Tetris = Therapy

Hej igen, kære Regnskylæsere. Nu havde jeg jo egentlig meldt mit exit herfra bloggen nogle måneder tilbage, men så skete det at jeg pludselig fik trang til at skrive et par ord igen. Det kan jeg ikke påstå er en velkendt følelse. Mit hovede har stået på stand by de foregående vintermåneder, og jeg tror ikke at jeg er den eneste der trænger til bare en lille smule solskin.

Men solskin kan jeg nok ikke bringe dig i denne omgang. I hvert fald ikke i den fysiske form. Til gengæld havde jeg tænkt mig at poste noget musik lavet af nogle tre unge herrer fra min hjemstavn, som jeg synes er blevet lidt overset.
Jeg var positivt stemt da jeg opdagede at Tetris = Therapy skulle udgive deres debutalbum. Efter at have oplevet deres dynamiske livepræstation, havde jeg gode forventninger til udfaldet, og jeg blev heller ikke skuffet. Albummet, Acquaintances, som udkom sidste år, spreder sig over en bred vifte af genrer, som sammen formår at danne en helstøbt musikoplevelse. Meget få af numrene kan sættes i genrebokse, da de indeholder elementer af både shoegaze, electronica og rendyrket indiepop. Men lad musikken tale for sig selv.

Her er et par numre fra albummet, som Kasper fra bandet var så venlig at lade mig dele med jer:

Tetris = TherapyCombat Beard
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/02/02-Combat-Beard.mp3]

Tetris = TherapySeasick
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/02/04-Seasick.mp3]

Og videoen til sidstnævnte nummer:




Hvis du skulle være interesseret i at høre mere, kan hele albummet købes her.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *