Artiklen er lavet af vores gæsteskribent Marie Louise Takibo Kaspersen.

Radiohead indtog søndag blå scene som de sidste på årets Northside Festival, og man må sige, at det britiske band lukkede festivalen med manér. Med deres dragende, komplekse og intense repertoire formåede bandet at tryllebinde de, der ikke bukkede under for regnen, og koncerten var for mange fuldkommen magisk. Anmelderne roser Radiohead til skyerne, men hvad siger fansene egentlig selv?

Hvis du er Radiohead-fan og ikke selv havde mulighed for at være til koncerten i går, så læs med nu. Jeg var nemlig ude for at fange fans til koncerten. Her stødte jeg på Sidsel Lieknins Vestertjele og Magnus Ramskov Elvstrøm, som begge er store Radiohead-fans, henholdsvis før og efter koncerten for at høre, hvordan de oplevede sidste koncert på Northside 2017.

SIDSEL – FØR KONCERTEN: 

Hvordan har du det lige nu? 

• Jeg har en god følelse. En følelse af god forventning tror jeg.

Hvordan kan det være?

• Jamen det skyldes, at jeg blev vældig, vældig glad, da jeg så, at Radiohead skulle spille på Northside, fordi jeg er meget glad for Radioheads musik. Jeg synes, at det taler rigtig meget til mig, ligesom det taler til rigtig mange andre mennesker. Og derfor var jeg helt exited over, at de kom til Århus, hvor jeg bor. Det er vildt at stå her lige nu og vide, at lige om lidt så går de rent faktisk på.

Hvilket forhold har du til Radiohead? Er det nogen du har lyttet meget til?

•  Ja, jeg vil sige, at jeg har lyttet ekstra meget til In Rainbows pladen. Og det er sådan en plade som både rummer noget vildskab, men også noget meget inderligt passion. Så jeg synes, at den kan ret meget og til rigtig mange forskellige sindstilstande.

Hvad er dine forventninger til den her koncert?

• Jeg hørte et rygte om, at MØ var kommet med én lastbil med grej, og at Radiohead kom med ni lastbiler med grej, så allerede nu har jeg en forventning om, at det bliver meget, meget smukt med lys og med lyd. Og jeg tror Thom Yorke bliver super lækker og super sej på scenen.

Er der noget du glæder dig allermest til?

• Jeg glæder mig meget til at se Thom Yorke på scenen. Det er måske lidt tarveligt overfor resten af bandet.. Jeg glæder mig faktisk også til at se hele dynamikken i bandet. Der er ret meget, jeg glæder mig til. Jeg håber, at de spiller noget fra lige præcis In Rainsbows pladen. Og jeg er også lidt spændt på, hvis de spiller noget fra den helt nye plade, og hvordan det bliver. Så der er virkelig mange ting.

MAGNUS – FØR KONCERTEN:

Hvordan har du det lige nu?

• Jeg har det så godt.

Hvorfor?

• Jeg er ekstremt spændt på at komme ind og se Radiohead. Det er første gang, at de spiller siden 2008, og jeg blev fan i slutningen af 2008 og fandt ud af, at de ikke ville komme til at spille i Danmark i mange år. Så det her det er …

Det er ’the shit’?

• Ja, det er ’the shit’. Det er ’the pinnacle’ af mine musikoplevelser.

Hvilket forhold har du til Radiohead?

• Det er et svært spørgsmål. Det har været mit yndlingsband i mange år. Og så er de faldet sådan lidt hen, hvor jeg kun har hørt deres nye udgivelser: The King Of Limbs og A Moon Shaped Pool og sådan noget. Og det er vendt lidt tilbage nu. Jeg er begyndt at høre noget af det gamle igen, også især fordi at de spiller nu her. Det var noget af det der startede min musikkarriere, hvor jeg selv spillede, og det der har inspireret mig til at høre alle mulige nye kunstnere og udforske kompliceret musik. Det er alt fra electronic til jazz, der stammer fra Radiohead for mig. Så det er det, de betyder.

Hvad er dine forventninger til koncerten?

• Jeg forventer, at det bliver et solidt show. Jeg ved, at de er vilde live. Og jeg forventer, at det bliver godt. I forhold til hvad de kommer til at spille: Det kunne være hvad som helst. De har jo lige udgivet noget nyt fra OK Computer, og jeg kan lide alt, hvad de har udgivet stort set. Og jeg kender næsten hele deres repertoire, så der er ikke rigtig noget der kan skuffe. Så jeg tror bare, at det bliver godt.

Er der noget du glæder dig allermest til?

• Det er svært at sige, hvad jeg glæder mig til, for jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske. Men jeg håber virkelig, at de spiller noget fra The King Of Limbs, deres næst seneste udgivelse. For det er sådan et lidt mærkeligt album for dem, fordi det er ret kompliceret, og det tager lang tid at lære at kende. Men det er sindssygt godt lavet, og det er så godt strukket sammen. Og så glæder jeg mig bare til, at de kommer på om to timer, nu hvor vi sidder her og venter. Jeg glæder mig til at se dem live. Se dem som rigtige mennesker og ikke bare som youtube-figurer. Det bliver så godt.

SIDSEL – EFTER KONCERTEN:

Først og fremmest: Levede koncerten op til dine forventninger?

• Koncerten levede fuldstændigt op til mine forventninger og indfriede også forventninger, jeg kun kunne håbe på. Det var oprigtigt magisk. Der var så meget energi helt oppe ved scenen og en stærk kommunikation mellem Radiohead og publikum.

Det lader til at rygtet om, at Radiohead kom med ni lastbiler med grej talte sandt. Det var jo et vildt imponerende både lyd- og lysshow. Hvordan var det at stå så tæt på scenen som du gjorde?

– Ja, det var virkelig fint. Særligt med det slukkede lys mellem numrene, inden næste sang og de meget kunstneriske farve-filtre på storskærmene. Det var ret fint at opleve de store lys med det lille band på scenen, der alligevel formåede at smelte kraftigt ind i det.

Du sagde inden koncerten, at du glædede dig til at se Yorke på scenen. Det så ud som om, at han var i sit es. Hvordan oplevede du ham?

• Ligeså karismatisk som jeg har oplevet ham i videoer og på tracks! Han var humoristisk og excentrisk, og så dansede han ligeså fedt live som i Lotus Flower videon.

Hvad var koncertens højdepunkt for dig?

• Jeg syntes, bandet lavede en virkelig god version af Idioteque som er et meget aggressivt men også fint nummer. Det har jeg hørt meget med min kæreste, der, tror jeg, for alvor fik øjnene op for Radiohead den vej, da jeg begyndte at spille nogle numre for ham, så vi kunne hoppe og danse med på det sammen. Derudover var jeg virkelig positiv over Radioheads sidste-nummer, hvor crowden sang med på Karma Police, og publikum og band blev forenet.

MAGNUS – EFTER KONCERTEN:

Du har nu hørt dit absolut favoritband spille live på Northside. Hvordan har man det efter sådan en omgang? Levede koncerten op til dine forventninger?

• Det var helt vildt! De spillede noget fra næsten alle plader, og der var helt fantastisk lyd. Der var ikke noget der manglede. Jeg er gennemblødt og udmattet, men det var en så stor oplevelse!

Du beskrev tidligere, hvordan Radiohead har været en stor inspiration og har stor betydning for dig. Hvilken følelse havde du, idet bandet trådte ind på scenen?

• Det begyndte at styrt-regne en halv time før de gik på, men stemningen var stadig god. Det var nærmest som om deres åbningsnummer ‘Daydreaming’ blev endnu mere smuk af det. Det er lidt svært at beskrive, men der var bare en vildt intim stemning, da de gik på.

Du sagde inden koncerten, at du håbede, at Radiohead ville spille noget fra albummet The King Of Limbs. Blev dit ønske opfyldt? Og var der en bestemt sang, der gjorde særligt indtryk?

•  Jeg var lidt nervøs over om de ville spille noget fra The King of Limbs, fordi det er et ret eksperimenterende album. Men de spillede ‘Bloom’ som er et af mine helt klare favoritter, og en vanvittig version af ‘Lotus Flower’, som var inspireret af den dystre stemning i ‘Myxomatosis’. Det var så fedt med de lidt alternative versioner af numre, som man ellers kender fuldstændigt!

Hvad var koncertens højdepunkt for dig?

•  Jeg tror det største højdepunkt for mig var at stå ved siden af min storebror og høre ‘Weird Fishes’. Det var ham der introducerede mig for Radiohead og det var den første sang jeg hørte. Så da den kom på gav det ligesom helt mening, at vi havde stået i kø i 3 timer for at få gode pladser. De fleste af mine teenage-år gik med at se youtubevideoer af den sang, så det var nok det største øjeblik for mig.

Vi, hos Regnsky, var også vilde med Radiohead og håber, at der ikke skal gå ni år igen, inden de rammer dansk jord. Tak for en dejlig omgang, Northside!

