Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!
Det er allerede fjerde søndag i advent. Ventetiden er snart forbi, og jeg kan ikke rigtig forstå det. Jeg synes godt nok, at december er fløjet af sted i år, og det er altså lidt trist for en juleelsker som mig. Men for alle jer andre betyder det til gengæld, at vi nærmer os enden på julekalenderen. Det har været en virkelig dejlig og spændende udfordring at skulle opsummere mit musikår i 24 artikler, og jeg håber også, at det har været interessant nok at læse. Al feedback er i hvert fald velkommen, så smid en kommentar eller en mail. Og lad os så komme videre med årslisten.
Årslisten: #7
Twin River er en af mine allerstørste og vigtigste musikalske opdagelser fra året, som snart går på hæld. De burde måske egentlig have figureret et sted på min liste over årets nye internationale navne, men de udgav en EP tilbage i 2012 og deres debut-LP sidste år, så jeg kunne ikke rigtig forsvare det over for mig selv og mine arbitrære regler.
Til gengæld kan den canadiske garagepop-duo, som reelt set er en kvintet, fuldt fortjent indtage 7. pladsen på årslisten med deres helt eminente single “Settle Down“. Det er ubetinget bandets bedste og mest sommerlige nummer fra deres anden LP, “Passing Shade”, som udkom tidligere på året. Forsanger Courtney Ewans vokal er lige skruet en enkelt oktav op, og det giver nummeret en lys og levende optimistisk lyd, som virkelig klæder bandet. Flere har kaldt Twin River for Canadas bedste hemmelighed, og det er synd – i min verden fortjener de at komme ud af skyggerne og ind i den brede bevidsthed, for de laver simpelthen absurd god musik.
Årets nye danske navn: #1
En anden, som laver absurd god musik, er kvinden, som i mine øjne og ører er det største danske stjerneskud, jeg har opdaget i år. Eller teknisk set er hun vel egentlig et færøsk stjerneskud, men det skal ikke afholde mig fra at hylde Konni Kass. Jeg skrev for nylig med en af Polens førende kulturjournalister. Noget af det første, han skrev til mig, var: “Konni Kass er en af vores største opdagelser i år.” Jeg kan kun erklære mig enig.
Hendes himmelsk smukke debutalbum “Haphe” er noget af det, jeg har lyttet allermest til i år, og både “Surrender” og “I Lie” ligger i fast rotation på mine Spotify-playlister. Noget af det, der gør Konni Kass til et særligt stort talent, er hendes evne til at skabe nærhed og udtrykke følelser krystalklart gennem sin musik – foruden en gennemført forståelse for at bruge stemmen som instrument. Det er en kvalitet, som kræver en selvbevidsthed og en musikalsk modenhed, som er imponerende hos så relativt ny en artist på den internationale scene. Hendes lyd er uforbeholdent nordisk, og man kan nærmest mærke den vilde natur på Færøerne i musikken i form af højenergiske eksplosioner undervejs i selv de mere stille numre, hvilket er en styrke, som man også finder blandt mange islandske kunstnere.
Nu glæder jeg mig bare til at se den musikalske styrke i endnu højere grad komme til sin ret, når hun spiller live, så man som lytter for alvor kan lave sig blæse bagover af det store talent.
Fra i morgen og indtil jul skal vi kigge nærmere på årets bedste udgivelser fra henholdsvis dansk og international hånd. De fleste vil naturligt nok være artister, vi er stødt på på vej op af listen, men der vil også være et par overraskelser undervejs. Følg med fra i morgen!
