Tag: WiMP (3 indlæg)

Feature

En rundtur i Aarhusiansk undergrund: Yung, Quick Quick Obey og Lowly

Af Eva Laksø den


Snart udgiver Yung sit debutalbum, Falter. Imens svinder ungdommens ubekymrede dage for trioens mastermind, 20-årige Mikkel Holm Silkjær og hverdagens trædemølle strammer grebet. Vice’ liveoptagelse ovenfor er fra sommerens sidste suk – Smash!Bang!Pow!s endagsfestival Wasn’t Born To Follow på Pumpehuset, 9. august.
Vi er faldet ind i efteråret nu, men både live og på plade tripper Yung stadig på kanten. Mellem frihed og forpligtelser kører Yungs punkrock vildt på ungdommens højoktan efter en meningsfuld plads i samfundet – af en slingrende vej, hvor det ønskede mål blot er defineret som en antitese til ophavet.

Videoen af Yung er optaget i København, udenfor deres vante habitat. Falter slingrer gennem 20-årige Mikkel Holm Silkjærs liv som midtpunkt for Aarhus eksplosive punkrock, en af byens for øjeblikket tre dominerende musikalske subkulturer. En anden er mere traditionel for byen. På kanten mellem Midt- og Nordjylland har Indie med stort I gennem de sidste tyve år haft det fremragende. I toppen af det velvoksne træ er to grene ved at vise, om de kan bære ambitionernes vægt.

På A-siden af årets debutalbum, Bulb Days, bliver eksiljyderne Quick Quick Obey primært styrket af et højt sigte. Melodierne får lov til at folde sig fuldt ud og det er godt, men de instrumentale introer og outroer til sangene er lidt for meget. Fordi perlerne “Sunn”, “Figures” og i særdeleshed “Hold Your Breath” ikke behøver yderligere introduktion – de er skarpe nok. Maksimalismen bliver ikke et overflødighedshorn men overflødig, og man trækker lidt på smilebåndet af ungdommens storhedsideal. Derfor har vi ikke anbefalet Bulb Days, og derfor anbefaler jeg i stedet livevideoen af netop “Hold Your Breath”. Fordi den viser nummeret rent.

Ligesom Quick Quick Obey-videoen er Lowlys “Daydreamers” og “Stones In The Water” optaget til støttefesten for det kuldsejlede Kaospilot/folkefestprojekt Mejlgade For Mangfoldighed. “Daydreamers” er stadig et virkelig godt nummer. Skønhedssøgende arabesker af synth i en flerstemmig vokalhvirvel. Anderledes stakåndet er den kantede “Stones In The Water”, der ikke helt rammer førstesinglens brusende fællesskab. Det er nærmere en eksklusion. Og det er ret interessant, for det er nyt i Aarhus-indien. I’et er stadig stort, men måske skal det forstås fra Apples præmisser – også selvom det betegner et musikerkollektiv. En ambitiøs kombination. Er det godt, sådan rent musikalsk? Bedøm selv:

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opdagelse

Treefight For Sunlight – fuldt flor i den nye horisont

Af Eva Laksø den

Det er ikke længere spirrende. Med forårets udgivelser fordøjet, kan vi se dem stå der, fortsat spæde, men dog i fuldt flor: de nye, afgørende bands og projekter i dansk musik. Fire bands har gennemgransket sangformler og genrekasser for efterfølgende at opmagasinere dem sikkert. Deres forårsudgivelser viser, at et fritlagt udsyn skaber afgørende nye konturer i den horisont, vi efterfølgende refererer ud fra.
Debutanterne Cancer og Gabriel overvælder med henholdsvist avantgardistisk folk og noget så selvmodsigende som sexet kammerpop. Ice Cream Cathedral bringer nysgerrige til uudforskede universer på trioens andet album, Sudden Anatomy. Flerstemmig psychpop blander sig med boblende elektronik og får Pizza, Treefight For Sunlights længe ventede anden langspiller, til at syde udover kanterne og ind i et egenartet territorie.

At lyden vælder frem rykker ved musikkens sædvanlige grænser. Det sætter selvfølgeligt genrebetegnelserne ud af spil, dernæst også de sædvanlige metaforer (diskant lydbillede = syregrønt græs, ubestemmelige synthtoner = naivistisk leg). Pizza sætter krav til opfindsomheden. Opfindsomheden, fantasien, evnen til at tænke i andre baner end de velkendte. Kunsten trigger de kreative, mentale processer. Treefight kalder kaleidoskopiske billedserier frem  for det indre øje. Limegrønne rumvæsener på en lysflimrende stranddag, selvfølgelig, og andre neopsykedeliske skævheder. Men perspektivet forandrer sig i Pizzas omskiftelige produktioner. Mest markant på ikke-singletracket “Thought Walker”.
Bunden blobber og svupper i kontrast til de melodibærende instrumenters diskante pletskudsalver. Det er vuggende dansabelt i omkvædet og vers. Men i den syrede outro (hej Beatles!) sker der noget. Vokalen synker ind i sin egen krop simultant med tempoets fald. Synsvinklen skifter. Fra at kigge ud i en pastelfarvet omverden til at se indad. Outroen falmer roligt.
I sine bedste øjeblikke forlanger Treefight For Sunlights nye album kreative metaforer.