Slut, prut – men hvilken finale! Radiohead leverede noget helt unikt i det mest forfærdelige vejr, men dem der insisterede og holdte ud blev belønnet med næsten to timers veludført og gennemtænkt sceneshow. Northside har ikke været heldige med vejret i år, det tror jeg alle danske medier har fået skrevet lidt om efterhånden, men det har heller ikke gjort det nemmere, at der var betydeligt flere mennesker på festivalen i år, end der plejer at være. På vej hjem fra Radiohead måtte man forcere store pøler af muddervand, og der var ingen vej uden om. R.I.P. alle hvide sneakers i Ådalen (2017-2017 <3).

Med en chai latte i hånden og gennemblødte bomuldsbukser nød vi Thom Yorke og co. lukke Northside med manér. Radiohead var det klimaks, der lidt havde manglet hele weekenden. Trods en masse gode og fremragende koncerter, så manglede der noget, der ville blive legendarisk – og det ville Radiohead.

Dagens optur

Radioheads lysshow var i en klasse for sig. Hvert nummer havde sine helt egne visuals, og mellem sangene gav en lampe et stjernelignende skær, der stod ud over publikum. Det er utroligt svært at beskrive det med ord, men i samspil med musikken gik det hele bare op i en højere enhed. Det var en koncert, der formåede at blande musikken og det visuelle sammen til perfektion, og selvom Radiohead selv holdte sig i baggrunden og lod deres lysshow tale, så var det som om, de alligevel skinnede igennem i deres visuals. Intet mindre end fantastisk.

Dagens spise

Vi gik fuld grillbar i går og indtog tre flæskestegssandwiches tilsammen. Og en gang fish&chips, bare lige for adspredelsens skyld. Meyers flæskestegssandwich er det sikre kort, og sennepsdressingen er det, der gør hele burgeren. Fish&chips gav en løsning på mit mantra om “at jeg bare skulle have noget, der var friturestegt”. Lækre, fede sej-fileter og store pommesfrites i kræmmerhus – men hey, hallo, I er simpelthen så nærige med tatarsaucen!

Dagens nedtur

Vi blev fanget i forberedelsen til interview med Mando Diao, så vi endte med at misse Agnes Obel! Eller det passer ikke helt – det kunne jo streames live på DR, men det er bare ikke helt det samme..

Dagens overraskelse

Der var faktisk flis på pladsen, da vi kom!! Props til Northside for at høre deres gæsters bønner. Pladsen gik fra skyttegrav til skovbund, og det var dejligt at møde efter mudderhelvedet fredag og lørdag. Det holdt lige indtil regnen under Radiohead, som ødelagde alting igen, men på daværende tidspunkt kunne det sgu også bare være ligemeget.

Dagens detalje

Northsides app skrev forkert, så det så ud som om, Radiohead skulle spille i 2 timer og 45 minutter (!). Det fik os til at genoverveje det hele flere gange, fordi knap 3 timer i silende regn efter en i forvejen hård festival ikke er det mest tillokkende. Til vores store overraskelse meldte Thom ud efter 1 time og 45 minutter “This is our final song”, og vi grinede lidt og tænkte: “Han er sgu en spasmager ham Thom!”. Jeg sagde til Marie Louise: “Jeg tror ikke, det passer, men det gør det nok, hvis de spiller Karma Police”, hvorefter de selvfølgelig spillede Karma Police og forlod scenen. En hel time før skemalagt tid. Det kunne vi ikke rigtigt forstå, så vi blev stående lidt, hvorefter vi blev enige om, at vi faktisk håbede lidt på, det var slut fordi alt, og jeg mener, ALT, var vådt.

Northside 2017 – du var svær! Regnen er ikke den eneste synder. Der manglede variation i musikprogrammet, og det blev tydeligt til koncerterne med hovednavnene, hvor der simpelthen bare var for mange mennesker. Man kunne ikke få plads ligemeget, hvor langt bag ud man stillede sig, og generelt var der en følelse af, at der var fyldt – konstant. Det står selvfølgelig i skarp kontrast til sidste år, hvor der ikke var udsolgt, men man bør i fremtiden overveje kraftigt, om man vil beholde det ekstra antal mennesker – eller om man vil beholde Ådalen.

Det bliver spændende at se, hvad der bliver disket op med næste år fra arrangørernes side. Hvis vi efterhånden kender dem ret, så kan vi se frem til endnu engang at bryde rammerne. Intet Northside ligner hinanden – og det både på godt og ondt!

Tak for i år(hus)! Nu ser Regnsky frem mod Roskilde Festival med et enkelt stop på Copenhell inden.