Tag: We Are The Way For The Cosmos To Know Itself (3 indlæg)

Feature

UHØRT Festival: En insider’s guide

Af Peter Pishai Storgaard den
UHØRT logo Regnsky

Jeg ved ikke, om UHØRT eller Heartland er min yndlingsfestival, men UHØRT er i hvert fald i top 2. Derfor har jeg glædet mig helt ustyrligt til, at 2017-udgaven af UHØRT Festival endelig løber af stablen i weekenden – en weekend senere end normalt efter de måtte vige pladsen på Refshaleøen for at gøre plads til Haven Festival.

Derfor finder UHØRT Festival i år sted i nye omgivelser. Eller det vil sige: De har overtaget hedengangne Trailerpark Festivals gamle venue i Copenhagen Skatepark. Jeg kommer til at savne den velkendte græsplæne, men jeg er samtidig spændt på at se, hvad UHØRT-folkene kan få ud af de rustikke og super fede omgivelser ved Enghave.

Vi har for første gang en anmelder af sted på festivalen i form af Rasmus, som i går kom med sine anbefalinger. At jeg ikke selv har været af sted på den måde skyldes, at jeg de sidste tre år har siddet i UHØRTs lytteudvalg, der udvælger bands til festivalen. Derfor har jeg i stedet brugt min energi på at nyde resultatet af mine mange timers svære lytning til imponerende mange talentfulde artister.

Det har også givet mig et særdeles indgående kendskab til årets 39 udvalgte, og det vil jeg nu udnytte til at komme med mine anbefalinger til 10 navne, du i hvert fald ikke må gå glip af – spoiler: Jeg er ret enig med Rasmus!

Fredag:
SUNDAYS
kl. 17.10 på Skatescenen
SUNDAYS er – som navnet lægger op til – det perfekte søndagsband. Nu er der desværre ingen søndag på UHØRT, så vi må i stedet nøjes med fredag eftermiddag, men mon ikke det alligevel nok skal blive godt. Deres musik kan bedst beskrives som en blanding mellem hyggefolk og klassisk singer/songwriter med guitarist og Dance With Dirt-forsanger Magnus Jacobsen i forgrunden.

Lyt til:

Anaphobia
kl. 17.50 på Royalscenen
Anaphobia er nærmest en UHØRT-veteran efter frontkvinden Natasja Juul aka Faunea sidste år gav prøver på sit enorme talent, dengang festivalen stadig boede på Amager. Med sig i Anaphobia har hun producer Kasper Kro, som lægger de elektroniske byggesten rundt om Fauneas nærmest hjemsøgende vokal. Deres koncert bliver en af den slags, hvor man bør lukke øjnene og lade sig omslutte af musikken. Jeg glæder mig!

Lyt til (ja, jeg kan ikke helt gennemskue, om det er et Anaphobia-nummer, men begge hovedpersoner er i hvert fald med):

ROXY JULES
kl. 22.30 på Skatescenen
ROXY JULES er beskidt støjrock, og jeg elsker beskidt støjrock. Julie Runas hæse vokal står helt i front, og man hives som lytter direkte ind i det post-depressive univers, hvor man trods alt aner et håb midt i det musikalske kaos. ROXY JULES udgav sidste år sit tredje album, så det er nok sæsonens mindst uhørte UHØRT-band, men det er blot endnu mere grund til at forvente en god koncert af de – i denne sammenhæng – bundrutinerede musikere.

Lyt til:

Zookeepers
kl. 23.10 på Volumescenen
Zookeepers leverer festen på årets festival. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg må indrømme, at jeg ikke er den store EDM-connoisseur, men jeg kan godt høre, når musik er velproduceret og melodisk gennemtænkt – og det må man sige, at Zookeepers musik er. Det vil ikke være forkert at kalde dem det største navn på UHØRT 2017, så hvis du er frisk på at skyde din fredag nat i gang med nogle hårdtpumpede rytmer, så skal du kigge forbi Volumescenen. Volume bliver der i hvert fald nok af.

Lyt til:

We Are The Way For The Cosmos To Know Itself
kl. 23.50 på Skatescenen
Vi bliver i det elektroniske hjørne med trioen med det mest håbløse og mindst tweetable bandnavn i den danske musikbranche. Jeg har elsket We Are The Way For The Cosmos To Know Itself, siden de gav en helt fænomenal koncert på Roskilde Festival for nogle år siden. Siden har jeg hørt dem en lille håndfuld gang, og hver eneste gang har det været en kæmpe fest. Så hvis du stadig har mere energi i kroppen efter Zookeepers, så bør du feste videre med… trioen!

