Den spanske producer John Talabot er sammen med seks andre navne netop blevet tilføjet årets Strøm-program, der løber af stablen fra 11. til 17. august.
Den elektroniske musikfestival Strøm, der inddrager flere dele af byen og løber af stablen 11-17. august, er nu klar med en ny håndfuld artister. Det største navn i denne pakke er uden tvivl Regnsky-favoritten John Talabot, der efter flere års fravær fra dansk grund og et tætpakket program endelig er klar på at vende tilbage til København.
Første gang spanske John Talabot gæstede København, var på det lille spillested Dunkel, hvor Regnsky havde æren af at præsentere producer/dj’en, der på dette tidspunkt blot havde enkelte ep’er på pladeselskaber som Permanent Vacation og Hivern, pladeselskabet som drives af John Talabot selv. I dag er historien en helt anden, med debutalbummet ƒin fra 2012 og det hæderkronede mixalbum DJ-Kicks, der udkom til store roser i slutningen af 2013. John Talabot vil under Strøm optræde på natklubben Culture Box, hvor også techno-pioneeren Derrick May lægger vejen forbi.
Udover John Talabot har Strøm også offentliggjort navne som copeland, der har baggrund i lo fi-duoen Hype Williams, der desværre indstillede arbejdet i 2013, samt danske T.O.M. & His Computer og berlinerpladeselskabet Leisure System, der medbringer artisterne Kuedo, Holly Herndon, Puzzle og Visionist.
I denne måned har listen over elektroniske opdateringer et tematisk islæt. Jeg har samlet en håndfuld af den sidste tids vigtigste udgivelser og kunne ikke lade være med undervejs at spekulere over, hvordan de alle benytter sig af forskellige abstraktionsstrategier. Det kan umiddelbart lyde meget, ja, abstrakt, men det handler i virkeligheden om helt specifikke produktionsmetoder, hvor musikken spiller vores sanselighed og lyttestrategier ud mod hinanden, så de isoleres og står frem som æstetisk selvstændige figurer uden klare referencer til forventning, narrativer eller betydning. Som altid er I meget velkommen til at supplere listen med andre essentielle udgivelser fra den seneste tid – abstrakte eller ej!
Læs tidligere lister: Maj/Juni/juli, februar/marts, januar, december.
Beau Wanzer – Outside Auto Beau Wanzer · 1. september · L.I.E.S.
Beau Wanzer er et forholdsvist nyt navn på den elektroniske scene i New York, hvor pladeselskabet LIES har sat sit præg på den amerikanske version af det, musikvidenskabsmanden Adam Harper for nylig døbte ”messy techno”, og som han karakteriserer som en ny og abstrakt form for techno. Wanzer er tanden mere dansevenlig end Harpers kerneeksempler som Ital og Actress, men der er stadig snerten af det rodede udtryk med den forvirrende start og den skrattede, rå lyd, hvis lag er tæt på uigennemsigtighed. Så selvom tracket har et stærkt beat, er der alligevel et klart fokus på selve teksturen og sanseligheden i lydene. Harper beskriver et sådan fokus på lydenes overflade som abstrakt, dvs. modsat fortællende linjer i musikken. Udover ”Outside Auto” er 12”erens B-sidetrack også spændende og spilles efter sigende i disse dage flittigt af engelske DJs som Pearson Sound.
Beau Wanzer – Balls of Steal
Tessela – Gateway Nancy’s Pantry · 7. oktober · R&S Records
Abstraktion er også kernen i Tesselas seneste udspil, der er pænt mind blowing. Tæt som en urskov falder hi-hattens slag, mens noget der ligner lyden af en propel stormer frem. Midt i tætheden lander et lille minut inde en mindst lige så tæt akkord, inden en flot bas fælder dom over nummerets bund. Vi har her en strategi, hvor en lydlig tæthed efterstræber en næsten fysisk effekt på øret. Pludselig klinger tonerne af et ægte rave-vokal-sample, der desperat prøver at bryde abstraktionen – forgæves. Hør også det eksperimenterende titelnummer ”Nancy’s Pantry”, der med sine opskårne rytmer vækker minder om Mark Fell.
Tessela – Nancy’s Pantry
Mark Fell – Sections 1-7 n-Dimensional Analysis · 26. august · Liberation Technologies
Når man snakker om solen! Mark Fell har netop udgivet sine seneste analyser, ”Sections 1-7” og ”Sections 8-14”. Som sædvanlig drejer det sig om abstrakte afprøvninger af computermusikkens funktionaliteter. Mens Adam Harper beskriver den såkaldte ”messy techno” som abstrakt på baggrund af dens fokus på rå tekstur og sanselighed frem for narrativer og kendte betydningsskabende, musikalske figurer (som housebeatet, rave-vokalen og lignende), så skaber Mark Fell abstraktion via en slags matematisk kompositionsform, der i sin renhed står i skarp kontrast til ”messy techno”. I stedet for at finde sanseligheden i rå overflader, søger Fell sanselighed i præcision og de små variationers forandringer. ”Sections 1-7” lyder næsten som sansedata, der deles op, spredes ud og registreres som informationssekvenser.
Mark Fell – Sections 8-14
Mordant Music – Nothing In Here Of Any Value Nothing In Here Of Any Value · 22. juli · Mordant Music
Modant Music er meget mere konkret end Mark Fell og Tessela. På hans seneste ”Nothing In Here Of Any Value” er der klare referencer til filmiske stemningsmarkører: Rumklangen, stemmerne, den truende, uhyggesskabende bas. Tracket starter med at sætte en stemning og noget der ligner begyndelsen på en fortælling. Men som tiden skrider frem bliver musikken mere og mere beatfokuseret, hvilket skaber en slags indre distance i nummeret: Man føler rytmerne henvender sig til karakterer i musikkens fortælling, frem for til én selv. Denne komplicerede, musikalske strategi når af omveje en sær abstraktion, idet både fortælling og beat hiver hinanden ind i modsatrettede kontekster.
Alex Smoke – Dust (Tessela Remix) Dust · 2. september · R&S Records
Her bliver jeg nødt til at nævne endnu en nylig udgivelse fra R&S, nemlig Alex SmokesDust. Tesselas remix af titelnummeret er helt fænomenal og viser i sammenligning med originalen meget godt, hvad der vindes og tabes ved en abstraktionsstrategi. I originalen er figurerne konsekvente og gentages i en opbyggelig udvikling. I Tesselas remix brydes de op og står som mere selvstændige, isolerede, og i den forstand abstrakte figurer.
Alex Smoke – Dust
Oneohtrix Point Never – Zebra R Plus Seven · 30. september · Warp
https://soundcloud.com/warp-records/oneohtrix-point-never-zebra
Abstraktionsstrategier, der virker ved at bringe musikalske figurer ind i fremmede kontekster, er en kernekompetence hos Oneohtrix Point Never. På hans sidste album tog han lydbidder fra 80er-reklamer og satte dem sammen til vidunderlige collager. Sidste år skrev jeg et indlæg om, hvordan han dermed tematiserer hukommelsens funktionsmåder. På hans nye plade, der kommer den 30. september, gør han det igen, men med nye former for rekontekstualisering. Her er det især måden, hvorpå vi husker og skaber forventning til melodier, der bringes i spil, dvs. hvordan vi regner med musikalske udviklinger. På ”Zebra” gøres det ved alt lige fra opbygningernes uventede drejninger, f.eks. bruddet cirka et minut inde, hvor en simpel treklang i et klaver forsimpler og klarlægger den hektiske synth. Eller cirka to minutter inde, da en saxofon pludselig giver et hint af kitsch, der udforskes nærmere i nummerets vidunderligt melodiøse afslutning små fem minutter inde efter en længere atmosfærisk opløsning.
Bookworms – Materials Malfunction · 19. august · LIES
Selvom en del nyere abstraktionsstrategier i elektronisk musik bygger på afbrydelse og opbrydning af musikken, så forbliver den mest klassiske abstraktionsform i elektronisk musik selvfølgelig repetition. Et fint eksempel kan høres på endnu en ny udgivelse fra New Yoker selskabet LIES, hvor Bookworms i al ro og mag vender og drejer de simpleste elementer, hverken søgende efter danseglade opbygninger eller overrasker, men alene på jagt efter musikkens grundformer.
Visionist – Pain I’m Fine EP · 3. september · Lit City Trax
Visionist synes at fylde mere og mere i det elektroniske synsfelt inden for afstikkere af genren grime. Visionist er meget melodisk orienteret og viser på sine små bidder af tracks, hvordan basmusikken kan få en fantastisk poetisk klangbillede (grime-haiku?), når beatet står i baggrunden. Tracket ”Pain” har en næsten koral skønhed og ender overraskende, men perfekt, i et sample af Destiny’s Childs”Emotions”.
Der er sket usandsynligt meget i februar og marts måned på den elektroniske scene. Flere af mine personlige yndlingskunstnere har været på banen, imens en række spritnye navne har meldt sig. Det er derfor en ekstra stærk liste, jeg vil præsentere i dag. Som sædvanlig er den alt, alt for kort, især fordi den dækker over to måneder i denne omgang. Derfor: Fyld endelig på i kommentarfeltet med de tracks, du synes mangler. God fornøjelse!
Læs også listerne fra januar og december.
Dj Rashad – Let It Go Rollin’ EP · 18. marts · Hyperdub
Hvis du spørger mig, så er DJ Rashad en af de vigtigste producere, ikke bare i footwork, men i elektronisk musik i det hele taget. Numre som ”R House” og ”iPod” er små mesterværker. Nu er Rashad landet hos pladeselskabet Hyperdub med ep’en Rollin’, som endnu engang beviser hans opfindsomhed. På ”Let It Go” ruller et breakbeat derudaf, inden bassen og den velkendt hastige hi-hat rammer. Hen over beatet finder vi en simpel vokel, der først lyder hård, men så rammes af et underlag af strygere 0.50 inde, og dermed afslører en næsten Burial-agtig sensitivitet midt i det vanvittige rytme-ridt. Jeg anbefaler stærkt at tjekke hele ep’en ud, den er fyldt med de her genialiteter. (Læs min introduktion til footwork her og mit indlæg om ”iPod”her).
Flava D – Home Hold On EP · 10. marts · Butterz
Flava D er et nyt navn på den engelske scene. Hun er mig bekendt den første dame, der udgives på pladeselskabet Butterz, der huser folk som Terror Danjah og den vidunderlige Swindle. Hendes produktioner er smurte og letbenede, ægte engelsk lækkerhed. På hendes debut-ep Hold On interesserer hun sig øjensynligt for blanding af basmusik og house. Bemærk især de super funky overgange ved 1.38 og 3.00.
Rustie – Triadzz Triadzz/Slasherr · 18. marts · Numbers
https://soundcloud.com/rustie/triadzz-numbers
Endelig! Siden 2011 hvor Rustie udgav sit debutalbum Glass Swords på Warp, har han ikke givet lyd fra sig. Men fair nok, Glass Swords var jo også en max sindssyg plade. Nu har han udsendt to nye tracks, og det er næsten ikke til at bære hvor intelligent, omskifteligt og sukkerfunky det lyder. Hør på ”Triadzz” hvordan man som lytter katapulteres fra den ene verden til den anden. Først 15 sekunders prolog inden vi ryger ind i en tonstung akkordparade med prætentiøse trommer, der 0.54 skyder os videre, direkte ind i en væg af bas. Bassen spiddes diskret af et par geniale march-agtige trommer, der 1.30 kyler os tilbage til start. Det hele kører forfra men nu med dobbelt op på det hele! Der er ingen som Rustie, der mestrer at skrue op for energien, når den allerede er på max. Sammen med pladeselskabet Numbers kommer Rustie i øvrigt på Roskilde.
Visionist – Calm your hype 19. marts · Lost Codes Records
Visionist er et nyt navn for mig. Han udgav ep’en Circles / Iris i slutningen af sidste år, og har tidligere bl.a. udgivet en ep ved navn Rock The Flock i 2011 – begge ep’er som lyder pænt godt (især “Circles” er et mega stærkt track). Han har tilsyneladende også haft lidt med Keysound Records at gøre, men “Calm Your Hype” ser ud til at være selvudgivet eller landet på det lidt mystiske Lost Codes Records. Uanset hvad er det et stærkt track. Masser af smæk og bas, og en usædvanlig spændstighed. Han er helt sikkert på listen over artister, der skal holdes skarpt øje med fra nu af.
A Made Up Sound – Ahead Ahead / Endgame EP · 4. feb. · A Made Up Sound
A Made Up Sound bevæger sig som sædvanlig et udfordrende sted mellem klub og eksperiment. ”Ahead” er på nippet til det fragmenterede men løser hele tiden gåden, inden den går i hårknude. Hør hvordan de splittede elementer 1 minut inde smyger sig om hinanden i funky vendinger, der præsenterer lytteren for antydningen af en subtil helhed. 3.30 min. og frem er det pauserne, der holder rytmen i gang, indtil nummeret helt går i stå. Fucking fascinerende!
Mick & Alan – Braindead Moth (Mike Paradinas aka μ-Ziq & Alan Myson aka Ital Tek) Gratis track · 20. marts
De herrer fra pladeselskabet Planet Mu behøver måske ikke den store introduktion. Til gengæld er det mig bekendt første gang de har lavet et track sammen. Endda et ægte ubekymret sommertrack, der er både sødmefuldt, letsindigt, ja næsten kitsch på en James Ferraro-agtig facon. Ret overraskende! Men nice…
Moiré – Lose It Never Sleep EP · 4. feb · Werkdiscs
Som de af jer, der læser Regnsky regelmæssigt, vil vide, så følger vi nøje med i alt hvad Actress rør ved. Moiré og hans ep Never Sleep er den seneste tilføjelse til Actress’ pladeselskab Werkdiscs. Den bevæger sig ikke overraskende i technoens forstæder med en særlig blanding af slidte rytmer og påfaldende fremdrift. Moiré synes at være mere transparent og funky i produktionen end Actress, men de deler en fremragende stemningsmættet minimalisme.
Function – Incubation prologue Gradient EP · 11. marts · Ostgut Ton
Nu vi snakker om techno, så skal vi lige lytte til Function, som kommer på det berlinske Ostgut Ton. ”Incubation prologue” er en øvelse i spænding, lidt som at se en apokalyptisk vejrudsigt: ”Måske går verden under, men vi ved det som sædvanlig ikke med sikkerhed. God weekend.”
Dadub – Life (Rrose Remix) Preternity · 21. jan · Stroboscopic Artefacts
Fordi vi er endt i techno, tillader jeg mig at gribe lidt ind i januar for at præsentere det her ret fantastiske remix over Dadub-tracket ”Life”. Selvom tendensen med Actress og Vessel især går i den rå og eroderede retning, så har jeg et svagt punkt for den matematiske techno. Sensate Focus aka Mark Fell eller Hizatron & Bashley er gode eksempel. På dette Rrose-remix har man følelsen af, at musikken udvikler sig med matematisk nødvendighed, som om dens udstrækning er determineret som en kurve, hvis koordinater ligger fast helt ud i evigheden.
Shapednoise – Imaginary Duplication The Day of Revenge · 6. marts · Hospital Productions
Hvis enden er ond, er alting ondt. Derfor slutter vi med Shapednoise’s ”Imaginary Duplication”, som cirka er lyden af den sti, du ikke bør gå af, hvis du vil undgå som Dante midtvejs på din vandring gennem livet at befinde dig i mørke, dybe skove, forvildet fra den vej du burde følge. Shapednoise har tæt relation til Raime, som figurerede på sidste måneds liste. Den milde støj, lyden af blæst og friktion, der enten er rustne knive som slibes langsomt eller bare en kiste der trækkes over et kirkegulv. Det lyder ildevarslende, men dejligt. ”Imaginary Duplication” er en af pladens mere rolige numre, kan jeg afsløre.