Om Treefight kan gøre pladen kunsten efter live må jeg – og måske dig? – afprøve, når kvartetten spiller på Jazzhouse i København den 14. juni. Livevideoen ovenfor af himmelstræberen “Somewhere In The Future” fra WiMP/Vice livesession for et par uger tilbage, samt fremragende anmeldelser for kvartettens koncert på SPOT Festival, lover godt.
Og du kan komme med til koncerten. Vi udlodder 1×2 billetter til en heldig vinder, der kan svare på følgende nørde-spørgsmål:

Treefight For Sunlights debutalbum A Collection of Vibrations for Your Skull udkom på en del forskellige indielabels verden over. Kan du nævne to af dem?

Skriv dit svar og dit fulde navn i en mail med emnet “Treefight For Sunlight” til eva[@]regnsky[.]dk (fjern antispamklammerne først] senest den 12. juni. Vinderen får besked den 13. juni.

Rettelse: Treefight For Sunlight er desværre blevet nødt til at aflyse koncerten på Jazzhouse, da pianist Niels Kirk har slået sin arm. Den er ret uundværlig. I stedet spiller gruppen på Jazzhouse den 16. september. Vi håber på en ny konkurrence til den tid, og takker for de ellers mange svar i denne omgang.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Generelt

Det er forår! Og vi samarbejder med WiMP!

Af Eva Laksø den

Spørgsmålet er ikke, om du kunne mærke det. Det er rettere, hvad det gjorde ved dig. Smeltede du mere end normalt, når ufatteligt nuttede spædbørn krydsede din vej? Valgte du den blomstrede sommerkjole, selvom den måske var en smule for kold? Tillod du dig en tidlig eftermiddagskaffe i solen i stedet for at fuldføre en arbejdsopgave mere?

Foråret kom rettidigt i år, og heldigvis for det. Og med en ny årstid følger et nyt soundtrack. Du får to muligheder her: et mixtape lavet af dygtige eks-Regnskyskribent Mads Axelsen fra Det Elektriske Barometer og en playliste fra mig selv. Vi starter med førstnævnte:
For Mads betyder forår vist henslængte eftermiddage og solstråler på en doven søndagsmorgen med tilbragt med én, man godt kan lide. Spring Is Just Around The Corner er chillet, tilbagelænet og roligt. Jeg forbinder nok mest den stil med sommer, fordi den giver mig en længsel efter uendelige feriedage på blødt græs. Men jeg tager hjertens gerne forskud på glæderne. Mads har selvsagt udvalgt numre med lavt tempo og blød vokal, f.eks. Rhyes smukke nummer “3 Days”, hvor Mike Milosh karakteristiske vokal er blottet for fraseringer, og ordene nærmest synes valgt for deres homogenitet.

Mit eget forårs-soundtrack er ganske anderledes: For mig betyder forår musik fra moi Caprice, The New Spring, Au Revoir Simone, Håkon Hellstrøm og hans landsmænd i The Radio Dept. Faktisk er foråret lig med svensk indie. Måske fordi tempoet ofte er lidt højere her. Og energisk musik matcher min reaktion på sollys og fuglefløjt: det hele går lidt hurtigere, jeg kan gøre lidt flere ting lidt bedre på lidt kortere tid. Netop dét – effektivitet på den gode måde, hvor det handler om at nå mange givende ting – har jeg brug for i øjeblikket. Det er derfor, indlæggene her er få, men jeg lover at I kommer til at kunne læse om en af de rigtigt gode ting snart.
Indtil da gør duften af forår på en solbrillecykeltur mig så tindrende lykkelig, at lidt highlights fra det musikalske akkompagnement må deles:

Regnsky har nemlig lige indledt et samarbejde med streamingtjenesten WiMP. WiMP står en smule i skyggen af Spotify. Det synes jeg er synd. WiMP har nemlig en dygtig musikredaktion i alle landene, hvor streamingtjenesten virker. Redaktionen kuraterer playlister fra kunstnere og musikfolk, og anbefaler også selv musik. Det giver en retning i lytteriet, og gør det lettere at vælge på den buffet, streamingtjenesten er. Regnsky er derfor enormt stolt over at være et af de seks musikmedier, WiMP har udvalgt til at være repræsenterede i tjenesten. Det betyder at vi anbefaler album og sange og laver playlister til WiMP-brugere.
Regnskys WiMP-side finder i HER.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *