Ja, jeg ved godt, at det teknisk set stadig er efterår, men her et par dage inden VEGAs New Crush løber af stablen, føles det altså ret vinterligt. Jeg var omgivet af sne i weekenden, det er vinterkoldt, og jeg har flere gange haft lyst til at hænge julepynt op. Heldigvis har Københavns bedste spillested været søde nok til at sammensætte et program, som spiller perfekt sammen med de forfrosne følelser, jeg går rundt med lige nu.

For når VEGAs New Crush går ned torsdag aften, er det med en række af den internationale musikbranches mest lovende nye artister ved roret. Derfor er det altid lidt sjovt at skrive en anbefalingsartikel til den slags arrangementer, for jeg ender lynhurtigt med at anbefale alle fem, og så er vi jo lige vidt. Derfor har jeg været benhård og besluttet, at jeg vil skære de fem ned til tre klokkeklare anbefalinger (okay, to klokkeklare anbefalinger og en håbefuld anbefaling).

Øverst på min liste står Jamie Isaac. Den unge brite har netop udgivet sit debutalbum, og det er intet mindre end fantastisk. Hvis man har en kærlighed til James Blake, Honne og deres generation af britiske r&b-artister, er Jamie Isaac en must-hear torsdag aften. Hans musik er en smule mere soulet end landsmændene. Det er med til at holde den efterhånden godt gennemprøvede lyd frisk, selvom grundelementerne er de samme: Melankoli, eftertænksomhed og en drømmende vibe er i højsædet.

Jeg bliver i England med min næste anbefaling. Her skal vi møde min yndlingsbooking i Sarah Lillie Sheldrake, som på scenen går under navnet SHELLS. Hun har ikke udgivet meget mere end to numre, men det er fuldkommen ligegyldigt, når niveauet er så højt, som det har været. Især “Jailbird” er et nummer, som jeg ikke kan få nok af. Det er minimalistisk pop i sin reneste form tilsat en ret konfliktfyldt tekst. I en tid, hvor vi er ved at drukne i overproduceret popmusik, er det en fornøjelse, når unge artister tør gå mod strømmen – og samtidig gør det med så stor autoritet som Sarah Sheldrake. Heldigvis bliver hun belønnet for sit mod og spiller blandt andet på den britiske festival The Great Escapes ‘First Fifty’ i næste uge, som er ‘the place to be’ for upcoming artister. Mon ikke vi ser hende på en eller flere danske festivaler næste sommer? Jeg tror det.

Min sidste anbefaling er lidt sværere for mig. I min omgangskreds er Ten Fé ‘the shit’, men jeg har meget svært ved at forene mig med forsanger Leo Duncans vokal. Den rammer ikke helt plet i mit musikhjerte, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er en discount-udgave af The War on Drugs (seriøst, overvej lige hvor meget “Elodie” minder om “Red Eyes”), hvilket jo som sådan kan være fint nok, når man tænker på sidstnævntes høje niveau.
Jeg vil alligevel anbefale bandet, da jeg på trods af de førnævnte betænkeligheder glæder mig til at tjekke bandet ud live, hvor jeg har hørt, at de for alvor skulle stråle. Herfra skal der lyde en opfordring til, at de gør det; altså stråler.

De to sidste artister på programmet er den amerikanske singer/songwriter Margaret Glaspy og den i mine ører noget aparte svenske elektropunk-artist Rein, som jeg endnu ikke har forstået fuldstændig – men måske kommer det på torsdag…
Jeg glæder mig i hvert fald som altid til at kigge forbi VEGAs New Crush, og jeg kan kun anbefale, at du gør det samme. Der er stadig billetter at få, hvis du er hurtig på tasterne – eller touchskærmen!