Lyt til:

Lørdag:
Dirt White
kl. 15.10 på Royalscenen
Lørdagen fortsætter, hvor fredagen slap; dog i det noget mere rolige hjørne af den elektroniske verden. Dirt White er loungelækker electronica skabt af producer Kasper Mygind, som får god hjælp fra sanger Mads Bertelsens lækre, dybe vokal. Jeg forventer, at Dirt White bliver en ekstremt behagelig måde at starte lørdagens program på – især hvis man er lidt ramt fra dagen før.

Lyt til:

Sherpa
kl. 17.10 på Skatescenen
Faste P3-lyttere kender måske allerede Sherpa, men alle vi andre kan glæde os til en solid omgang melankolsk popmusik fra duoen, der består af Tore Nissen og Carsten Sherpa. Musikken er dog også meget mere end “bare” popmusik. Kompositionerne er storslåede, vokalerne smager nogle gange lidt af hiphop, og det hele er så vanvittigt velproduceret, at jeg egentlig også ville kunne nyde det uden vokaler. Omend vokalerne gør Sherpa til noget ganske særligt. Glæd dig!

Lyt til:

Gottschalk
kl. 19.10 på Volumescenen
Maria Gottschalk er en artist, jeg faldt over for efterhånden en del år siden, tænkte havde en fed vokal, og så forsvandt hun ligesom fra min radar igen. Nu er hun heldigvis tilbage, og det er med UHØRTs stærkeste, rene popindslag i år. Musikken er bygget op af en masse små elementer, men hele tiden med klaveret og Gottschalks silkebløde vokal i fokus. Hun har den slags vokal, man føler sig krammet af, og det er simpelthen uendeligt behageligt at lytte til. Med lidt held kan det times med en smuk solnedgang…

Lyt til:

Fugleflugten
kl. 20.30 på Royalscenen
Rasmus interviewede de fire shoegazedrenge i Fugleflugten under dette års Roskilde Festival, hvilket i sig selv siger en del om Rasmus Yde, Frederik Henriksen, Mathias Rosenkilde og Laurits Pilegaards talent. Altså at de var en del af årets Roskilde Festival; ikke at de blev interviewet af Rasmus. Musikalsk er det noget så sjældent som dansksproget shoegaze, og det bør i sig selv være nok til, at du prioriterer dem lørdag. Hvis du ikke er overbevist, kan du lytte herunder og blive det.

Lyt til:

BROER
kl. 21.50 på Royalscenen
BROER gav mig et af årets bedste oplevelser ved Bands of Tomorrow Music Awards i foråret, og jeg har været fascineret lige siden. BROERs musik er en eklektisk blanding af minimalistisk soul, electronica og aggressiv hiphop. Det kan umiddelbart lyde som kontraster, og det er det også, men det er i kontrasterne, at BROERs magi opstår. Carlos Demsitz står for den hurtige hiphop, mens hans bror Alexander bidrager med den eftertænksomme soulvokal. Jeg har svært ved at beskrive, hvor fedt det er, fordi det er så anderledes. Men tro mig: Det vil du ikke gå glip af!

Lyt til:

Det var mine 10 insider tips til årets program. Men helt ærligt: UHØRT er som altid stedet at gå på opdagelse, så giv også de 29 andre artister en chance. Jeg ved, hvem de har været oppe imod, så jeg er slet ikke i tvivl om, at de alle vil kunne give dig en fantastisk musikalsk oplevelse. Også inden for genrer, du måske normalt ikke lytter til – eller sågar kender til!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Feature

Rasmus anbefaler: Uhørt Festival!

Af Rasmus Stegmann den
Det imponerer mig virkelig, at man til en festival med uhørte navne kan samle så stor musikalsk kvalitet, men det formår holdet bag den kommende weekends Uhørt Festival virkelig. Den danske undergrund er fyldt med kvalitet og talent, der bare venter på at komme ud og vise deres færdigheder og eksistens!

Hvis man er interesseret i dansk up and coming, er et sted at starte udforskningen af undergrunden Uhørt Festival. Det koster et symbolsk beløb på 150 kroner at deltage, og det foregår fredag og lørdag på Stenbroen på Vesterbro. Netop det up and coming element gør dog programmet svært at navigere i – selv for en garvet anmelder, og derfor har jeg skrevet nogle forslag til, hvad du kan bruge sommerens sidste festivalsenergi på at tjekke ud.

Sherpa

Sherpa har netop vundet Karrierekanonen, og hvis det ikke var grund nok til at tjekke det ud, så synes jeg, du lige skal lytte til det. Sherpa griber i “Fornever” synthpoppen an på en dyster og mørk måde, og det gør det mere udfordrende at lytte til, end hvis det blot er lalleglade melodier om kærlighed (jeg kigger på jer, First Hate), som jeg dog også elsker.

– Og så tror jeg engang, jeg har mødt Carsten Sherpa til en fest, og han var en virkelig flink fyr, så jeg under ham, at det går dem godt. Det sker lørdag kl. 17.10 på Skatescenen.

Det sker lørdag kl. 17.50 på Volumescenen.

Motorique

Synths er et drug. En sang med en fængende og insisterende synth er mere afhængighedsskabende end hvilken som helst pulverpose, du kan få fingrene i. På nummeret “Surfer” leverer Motorique et stykke synth, som jeg ikke kan slippe, og derfor er det oplagt at finde ud af, om resten af deres bagkatalog er lige så fængende.

Det sker fredag kl. 00.30 på Royalscenen

Rainbrother

Der skal også være plads til at have et indie-moment på Uhørt, og et godt bud er bandet Rainbrother. Jeg synes, de har en rigtig dejlig lyd, som man godt kan stå og gå lidt i stå til, mens det hele går op i en højere enhed. Vokalen minder mig om en snøvlende Thom Yorke goes indierock-ish, og det er jo aldrig et dårligt prædikat, og jeg glæder mig til at stå og lukke øjnene og virkelig lytte til Rainbrothers melodier live.

We Are The Way For The Cosmos To Know Itself

Med festivalens længste navn bliver opmærksomheden hurtigt ledt hen mod WATWFTCTKI, som de hedder forkortet. Det forpligter, når man suger den slags opmærksomhed til sig, og heldigvis leverer WATWFTCTKI en grund til at se deres koncert alene i nummeret “Tiger”. Deres lyd leder mine tanker hen på hedengangne svenske The Knife, og jeg glæder mig til at se, om de kan levere live.

Jeg kan desværre ikke få linket til “Tiger” til at virke, men her er en anden fremragende sang, de har lavet:

Det sker fredag kl. 23.50 på Skatescenen.

Zookeepers

Hvis der skal være fest, så lad der være fest, og det bedste lod på Uhørt til en vild og uregerlig koncert er nok Zookeepers. Med knap 3 millioner hits på nummeret “Stranded” på Youtube, kan man vist godt argumentere for, at de har fat i den lange ende. Det rejser dog spørgsmålet, om de virkelig kan tillade sig at spille på en festival kaldet “uhørt” med den opmærksomhed, de har fået..

Det sker fredag kl. 23.10 på Volumescenen.

Fugleflugten

Min top recommendation går ud til drengene fra Fugleflugten. Deres lyd fascinerer mig og drager mig på en måde, som meget få danske artister har formået. Deres kompositioner og tekstunivers viser enorme sangskrivnings evner, og det hele krydret med Rasmus Ydes unikke vokal gør, at jeg inderligt håber, deres karriere når lige så langt som deres talent. Jeg havde glæden af at interviewe Fugleflugten på Roskilde Festival, og bag instrumenterne er der fire drenge, der bare gerne vil lave noget, de synes er fedt. Jeg synes også det er fedt. Federe end det meste. Hvis du ikke hører Fugleflugten på Uhørt, så kan du lige så godt blive derhjemme.

Det sker lørdag kl. 20.30 på Royalscenen.

Jeg håber, det kan hjælpe lidt til at navigere i et spækket program. Det bliver min første Uhørt Festival, og jeg vil rapportere lidt på siden under og efter festivalen. Håber vi ses derude!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Livestemning

Roskilde Festival 2014 – They were the way for the festival to kickstart itself

Af Peter Pishai Storgaard den

Nogle af jer har måske fanget det i overskriften, men jeg var til koncert med We Are The Way For The Cosmos To Know Itself på den særdeles effektfulde Apollo Countdown mandag aften. Og wow, en nærmest Crystal Castles’esque koncert de danske techno-wonderkids fik sendt af sted mod de mange festglade fremmødte.

Sjældent har jeg følt mig så kærligt omfavnet af en vidunderlig kombination af røgmaskiner, stroboskoplys og så det særlige, som nogle vil kalde ”Roskilde-ånden”. Den ånd, som pludselig får en til at danse med nogle fremmede mennesker, hvorefter man fem sekunder efter står med en øl i hånden. Eller den ånd, hvor man sidder nede på græsset og venter på en eksplosion, som man ikke på forhånd vidste ville komme, men som ganske selvfølgeligt kommer, fordi resten af gruppen har besluttet sig for, at det gør den.

We Are The Way For The Cosmos To Know Itself – Tiger

For mig var det den helt perfekte start på årets Roskilde Festival, og den fik mig for en stund til at glemme de sure rønnebær og tilgive programmets til tider begrænsede attraktionsniveau. En stor hjælp var dog også, at gårsdagens program i det hele taget holdt et højt niveau – med enkelte svipsere.

Heimatt, som åbnede Rising-scenen, lagde dog for med en gennemført og inderlig eftermiddagskoncert, som passede perfekt til solen, der på det tidspunkt stadig formåede at besejre de truende regnskyer. Der var for mig få højdepunkter, hvilket dog ikke skal betragtes som en dårlig ting, men derimod blot skyldes et generelt meget højt niveau, og forsanger Magnus Grilstads evne til i højere grad at skabe stemninger frem for enkeltstående værker. Et værk skinnede alligevel lidt kraftigere end de andre, om end det ikke var hans eget. Det er måske ved at tage overhånd, men Heimatts cover af Kavinskys “Nightcall” virkede denne mandag eftermiddag både mere vellykket og på alle måder mere passende, end de fleste andre nyfortolkninger af nummeret. Den var nemlig både tro mod originalen, men formåede samtidig at udnytte særpræget i den dansk/norske forsangers stemme.

Dagens næste koncert på Rising-scenen faldt derimod til jorden med et brag. Jeg havde på forhånd ret høje forventninger til Get Your Gun, da jeg kun havde hørt gode ting om deres live-optrædener, men bagefter stod jeg tilbage med en følelse af, at jeg virkelig ikke havde forstået, hvad der lige var foregået. Jeg er slet ikke i tvivl om, at intentionerne var gode, men generelt virkede koncerten for pompøs og i det hele taget overgjort. Som da scenen pludselig skulle fyldes af et enormt kor af fuldvoksne mænd, der mest af alt fik det hele til at fremstå karikeret på en ucharmerende måde.

Efter den oplevelse var det heldigvis tid til Blaue Blume, og jeg behøver vel efterhånden ikke engang at skrive, at det var en sand fornøjelse. Med en nyklippet og veloplagt Jonas Smith i spidsen leverede et af Danmarks efterhånden allerbedste liveorkestre en eminent koncert, som fik hårene til at rejse sig hos de fleste foran scenen. Jeg har set dem bedre, men scenens beskaffenhed var ikke til mere, hvilket Eva vil gå i dybden en af de næste dage.

Så alt i alt var det en blandet pose bolsjer, der var blevet blandet fra Roskilde Festivals side, men der var bestemt flere lækre jordbærbolsjer, end der var kedelige karameller i posen. Og den måde, jeg sluttede den første musikaften på, var måske også ganske rammende for hele dagen.

For efter We Are The Way For The Cosmos To Know Itselfs astronomiske koncert – de burde virkelig få sig et kortere navn – og årets festivals første, rigtige regnskyl, valgte jeg at slå et smut forbi underskønne Emilie Nicolas’ koncert, som lukkede programmet på Rising.
Og det var i den grad en noget blandet afslutning på dagen. Man kan på ingen måde tage nordmandens talent fra hende, og det ville da også være synd, men hun måtte kæmpe lidt rigeligt med at fastholde folks opmærksomhed, og det var kun, da hun allersidst i koncerten fyrede op for hittet “Pstereo“, at publikum for alvor vågnede op til dåd.

Emilie Nicolas – Pstereo
https://www.youtube.com/watch?v=e8ULmFcDwD8

Men de vågnede, og det gjorde Roskilde Festival også – i høj grad takket være bandet med det umulige galaktiske navn. Forhåbentlig kan niveauet holdes de næste dage, for så er jeg slet ikke i tvivl om, at det nok skal blive en mindeværdig festival – uanset om der skulle være et lille skybrud eller en uforståelig koncert hist og her.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *