Københavns Internationale Dokumentarfilm Festival CPH:DOX takkede søndag aften af for i år efter en hæsblæsende uge med over 200 filmvisninger, Q&A’s med diverse instruktører og en række koncerter og fester med filmenes portræterede kunstnere som omdrejningspunkt.
Personligt nåede kun at få en lille del af festivalen med, men disse oplevelser vil jeg kort dele med jer herinde, så her følger 3 korte reviews.
VINCENT MOON // TEMPORARY COPENHAGEN
[spoiler show=”Vis Anmeldelse” hide=”Skjul Anmeldelse”]Den franske kunstner Vincent Moon, der er kendt for sine Take Away Shows lavede i maj måned “an experiment”. Uden videre instruktion samlede han 9 danske bands og kunstnere i en lejlighed ved St. Kongensgade og filmede i et langt one-take (30 min) en koncertfilm uden afbrydelser med glidende overgange mellem alle numre. De eneste aftaler der blev indgået var, hvordan to bands skiftede fra én toneart til en anden, men rent filmisk var der udelukkende tale om improvisation og spontanitet, hvilket også er Moons varemærke.
Selvom dette virker som en pænt umulig opgave synes jeg Vincent Moon laver overraskende gode overgange mellem numrene. Generelt en ny og meget spændende måde at tænke og lave musikfilm på.
Dokumentar? Det er måske så meget sagt, men hvis man elsker universet omkring Rumraket og Tigersprig bør man nu alligevel tjekke videoen ud. Der er masser er sarte skønheder og den kan ses lige her:
TEMPORARY COPENHAGEN _ an experiment from vincent moon / temporary areas on Vimeo.
[/spoiler]
VINCENT MOON // TEMPORARY SLARAFFENLAND
[spoiler show=”Vis Anmeldelse” hide=”Skjul Anmeldelse”]Endnu et projekt i Moons serie om Temporary Areas, men denne gang specifikt omhandlende det danske band Slaraffenland.
Filmen er lavet ud fra næsten samme koncept omkring spontaniteten og viser bandets nye plade fremført i sin helhed på 10 forskellige locations rundt om i København. Det hele er filmet på én enkelt dag (ca. 1 time pr. sang/pr. sted) og undervejs får bandet besøg af vennerne fra Efterklang og Valby Vokalgruppe.
Selvom jeg må indrømme, at det til sidst var lidt trivielt at se på, da jeg ikke er den allerstørste Slaraffenland fan, så var det interessant at se hvordan en franskmand iagttog hovedstaden og gjorde det på en meget præcis måde man kunne nikke genkendende til.
En hyggelig og til tider meget humoristisk film pga de situationer som bandet fører sig selv ud i – bl.a. en kanalrundfart hvor forbipasserende stopper måbende op fordi de ikke lige havde regnet med at et rockband skulle sejle forbi dem med en lille motorbåd fyldt til randen med gear og forstærkere.
Filmen kan ses her:
Temporary Slaraffenland from vincent moon / temporary areas on Vimeo.
[/spoiler]
ROMUALD KARMAKAR // VILLALOBOS
[spoiler show=”Vis Anmeldelse” hide=”Skjul Anmeldelse”]Den sidste film jeg vil nævne er dokumentaren om tyske Ricardo Villalobos, der efter instruktørens eget udsagn vil skuffe de filmgængere, der havde sat næsen op efter en partyfilm.
Filmen portræterer dj’en og produceren i forskellige situationer – bl.a. mens han gennemlytter nye “white labels” til sine dj-sets og mens han i en dyb rus af et eller andet euforiserende stof, fabler løs om analoge synthesizere, filtre, LFO’s, mv.
Desuden giver filmen et billede af en pioneer indenfor sit felt, der har været på banen i mange år og det giver også for folk, der ikke færdes i dj-miljøet, et billede af hvordan det er at være dj. Teknisk såvel som etisk. Kan man fx tillade sig at spille lyden af sirener i byer med krigstraumer?
To timer med ligedele tung bass og interviews og eksklusive optagelser fra bl.a. Panorama Bar, der ellers er lukket land for fotografer.
Til visningen mødte jeg tilfældigt medlemmerne fra Støjblog, hvilket ikke kom bag på mig, da de også har skrevet om filmen – der er altså noget om snakken – tag og se den.
En lille, men desværre ikke særlig fyldestgørende teaser kan ses her:
[/spoiler]
