En stædig triolintro akkompagneret af varme synthlines og sprød percussion. Det er tricket. Mere skal der ikke til, før mine tanker strejfer sydpå og allierer sig med piña coladas, solhat og strandkant. Det er en lyd, jeg normalt vil mistænke at komme fra labels som Hivern eller Young Turks, men det seneste skud på stammen af solslikkende tunes kommer, stik imod al logisk tænkning, fra det skotske label Numbers.
Tilbage i september udsendte pladeselskabet og festkollektivet en pressemeddelelse for deres forestående udgivelse, produceret af en artist med velbevaret anonymitet og et meget kluntet artistnavn; Deejay Deer. Ifølge selv samme pressemeddelelse skulle der være tale om en fuldblodet hjort, fuldt udstyret med gevir og hove, der har produceret begge skæringer på denne 12″er-udgivelse med titlen Natur, som udkom i mandags. Ja, man har vel kun den virkelighed, man selv maler sig.
Hjort eller ej, så slipper Deejay Deer ganske glimrende fra dette debutudspil. Særligt b-siden, Unnatural, er en vinder, der foruden den førnævnte appetitlige intro byder på et episk klima, overstyrende synth lines, 2-step-associationer og en vokalsample, “give yourself away“, der lystigt fræser ind og ud af lydbilledet. Nummerets tempo og stil vækker tillige minder om en succesfuld debutsingle fra en anden producer, Joy Orbisons Hyph Mngo fra 2009.
Om vi også om fem år vil snakke om og mindes dette nummer fra Deejay Deer, svæver selvfølgelig i det uvisse.
Men muligheden er til stede.
Engelske Redinho spillede sammen med det skotske pladeselskab Numbers på dette års Roskilde Festival, og igennem hele lørdag aften led artisterne på Apollo-scenen meget af konkurrencen fra andre trækplastre som Sigur Rós og Metallica, der i samme tidsrum gav koncerter på henholdsvis Arena og Orange Scene. Den London-baserede producer er kendt for at være en talkbox romancer på sine produktioner, og da jeg samtidig havde fået anbefalet ikke at misse hans optræden, var det til stor ærgrelse at Redinho åbnede festballet lørdag aften for en næsten tom græsplæne, i stedet for at spille under aftenens klimaks.
Sidenhen kunne Numbers, til stor trøst for alle de skuffede Redinho-fans på Roskilde, offentliggøre den lidet hemmeligholdte nyhed om, at produceren, der har været med på Numbers-flagskibet siden begyndelsen, senere i år udsender sit debutalbum, hvilket samtidig også bliver det første af slagsen på det skotske label.
Nummeret Searching kom i den forbindelse ud som smagsprøve for det albummet, der endnu mangler titel og udgivelsesdato, og her rammer Redinho på blot tre minutter plet på alle mulige parametre; et synthrigt og breakbeat-mættet himmerige, som man normalt finder det i lydbilleder hos engelske producere som Lone og Pearson Sound. Sammen med sin manipulerede vokal skaber Redinho et sensuelt og romantisk udtryk, som man grundet nummerets korte længde bare får lyst til at høre om og om igen. Det er sommerens største hit!
Ifølge Numbers selv er Searching opfølgeren til den mere instrumentale og filmiske Stinger, som dermed også vil være at finde på det kommende albumudspil, og hvis disse to skæringer er en katalysator for kvaliteten på netop albummet, tror jeg på, at vi har noget stort i vente!
Hvis man er fast læser af Regnsky eller blot i en overgang har været hyppigt besøgende herinde, i løbet af vores snart fem år lange levetid, er der to ting man kan have bemærket omkring mig: 1) Mit musikalske fokusområde ligger indenfor det elektroniske og dansable, og 2) jeg er meget fascineret af pladeselskaber. Derfor forekommer det næppe som nogen overraskelse, at lørdagens fest på Roskilde Festival med det skotske pladeselskab Numbers. tegner sig som en uundgåelig fest af høj karat, som kommer til at løsrive sig fra alt der hedder festivalstemning, gummistøvler og nedprioritet velsoignering. Til gengæld kan man opleve en art klubstemning, hvor det handler om at danse til musik, der samler inspirationer fra R&B over til 80’er-electro fra Detroit i et råt, skotsk udtryk. Med sig bringer Numbers nogle af sine stærkeste artister i form af de tre djs Jackmaster (som jeg tidligere roste til skyerne for det seneste afsnit i sin Tweak-a-holic mixserie) , Spencer og Oneman, samt de fire producere Redinho, Rustie, Deadboy og 12″-aktuelle Sophie, som lige har fået udgivet Bipp / Elle på netop Numbers.
Det skotske label startede i 2006 som et kollektiv, der brugte sit navn på at promovere fester og mixes med epicenter omkring lokalområdet i Glasgow, og på kort tid voksede det sig større end man overhovedet havde håbet på, og var blevet til en organisme, hvis soniske bølger strakte sig langt ind i resten af det britiske landskab, og sågar resten af det europæiske kontinent. I 2010 tog Numbers skridtet videre og blev til et pladeselskab, som fusionerede med de tre tidligere pladselskaber Wireblock (delvist drevet af Jack Revill aka Jackmaster), Stuffrecords (globalt distribueret af den Glasgow-baserede musikforretning Rubadub) og det UK garage-fokuserede pladeselskab Dress 2 Sweat, og i januar var den første udgivelse en realitet. Engelske Deadboy stod for den musikalske jomfrurejse med singlen If U Want Me, der efter tre år stadig er en personlig favorit hos undertegnede. Eva skrev sågar meget fascineret om Deadboy måneden før, da han sejrede igennem land og rige med den forrige single U Cheated og spurgte drilsk, om ikke en genrebetegnelse som melankolsk 2-step eller emostep var meget passende på dette lydlandskab, som englænderen tegnede for os. Ligesom på U Cheated byder If U Want Me på højt tempo, opklippet vokal og modellerende leg med de lave frekvenser som var meget kendetegnende på den dengang pulserende, engelske basscene. Sidenhen er Deadboy bevæget sig over imod et mere house-rettet udtryk, hvilket man kan høre på ep’en Here fra 2011 – hvorfra jeg pegede på nummeret Wish You Were Here som et af de bedste numre fra det år – samt ep’en Blaquewerk (begge udgivet på Numbers), som så dagens lys tidligere i år. Sidstnævnte ep er dog en manifestering af Deadboys alsidige lyd, der over fire numre varierer i tempo fra 90bpm og helt op til 160, som indkapsler genrer fra sløv R&B til accelerende jungle.
Den samme høje variation af lyd findes i en stor del af Numbers’ bagkatalog. Fans af Rustie – som også stammer fra Glasgow – husker sikkert hans debutalbum Glass Swords fra 2011, som det anerkendte pladeselskab Warp gjorde beslag på. Tidligere i år vendte Rustie – som seriøst bliver fanget i de bedste pressebilleder – så tilbage til Numbers (hvor han ret beset aldrig tidligere har figureret – dog var Rustie fast inventar på både Stuffrecords og Wireblock, før de blev til Numbers) med dobbeltsinglen Triadz/Slasher, hvor særligt førstnævnte med sin højspændte energi bestående af voldsomme trommer og throwbacks til den amerikanske footwork-lyd er en sand vinder. I løbet af tre og et halvt minut søsætter Rustie flere ideer end de fleste elektroniske musikere gør på et helt album. Den førnævnte energi skaber skyhøje forventninger til Rusties liveset, hvor man helt sikkert kommer til at danse hurtigt, hvis først man bliver fanget.
Nedbrydningen af genrerestriktioner er så afgjort Numbers’ allerstørste force, og den allerede uddødeliggjorte 12″er Bax/Done Me Wrong fra Mosca taler sit tydelige sprog om, at dette lille og uafhængigt drevet pladeselskab både evner at spotte de store klubhits, samt numre, der i den anden ende af barometret eksperimenterende tør udforske genremutationer, med uhørt originale resultater som følger. Derfor bliver forestillingen med hele Numbers-familien lørdag et absolut must for fans af elektronisk musik, som tør skabe sine egne strømninger – hvis bare Numbers’ deejays spiller et lille håndpluk af deres eget bagkatalog kan det umuligt blive andet end en vild fest.
Numbers spiller lørdag klokken 20.00 på Apollo, og består af Jackmaster, Spencer, Oneman, Redinho, Rustie, Deadboy og Sophie.
