Vinden hyler om kap med en flok skrålende festaarhusianere på denne vinterkolde martsaften. Personligt er jeg på randen af et træthedskollaps, men alligevel bevæger jeg mig ud mod Godsbanerne nær centrum af Aarhus. De feststemte aarhusianere er efterhånden druknet helt i vindens skingre melodi. Men jeg er nået frem.
Rammerne er perfekte til en gedigen omgang fredagshygge på Radar. Da jeg træder ind i det rå men indbydende lokale, har de fem drenge i folkkollektivet NovemberDecember netop indtaget scenen foran de omkring 50 fremmødte. De fem er placeret side ved side forrest på scenen. Måske er det et forsøg på ligestilling. Eller måske er det bare for bedre at kunne tage del i det store fælleskram, som koncerten viser sig at være.
Med Fleet Foxisk præcision leveres det ene harmoniske kunststykke efter det andet, og især på publikumsfavoritten “Save Yourself” formår NovemberDecember at vise det enorme potentiale, som gør forventningerne til det kommende debutalbum store. Alt i alt en dejlig koncert, hvor ordene fredagshygge, fælleskram og acapella-optur står stærkest i min erindring.
NovemberDecember – Save Yourself
http://www.youtube.com/watch?v=gq2AD6kEAMI
Efter en kort pause er det blevet tid til aftenens hovednavn. Salen fyldes så småt op, mens Anja Lahrmann og hendes to medsammensvorne i Ice Cream Cathedral gør sig klar på scenen. Småsnakken går lystigt, men den stopper brat, da den ellers hyggelige strøm af dygtige, udenlandske folkmusikere fra højtalerne fader ud.
På scenen kaster Ice Cream Cathedral sig modigt ud i en veludført psykadelisk intro til “Constantine.” Den dystre, drømmende stemning i nummeret passer perfekt til den intense længsel efter forår, som i disse dage sætter sit præg på en stor del af danskerne.
Den veloplagte indledning følges op af “The Volume of Your Voice,” inden den søde kærlighedssang “Let’s Collide Like Trains in the Underground” for alvor indhyller salen i forårsoptimisme. Den repetitive guitargang leder tankerne i retning af de senere års fremragende lo-fi mirakler fra Real Estate, og sangen afsluttes i dagens anledning af et regulært støjinferno, som selv Cloud Nothings ville lette på hatten for. Alt dette uden Anja Lahrmanns krystalklare klang drukner i mylderet.
Ice Cream Cathedral nævner selv på deres Facebook-profil Kate Bush som inspirationskilde til det næste nummer, “The Ranger.” Og Anja Lahrmann formår da også netop uden de store armbevægelser at tryllebinde de fremmødte med en kraftfuld Kate Bush‘isk vokalpræstation, som virker malplaceret i forhold til hendes spinkle ydre.
Ice Cream Cathedral – The Ranger
Bandet leverer i det hele taget en flot Aarhusdebut, hvor de når igennem hele deres anmelderroste debutalbum The Drowsy Kingdom. Og man kan ikke lade være med at blive imponeret over den tilsyneladende ret store kendskabskreds, som de allerede har opbygget i Aarhus, hvilket vidner om det unge bands store musikalske formåen.
Aftenens højdepunkt opstår for mit vedkommende i form af “Amber Sail,” som på smukkeste vis indrammer hele aftenen. For selvom de orientalske synths i nummeret for en stund tager en med på en rejse mod fjerne afkroge, føles det hjemligt og nært hele vejen. Og det er netop den balance, Ice Cream Cathedral formår at finde bedre end de fleste andre.
Med en genfundet forårsoptimisme og et stort fælleskram rigere kan jeg nu bevæge mig væk; ud i kulden og de vinterlige realiteter. Men med håbet om et snarligt forår.
