Levon Vincent debuter ligesom britiske Pearson Sound på albumformatet i løbet af foråret 2015.
For to dage siden proklamerede Eva Laksø her på bloggen, at januar er tiden for nye singler. Ikke desto mindre bruger mange pladeselskaber også årets første måned på at offentliggøre kommende albumudspil, og ligesom vi i 2014 så mange erfarne kræfter fra den elektroniske verden debutere på albumformatet, tyder intet på, at tilstanden vil ændre sig i det nye år.
Hvor producere som Objekt, Kassem Mosse og Todd Terje på mange måder satte dagsordenen i 2014 for anmelderroste debutalbum, kan man efter blot to uger af det nye år se frem til nye albumudspil fra Pearson Sound og Levon Vincent. Selvom de to artister tilhører hver deres felt indenfor klubmusikken – med en britisk/eksperimenterende sound og en mere fasttømret houselyd respektivt – er der tale om to yderst rutinerede producere. Lagt tilsammen har de to artister mere end tyve års erfaringer på producerfronten, og i år vil man langt om længe kunne opleve de to herrer på albumformatet.
Pearson Sound, med det borgerlige navn David Kennedy, er 9. marts klar med sit selvbetitlede debutalbum, der samtidig fungerer som det første album på pladeselskabet Hessle Audio, som Kennedy driver sammen med produceren Pangaea og dj’en Ben UFO. Endnu foreligger der ingen smagsprøve fra det forestående albumudspil, men allerede sent torsdag aften kan man høre den første skæring fra albummet, når BBC 1-radioværten Benji B klokken 02 dansk tid præmierer første nummer fra Pearson Sound.
Siden sin debutudgivelse i 2002 har den New York-baserede houseproducer og -dj Levon Vincent turneret verden flad og besøgt nogle af verdens største natklubber. Herhjemme tikker Levon Vincent årligt ind på vores radar, når han frekventerer den københavnske natklub, Culture Box. I tirsdags teasede produceren de første og indtil videre ganske begrænsede informationer om sit debutalbum, som udkommer “meget snart” på Levon Vincents eget pladeselskab, Novel Sound. Men med efterhånden ikoniske numre som Late Night Jam, Man Or Mistress og den dubbede Woman Is The Devil fra 2008 skal der ikke meget til, før vi rejser os i spænding.
Kære venner, nu har sommerens strukturløshed fået lov at herske alt for længe! Det var helt tilbage i marts, at jeg sidst lavede en liste med ”elektroniske opdateringer”. Siden da har det handlet om alt fra RP Boo, Beastie Respond, Beyoncé, Roskilde og andre lækkerier, som kom i vejen. Men nu er det liste-tid igen. Jeg har udvalgt numre, der strækker sig helt tilbage til maj måned – der er ingen grund til at sortere gode udgivelser fra, bare fordi jeg har haft for travlt med alt muligt andet! Som sædvanlig er I mere end velkomne til at supplere med de numre, I mener jeg totalt har overset og som burde være med. God fornøjelse! Læs tidligere lister her: Feb. og marts, januar, december.
KMFH (Kyle Hall) – Crushed The Boat Party · Maj · Wild Oats
Det her nummer har de bedste vokalsamples, jeg har hørt i år. De stammer fra nummeret ”Crush” sunget af den amerikanske R&B-sanger Zhane, der gjorde karriere i 90erne. Hos KMFH får de nyt liv i et vidunderligt emotionelt techno-univers. Læg mærke til hvordan starten virker relativt hård, hvorefter nummeret et minut inde åbner sig op, bredt og harmonisk. Omkvædets sample ”if I ever see the day, will I ever find the nerve to say, I love you?” er totalt afhængighedsskabende, men får kun lov at synge med desperat hjerte ud over beatet enkelte gange. Sådan er kærligheden jo, glimtvis. Hele KMFH’s album The Boat Party er enormt anbefalelsesværdigt.
Zhane – Crush
(Her er Zhanes nummer, en glemt 90er-perle.)
Pangaea – Viaduct Viaduct · Juni · Hadal
Der er noget fortryllende ved tracks, der arbejder hårdt derudad, men gemmer sine små perler til specielle øjeblikke. Det er nærigt, ja, men det giver en helt særlig effekt. Og det er spændende at opdage den slags perler i et track. Pangaea gør det i allerhøjeste grad på ”Viaduct”, et hårdtarbejdende nummer, der knokler derudad både i beat og melodi. Cirka to et halvt minut inde får melodien en andenstemme, hvilket har en smuk og åbnende effekt, men stemningen er stadig grov og hårdtarbejdende. 3 minutter inde sker der dog noget: En svag susen i baggrunden slår an, som om noget synker og lander på slaget 3.15, hvor himlen så åbner sig med verdens smukkeste tonerække, der glimter ned gennem musikken. Det varer i lige præcis 15 sekunder, inden tracket ændrer grundlæggende karakter og går over i et endnu mere uroligt rytmisk mønster og melodisk udtryk. De 15 vidundersmukke sekunder vender ikke tilbage. Men de lod én kigge ind i trackets smukke sjæl et øjeblik.
Pearson Sound – Crimson (Beat Ritual Mix) REM · 20. maj · Pearson Sound
I starten af maj skrev jeg om Pearson Sounds nye EP og nummeret “REM”. Jeg bliver nødt til at have “Crimson” fra samme ep med på listen i dag – det er simpelthen for godt til at udelade. Desuden passer det perfekt ind i temaet med stringente, elektroniske tracks, der alligevel er fyldt med følelser. Opbygningen er transparent og næsten spinkel med hi-hatten som hovedspiller. Beatet er overraskende dynamisk og har et helt særligt flow, der ligger et sted mellem ro og hektisk fremdrift. Det føles let som en fjer. Og så er der de rammende akkorder, der får det samlede følelsesmæssige udtryk på plads. Simpelt og genialt.
Ikonika – Let a Smile Be (Y) Our Umbrella Aerotropolis · 29. juli · Hyperdub Records
Aerotropolis, Ikonikas andet album, er netop landet fra Hyperdub. Jeg har ikke haft tid til at tjekke det ordenligt ud, men det her nummer er pænt nice. Det skinner på sin lytter med de lette rytmer og kække melodier. Det danser rundt om én, mens det vipper med skuldrene og man ikke helt ved: Prøver det at flirte eller er vi stadig kun på venskabelig fod?
Dark Sky – Voices In Brackets EP · 13. maj · Mister Saturday Night
Dark Sky har haft et produktivt år med hele fire udgivelser siden sidste sommer. Jeg er først hoppet med på vognen med den seneste In Brackets EP. Her kan man f.eks. høre dette jazzede track (med ”tog-fløjte”), der med sine heftige hi-hats på subtil vis har fællestræk med Pearson Sounds ”Crimson”. ”Voices” er dog mere chilleren i udtrykket, der kæler og klukker derudad, ret passende til sommerlige eftermiddage.
Hyetal – Moving Statues Modern Worship · Maj · True Panther Sounds
Nu når vi er i det lækre og smækre, vil jeg gerne anbefale Hyetals seneste (og andet) album Modern Worship, som netop har ramt gaden. Hør f.eks. nummeret ”Moving Statues” der lyder som om det prøver at kilde dig, mens du fjumret og lollende forsøger at undvige.
Laurel Halo – Throw Behind the Green Door · Maj · Hyperdub Records
Halos seneste ep skiller sig en del ud fra debutalbummet, der var en slags elektronisk avantgarde-pop, hvis jeg må være så fri. På Behind the Green Door er hun tilbage til det rent elektroniske og det gør hun pænt godt og pænt hårdt. På “Throw” er hun totalt uforsonlig med et klaver, selvom nummeret alligevel strutter af følelser, måske vredladenhed, frustration og længsel efter en forstående sjæl. Som lytter føler man sig lidt som kæresten, der ikke ved, om han tør sige noget, eller om han bare skal holde sig i baggrunden.
OOBE – SFTCR VII Youtube
Når nu vi alligevel er i det lidt sære, så lad mig introducere OOBE (out-of-box experience?). Jeg har ikke kunnet opdrive mange informationer om kunstneren, men der findes en facebook-side, og han ser ud til at have forbindelse til pladeselskabet Opal Tapes, som generelt huser mange fine overraskelser. OOBE står (måske) bag en række tracks med navnet SFTCR og et ciffer – eller også er det OOBE der somme tider går under navnet SFCTR. Anyway, de lyder spændene og en del af videoerne er ret creepy, så hop på youtube og klik dig rundt i de forskellige tracks.
Mark Pritchard – Ghosts Ghosts · Juni · Warp Records
Dem af jer der følger bloggen og de ”elektroniske opdateringer” regelmæssigt vil vide, at footwork tit er på programmet. Mark Pritchard fra Warp Records har gjort et stort arbejde for genren i Europa, og har også selv arbejdet musikalsk med footworks virkemidler, især i projektet Africa Hitech. I juni måned kom han så igen med et album i eget navn, hvor der tydeligvis også er gang i footworken (og i meget andet). Her titelnummeret der lyder mega godt.
Kromestar – Rhythm On MY Mind Rhythm On MY Mind / X Files EP · 22. juli · Cosmic Bridge
Når nu vi har gang i basmusikken, kan vi også lige kaste et lyt på Kromestars seneste udspil, en musiker der har været tæt på bassen siden dubsteppens begyndelse og storhedstid. ”Rhythm On My Mind” har en sært sleazy vokal, som dårligt passer ind i lydbilledet og twister udtrykket sammen med de fremtrædende, melankolske strygere. Resultatet er en overraskende anderledes stemning.
Kromestar – Kalawanji
(Her Kromestar tilbage i 2006, da han stadig lavede dubstep.)
dBridge & Skeptical – Move Way Move Way · 12. august · R&S Records
”So I went on an in-ve-stigation. And once upon a time, I found myself in some circumstances, held down by some spiritual vampires, that my mouth couldn’t move, my tongue couldn’t shake and my hand couldn’t move and the only ting could make me move, you say, move your… bombaclaart!” dBridge har været i gang siden 90erne og tæller som en vigtig spiller i drum’n’bass-genrens historie. I mine øre er ”Move Way” egentlig ikke et klassisk d’n’b-nummer med de relativt sparsomme trommer, nedtoningen af breakbeats og den interessante tempo-følelse, hvor man er i tvivl om, hvorvidt den går i 174 BPM eller halvt tempo på 87 BPM (cirka). Her er endnu et track fra samme ep, der har en mere klar d’n’b-lyd, men som i virkeligheden, mere subtilt, spiller på samme modstilling i tempo-følelsen mellem trommer og bassen.
Mens buh-råbene hagler ned over venstrefløjens ledere her på arbejdernes internationale kampdag, kan man måske få lyst til at tage høretelefonerne på og drømme sig ind i et rent æstetisk univers, hvor kontanthjælpsreform, selskabsskat og arbejdsløshed er gemt langt væk. Nu er der sikkert en sur mand fra et dagblad, der gerne vil udråbe vores generation til en uengageret, partiløs ungdom. Lad ham bare råbe… imens løfter vi høretelefonerne og øjenbrynene: Lyst til at høre Pearson Sound’s forsmag på hans kommende ep? Dejligt. Prøv at høre hvor fantastisk velskruet ”Figment” klinger som en ensom streng i en multistrengsteori. Bemærk koret der dukker op 0.40 og giver kompositionen himmelstrøg. Det er mere indadvendt, end hvad man plejer at høre fra Pearson Sound, selvom han altid har været god til de melankolske tracks, hvor alt sitrer og spænder, mens de sender én et blik der siger ”ro på”.
Det let himmelske går igen på ”REM”. Her hører vi det sydende percussion-baserede beat kombineret med en tung, simpel bas og en sprød harmoniledende melodi.
Det er en form, Pearson Sound har dyrket før. Hør åbningstracket til hans FabricLive 56, ”Hawker”.
Pearson Sound – Hawker
Inden vi vender tilbage til de politiske bekymringer, kan vi lige nå endnu en ny spændende udgivelser. Hyperdub-chefen Kode9 har udgivet to nådesløst smukke tracks.
Kode9 – Xingfu L
Måske har du hørt om genrebetegnelsen ”trap”? Den er blevet meget populær og nogen har kaldt Kode9’s nye udgivelse trap. Jeg hører mere footwork og basmusik i endnu en flot forening. Uanset hvad, så besidder begge tracks en usædvanligt rolig melodiøsitet, der summer henover et særdeles gesjæftigt beat, der rumsterer rundt og ordner verdenssituationen i musikkens underskov. Nogen der føler DKs folketingspolitikere p.t. kører lige så godt med klatten i den øvrige verdenssituation?
