Roll The Dice leverede lørdag aften en oplevelse i særklasse. Med en miniature park af analoge synthesizere og samplere, lod de publikum forstå, at ”computerfrei” elektronisk musik kan have et fængslende tyngdepunkt, der låser publikum i tid og sted.

Roll The Dice – Undertow (Live)

Roll The Dice er syre i vanetænkningens DNA. De to hætteklædte bødler placerer en Macbook Pro i guillotinen og halshugger den, imens Avicii stortudende ser til. For den digitale fernis af computerplugins og hård digital compression, som vi tit forbinder med en elektronisk koncert, var fuldstændig fraværende og Roll The Dice musik fremstod upoleret, rå og uredigeret – men stadig intuitiv og gennemtænkt. Den 45-minutter lange koncerts tre numre var drevet af en kompromisløshed, der langsomt opløste de forventninger om klimaks og forudsigelig struktur, som den mere ordinære elektroniske musik kan genere.

Onde tunger ville påpege, at Roll The Dice er nostalgiske i deres produktionstilgang, men musikken havde en glødende pionerånd, som på sine egne præmisser inkluderede nutidige tendenser fra den elektroniske scene. De inkorporerede rytmikken fra footwork/juke i et mere dronebaseret loop-univers uden egentlige trommeprogrammeringer – og det er væsentligt og særdeles interessant, at arbejde så rytmisk med musikken uden at inkludere egentlige trommer. Det lød som om Steve Reich havde lavet temaet til Terminator 2 på en daglig ration af kviksølv-indsprøjtninger.

De modsatrettede rytmiske mønstre blev med stor tålmodighed arrangeret ind i musikken. Den nærværende lytter kunne træde ind i et meditativt stadie, og føle, at det, der egentlige fremstod statisk, rummede en muterende, cirkulær rytmik, som satte kroppen i svingninger og langsomt opløste forventninger om at (stor)trommer ville komme og levere det endelig klimaks. Cirkulariteten genererede til gengæld en klaustrofobisk og kalejdoskopisk følelse af konstant ekstase.
Beundringsværdigt.