Peverelist – Erosion(s)
Det er ikke din minimalistiske berliner techno classic. Men hvis du i stedet tænker i retning af et navn som Autechre, så vil du opdage ligheden. Det handler om at holde øje med de rytmiske figurer. Prøv f.eks. at sammenlign med dette Autechre track fra 1993.
Autechre – Doctrine
Og tjek så denne nye udgivelse på Hyperdub ”Chasing Rainbows” fra Fhloston Paradigm aka King Britt.
Fhloston Paradigm – The Chase
Fascinationen af konstant at placere slagene i alle mulige og umulige, uventede intervaller og samtidig satse på et repetitivt, disciplineret ydre er en lighed mellem den nye basmusik og ældre techno. Udviklingen er især noget man hører komme fra England. En vigtig spiller i det miljø er pladeselskabet Hessel Audio, som bl.a. føres af Pangea. Prøv at høre hans nye track ”Fatalist” og se om du kan høre de technoide rytmer.
Pangea – Fatalist
Igen genkender man ikke umiddelbart technoen. Dertil lyder det alt for percussion-baseret og swingende. Men rytmisk er der alligevel ligheder: De præcise, men kaotisk synkoperede rytmer, samt et flot tempo er elementer, der klart kendetegner Autechre. Prøv f.eks. at sammenligne Pangeas rytmer med følgende nummer af Autechre fra slut halvfemserne (i øvrigt et grænseløst godt nummer).
Autechre – Rae
Et andet navn man bør være opmærksom på, hvis man kan lide tvetydige techno-rytmer kombineret med god bas, er Szare. I forhold til maksimalister som Rusite eller Hudson Mohawke, er folk som Peverelist og Szare mindre fokuseret på omskiftelighed, og mere på repetition, hvilket giver deres musik et større slægtskab med technoen end maksimalisternes.
Szare – Red Desert
Super svedigt bastrack. Andre bemærkelsesværdige komponister, der kan synes at have samme ideer, er folk som Kowton, Elgate, Untold og Objekt. Sidstnævnte kom for kort tid siden med ep’en ”Cactus/Procupine”, der i mine øjne stadfæster Objekt som en musiker, der fremover vil have en afgørende finger med i spillet hvad angår kombinationen af basmusik og techno.
Objekt – Cactus