SPOT er det bedste sted at følge med i dine yndlingskunstneres udvikling

Motorique Foto: Laura Fromm

SPOT-festival er kendt som den ultimative hellige gral for upandcoming dansk musik. Det er stedet, hvor håbefulde musikere spiller showcases i håb om, at den rigtige person står i publikum og kan hjælpe deres karriere videre. Det er ligeledes et godt sted for publikum at holde øje med musikbranchen, og hvad der rører sig, og tage nye oplevelser med hjem, når dagen er omme.

 

Det er også det, som SPOT-festival har været for mig – indtil nu. Det er tredje år i træk, jeg har været på SPOT, og jeg nyder altid at bruge en weekend i maj i Århus, hvor man kan mærke at byen summer af liv og glade mennesker. Jeg nyder også at opdage ny musik og blive positivt overrasket over oplevelser, som jeg ikke helt tror, man kan få andre steder. Men udover at SPOT er et godt sted for ny musik, så fandt jeg ud af i år, at SPOT også har en helt anden funktion – det er virkelig et godt sted at holde øje med musikeres udvikling. Det er den fedeste følelser, når man kan stå og se en koncert med et band, man har set flere gange før og så nyde, at de bare bliver dygtigere og mere scenevante. Det gjorde sig for mig gældende med bl.a. Motorique, som jeg har skrevet en del om tidligere. Sidste år kæmpede de for at komme med på SPOT og i år spillede de på hovedscenen. Der er altså kun gået et år!

 

Udover Lennart, David og Mads fra Motorique, så har jeg før interviewet Rasmus, Oskar og Peter fra Ecstasy In Order. Jeg har også været til koncert med dem to gange før. Første gang var på netop SPOT for et år siden. Her lagde de Radar ned med deres dansable beats og længselsfulde lyrik. Det bagkatalog de havde for et år siden bar meget præg af at være det første, de havde udgivet. Det var skide godt, men havde også nogle “rough edges”. Det er ikke en kritik, fordi jeg er vild med deres gamle sange, men det forbavsede mig virkelig i år, hvor velproduceret og professionelle deres nye sange lyder i forhold til. Det er virkelig en fornøjelse at følge med i deres udvikling – specielt når der bag musikken står tre utroligt sympatiske gutter, som bare gerne vil lave noget musik, de selv synes, er fucking fedt.

 

Det er helt skørt, så populære Athletic Progression er i Århus. Følelsen af at de er byens drenge, gennemsyrer publikum under deres koncerter. Crowds til SPOT kan være svære pga. showcase formatet, men under deres koncert på Voxhall var der virkelig ild i fødderne hos publikum. Det føltes som om, at der var solgt mange SPOT-billetter kun for den her koncert. Det er en Regnsky-tradition, at der bliver skrevet lidt om Athletic Progression efter SPOT, og i år skal ikke være nogen undtagelse, fordi jeg føler virkelig, at de ikke kan gøre noget som helst forkert, når de optræder i hjembyen, Århus. Den større scene i år gjorde dem kun ekstra tændte, og specielt Justo og hans tilstedeværelse på scenen gør, at man aldrig kommer til at savne nogen form for lyrik i deres numre. Det er en bassist med stor selvtillid, der fører sig frem på den helt rigtige måde, og ligemeget hvad han gør, så kvitterer publikum med et “YEEEEAAAAH”-råb. Fantastisk at opleve. Også et godt trick med at kaste en signeret LP ud blandt publikum. Knap så fedt, at det var lydmanden, der greb den. Det har slet intet at gøre med en mavesurhed over, at jeg stod ved siden af lydmanden og faktisk havde den i hånden i et splitsekund.

 

Jonathan fra Athletic spiller også i andre projekter, og jeg kan ikke få nok af at se ham optræde. Han tager røven på mig gang på gang, og derfor var det en utroligt positiv overraskelse, at han delte scenen med Erika de Casier, som min kæreste allernådigst havde fået trukket mig med til. Det var en kanon oplevelse at se deres samspil, og på et tidspunkt fik man nærmest lidt ondt af Erika over, at tempoet blev sat så højt, at hun havde lidt problemer med at følge med i sit eget nummer “intimate”. Det gjorde hun dog med bravour, og for helvede det fungerede godt. Det var kun de to på scenen, og det var hverken for meget eller for lidt.

 

Nu har det handlet meget om at gense og nyde udviklingen, men jeg vil dog lige runde den her artikel af med et shoutout og måske et lille “hvad sagde jeg”. Jeg anbefalede, at man skulle se NATKAT, og de var helt nye for mig. Jeg fandt dog ud af, at jeg måske anbefalede dem af de forkerte grunde. Det var 90’er inspireret hiphop med bøllehat og beats, der ville gøre LL Cool J misundelig, men det var i høj grad også en magtdemonstration af frontmand Frej Le Funk, der uden anstrengelser viste, at han gør tingene på sin egen måde, og at man godt kan forvente, at fremtiden for dansk hiphop kan noget andet end autotune og dårligt producerede beats. Sorry, men jeg afskyr soundcloud og mumblerap. NATKAT er ægte, for helvede hvor er de ægte. Gå ikke glip af dem på Roskilde. De kommer til at lægge det ned igen.

 

SPOT, tak for dig igen i år. En mindre tak skal der lyde til nattefrost og snevejr der gav et meget anderledes SPOT, end jeg har oplevet før. Jeg håber, solskinnet vender tilbage i 2020, fordi Århus og SPOT gør sig bare bedre i lys frem for skiftende sne og blæst. Og så er det mega svært at se ordentlig smart ud i en regnjakke, når man havde planlagt et outfit der var baseret på shorts og hurtige sneaks. Det må blive i 2020.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Der er endelig kommet en ny single fra Motorique – og den er temmelig tight!

Er der nogen bedre følelse, end når der pludselig dukker nyt materiale op fra en kunstner, du er ret vild med?

Det tror jeg ikke. Det er nok ikke gået hen over hovedet på mange, at Motorique er blevet en ægte Regnsky-favorit. Jeg har fulgt dem i knap et år, jeg har lavet et interview med dem, og jeg har set dem live flere gange. At der ikke er flere, der har fået øjnene op for dem endnu, er mig et mysterium. Det håber jeg dog, at jeg kan bidrage til at lave om på, ved at blive ved med at skrive om dem, når de i sandhed har fortjent det.

Og fortjent det har de med deres nye single “John Rawls”. Det er lang tid siden, de har udgivet noget, men det er også ok, hvis det man så udgiver er værd at vente på. Jeg har i hvert fald hørt John Rawls 20 gange på nuværende tidspunkt, og jeg kan slet, slet, ikke slippe den. Den har alt det bedste fra Motoriques lyd. Der er tunge synths, bongotrommer, en maskinel krautrytme og en billet til endnu en svingom med forsanger Lennarts lidt for lækre stemme. Samtidig føler jeg, at man kan høre og fornemme drengenes udvikling, som kun går den rigtige vej.

Jeg synes, du skal tjekke den ud, og måske kan den redde din weekend, ligesom den helt sikkert har reddet min uge.

Den eneste anke jeg har, er, at jeg synes John Rawls desværre virker lidt kort. Der er simpelthen ikke lang nok tid fra start til slut, og jeg føler hele tiden den slutter før, den er kommet rigtigt i gang. Den indeholder så mange gode elementer, der sagtens kunne foldes ud over et længere track. Det synes jeg, er ærgerligt, men jeg takker alligevel for et helt gedigent godt track.

You’re so kind when you share things with me!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rasmus guider: Tips til din SPOT-festival!

Det er tid til at Danmarks hippeste by igen indtages af undergrundsmusikhungrende mennesker! Sorry, København, men..

SPOT-festivalen er over os, og selvom man år efter år hører historier om dengang, The Raveonettes blev opdaget (eller SPOTtet), så føles det musikalske udbud altså ret etableret efterhånden, og det er ikke nødvendigvis en negativ ting. Selvom SPOT er en brancheorienteret festival, har den enormt meget at byde på for den alment interesserede musikgænger. Fra world-musik over indie-tude-rock til det nyeste hiphop. Den elektroniske fane (i år vildt dedikeret til techno) over synthpoppens caribiske rytmer til den vildeste art-pop. Puha, det er svært at finde rundt i SPOT’s udmattende program allerede. Derfor har jeg taget mig tid til at plukke nogle artister ud, som jeg synes, du skal give et ekstra lyt og prioritere, når du befinder dig på den fantastisk byfestival, som SPOT er.

En lille disclaimer: Du skal selvfølgelig se Fugleflugten, Motorique og Athletic Progression. Det er tre Regnsky-favoritter, som den trofaste læser vil bide mærke i. Netop derfor holder jeg mig fra at skrive yderligere om dem, end at de selvfølgelig burde være et obligatorisk kryds på din SPOT-liste. De spiller hhv. 19.30 lørdag på Scandinavian Congress, lørdag 18.10 på Aarhus Volume og fredag 16.30 på Aarhus Volume.

Here goes (i tilfældig rækkefølge):

Ecstasy In Order

De kære drenge fra Ecstasy In Order er noget af det bedste nye musik, jeg har opdaget i år. De er blevet booket til Roskilde Festival og SPOT, og de er værd at sætte kryds ved. Deres musik trækker på gamle genopstandne lyde fra 80 og 90’erne, og jeg vil gerne vædde med, at du ikke kan stå stille, når du hører tonerne af “Halcyon” og “Aliasing”. Jeg har desuden lavet et interview med dem, der udkommer senere denne uge.

Det sker: Fredag kl 22.45 på RADAR!

SPOTify:

Molina

Den dygtige, dygtige Molina. Det første, alle siger om Molina, er, at Elton John er vild med hendes musik! Og sikke en cadeau. En af de største i branchen bifalder musikken. Jeg vil dog lige hoppe ud over den åbenlyse vinkel og så bare lade musikken tale for sig selv. Molinas “Salvation” hang fast i mine ører med det samme, og den har ikke villet slippe siden.

“Jamen, Rasmus. Ecstasy In Order spiller jo samtidig med Molina – hvad skal jeg gøre, nu hvor jeg selvfølgelig slavisk ønsker at følge dine anbefalinger?!”

Frygt ej! Molina spiller nemlig to koncerter under SPOT. Den første er under TAMBOURHINOCEROS day party i Dome of Visions og den anden er Fredag 22.45 på Atlas.

SPOTify:

Og Molinas nyeste single “Hey Kids” slipper I ikke for:

GENTS

Theis og Niels er ikke de mest upandcoming navne på årets SPOT-festival. De har spillet på Roskilde, og de har netop spillet en meget anmelderrost koncert på Hotel Cecil efter at have afsluttet deres Europa-tur med koncerter hele vejen fra Island til Rusland. Faktisk er de brandvarme, og det er derfor en mulighed for at opleve GENTS i topform, og det vil jeg råde dig til ikke at gå glip af.

Det sker: Lørdag 16.40 i Scandinavian Congress

SPOTify:

TAN

Hvis min forelskelse i synthpop ikke var klar for enhver nu, så vil jeg lige smide TAN i bunken også. Deres musik rider på bølgen af synthwave, der startede med Kavinsky og resten af Drive-soundtracket – og de gør det godt! Jeg har ladet mig fortælle, at de har et helt fabelagtigt show til deres koncerter, og deres Roskilde-booking bakker op om, at dette er en koncert, du ikke vil gå glip af.

Det sker: Lørdag 00.15 på Atlas

SPOTify:

Århus Techno District

Er der noget bedre end at stå i en mørk kælder og høre monoton elektronisk musik, mens man vifter lidt med armene og træder frem og tilbage i en techno-induceret ekstase? NEJ – mener jeg! Andre vil måske komme med kontroversielle bud som “Fødslen af sit første barn” eller “Bryllup”. Men næææ, nej. SPOT har overordentligt meget techno på programmet i år. Faktisk har Århus Techno District fuldt program både fredag og lørdag, og det gør mig så glad at se, at der er gang i den danske technoundergrund.

Hvis du ikke kan lokalisere mig fredag & lørdag den 10-11. maj, så er Skovgaardsgade 5A et virkelig godt bud. Specielt ser jeg frem til at høre italienske Andrea Martini! Link til eventet: her.

Jeg håber, I også vil lade tilfældighederne råde på SPOT, fordi det bedste kan tit findes i det ukendte og overraskende. Dette opdagede jeg, da jeg fik forvildet mig med 30 andre til en koncert med den finske rapper Tuuttimörkö – det var den bedste oplevelse på 2017-festivalen – udover vejret.

Vel mødt! Vi ses på SPOT!

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Motorique: “Vi er strand, der møder kølig kraut”

Jeg havde glæden af at opleve Mads, David og Lennart fra Motorique live til Uhørt Præsenterer i Pumpehuset tilbage i februar. De tre gutter fangede allerede min opmærksomhed i sommer, da jeg faldt over deres dejligt fængende “Surfer”, efter jeg så deres navn på plakaten til Uhørt Festival. Det ville dog, at deres koncert blev ramt af kortslutninger allerede efter to minutter pga. heftigt regnvejr, og det var en skuffende aften for både band og publikum.

Heldigvis fik de, som jeg skrev om, muligheden for at spille en koncert til Uhørt Præsenterer. Denne gang indendørs. Jeg var så betaget af dem til koncerten, at jeg vidste, jeg var nødt til at lave et interview med dem, så jeg havde muligheden for både at introducere deres musik for Regnskys læsere men også give jer en mulighed for at lære dem lidt bedre at kende og komme ind under huden på dem. Det blev til en fredagsøl på gode gamle Stefanshus på Nørrebro. Drengene ville gerne mødes dér, fordi de plejede at tage en øl og et spil billiard efter en øver – og det kan en gæv værtshusgænger som mig selv jo ikke sige nej til!

Fik I oprejsning fra i sommer?

  • Helt klart. Det var godt nok en gedin nedtur. Vi havde jo set ret meget frem til Uhørt, og vi ved jo, at det er en branchefestival, hvor der er mange mennesker, der ligesom kan gøre noget for én. Vi var dog ikke lige forberedt på regnen.. De to Uhørt-koncerter er uden tvivl dem, hvor vi er gået på scenen med den vildeste energi. Når du kan mærke at folk har glædet sig til at se OS. Det regnede jo på festivalen, men folk stod alligevel tætpakket helt op til scenen og var helt klar. Vi følte, vi havde de bedste to minutter nogensinde!

Så det var ikke fordi, I fortrød?

  • Mads: Jeg fortrød lidt, vi gik igang igen. Cadeau til dem der blev, men lyden var helt forfærdelig efterfølgende. Vi er et band, der kan køre langt bare med god energi, men der er noget, der bare skal lyde ordentligt – ellers er det bare ikke fedt.

Ja, jeg havde også glædet mig til at høre jer, og synes I var noget af det mest interessante på programmet, men jeg fik så heldigvis også oprejsning i Pumpehuset. I skal spille i Musikcaféen her snart, ik?

  • Ja den 30/3. Og de betaler os faktisk! Det er et ret stort job, og der kommer til at være noget ny musik, og vi vil gerne gøre lidt ekstra ud af det.

I har ikke andet i støbeskeen lige nu?

  • Nej, altså vi har ret meget musik, der skal gøres færdig. Så der er rigtigt meget arbejde, der skal gøres, men det er den eneste koncert i foråret, hvor vi headliner.

Er I et fuldtidsband?

  • Altså det er fuldtid – bare med en dårlig timeløn. Vi vil det virkelig gerne, og motivationen er i hvert fald fuldtid.

Hvor høje er jeres ambitioner?

  • De er ikke urealistisk høje. Vi arbejder meget målbaseret. Vi har arbejdet ret hårdt på festivaler her til sommer. Det vil vi meget gerne og så se, hvad vi kan brygge ud af den nye musik, vi har, som vi synes er høj kvalitet. Vi håber på, at der er nogen, der tager i mod den. Vi vil også gerne have et label til at arbejde for os. Vi har ikke noget lige nu. Vi er blevet kontaktet af en tysk booker, og det synes jeg, er noget at stræbe efter – gerne jo før jo bedre.

Men I har ikke noget label i Danmark? Det er nok meget godt lige at få med i interviewet, hvis de rigtige læser med.

  • Mads: Nej, det har vi ikke. HØRTE I DET?
  • Lennart: Ambitionerne er også høje på en anden måde. Vi bliver tit placeret på en scene, fordi vi har sådan lidt “80’er-lyd”, så ambitionerne er også at komme ud over den genreplacering, fordi vi har nogle sindssygt stærke sange, synes jeg, som skiller sig mere ud fra den scene, der måske oftest er mere lyd- og stilbåret, hvor vi faktisk har potentiale for at have singler, som ikke nødvendigvis passer ind i den genre og scene. Jeg synes, den ypperste kunst er at skrive DEN single, dér.

Hvad definerer DEN single?

  • Det er ikke fordi, jeg vil lave to x-factor singler.

Men hvilken værdi tillægger du DEN single? Hvor er vi henne?

  • David henvendt til Lennart: Altså, du vil jo gerne skrive et Michael Jackson-hit.
  • Lennart: Jo, det kunne jeg godt tænke mig. Michael Jackson er jo også synthpop i alle mulige retninger. Han vandt jo både Grammy for rock og R’n’B og pop for bedste vokalist for Thriller samme år. På den måde kan jeg godt lide det med at gå ud over genrer.

Ja, apropos det, så stødte jeg på genrebetegnelsen “Tropikraut”. Hvad betyder det?

  • Det er en titel, vi selv har fundet på. Vi er jo sindssygt inspireret af tysk krautrock på den der maskinelle insisterende umenneskelige måde, hvor noget bare får lov til at fortsætte og udvikle sig stille og roligt, og som trækker egoet fuldstændig ud af musikken.
  • Mads: Man kan sige, hvor kraut har den der tyske kølighed, der har vi tilføjet en eller anden L.A/tropevarme ind over. Det er det, vi gør, som jeg ikke har hørt mange andre steder. Vi har formået at binde to universer sammen på en overbevisende måde. Det funky og løse med noget, der er über stramt og maskinelt.
  • David: Jeg hører også, at folk får en surfer-stemning. Det er sådan “strand møder kølig kraut”.

Altså… En strand – men i Ruhr-distriktet?

  • Haha, ja! Præcis.
  • Lennart: Ja, det er noget, der falder os meget naturligt. Vi har en indspildning, og så lægger vi congas på og olietønder, og så pludselig er det sådan lidt dansabelt. Det er ikke noget, vi har siddet og aftalt.
  • Mads: Synth er jo bare en lille del af det. På en måde provokerer det mig lidt, at man altid skal sættes i bås.
  • David: Ja, men folk har brug for at sætte musikken i bås for at forstå det.
  • Mads: Det er da lidt irriterende, fordi man føler, det er meget mere, men ja, så er det ikke værre.
  • Lennart: Det er også meget personligt, hvad man lægger vægt på. Jeg kunne aldrig basere Davids baslyd i 80’erne, fordi hvis man var helt synthpop, så ville man slet ikke have nogen bassist. Måske heller ikke nogen trommeslager. Det ville man bare have kørt på maskine. På den måde synes jeg, at det er noget andet.

På Spotify har jeres single “Surfer” 132.000 streams. Hvad skyldes dens succes?

  • Det er fordi, den har været i rotation på P6-Beat! Det er også den eneste single, der er udgivet på et label. Sound of Copenhagen plejede at lave en compilation af dansk undergrund. Vi har også haft “Chameleon” med i “En frygtelig kvinde”. Det er svært at sige, hvad det lige er, der gør, hvornår noget bliver spillet.

Jeg har ikke flere spørgsmål, er der noget, I brænder inde med?

  • David: Ja, jeg har lige noget at tilføje til vores genrediskussion. Sidste år var vi i sommerhus for at skrive, og vi kørte sådan meget dogmatisk til værks på det her med, at Lennart stod med en lydpedal, en guitar og et keyboard, og Mads spillede på et drumpad med elektroniske trommelyde, og jeg spillede frit på bassen henover. Det er blevet til en fire-fem sange og det er planen, at vi skal udgive det i løbet af det næste halve år, og måske også spille noget af det på Musikcaféen. Og hvis man skal proppe det i en kasse, så vil jeg sige, at det er lidt Nintendo/Computerspilslyd-agtigt.
  • Lennart: Noget af den inspiration vi har fået er Nintendo superheltemusik. Vi er også ved at lukke sidste mix og musikvideo på vores næste single. Men det kan vi ikke sige mere om lige nu…
  • Mads: Det vi prøver at sige, er, at vi har sindssygt meget materiale på vej!

Det glæder jeg mig meget til at høre.

Motorique spiller på Musikcaféen den 30/3, og min anbefaling er, at du tager ind og hører dem. Facebook-event kan findes her.

Og tjek da lige deres single “Surfer” ud også, så du er klar til koncerten!:

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Motorique sejrede til “Uhørt Præsenterer” i Pumpehuset

“Det var da helt Uhørt godt” siger gutten ved siden af mig. Jeg kæmper, men kan ikke lade være med at smile over verdens måske nemmeste far-joke. Vittigheden er et godt eksempel på, hvordan publikum var i lørdag til “Uhørt Præsenterer” i Pumpehuset – overraskede og i højt, højt humør. Der var inviteret hele syv artister med i år, og der nåede også at blive udsolgt, hvilket vidner om en stor interesse i den danske undergrundsmusik, og det er forfriskende og dejligt at se. Sommerens Uhørt-festival var også et af mine højepunkter, så jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke havde haft store forventninger til lørdagens arrangement.

Mest havde jeg glædet til at høre Motorique. Ikke bare fordi jeg synes, de er enormt fede og har virkelig meget potentiale, men også fordi at deres optræden på sommerens festival varede lige omtrent to minutter, før strømmen gik, og koncerten måtte aflyses. Den trofaste Regnsky-læser vil måske huske, at jeg havde skrevet en anbefalingsartikel, hvor jeg foreslog, at man skulle høre Motorique. Det kan du nok ikke, men det gjorde jeg altså.

De betalte heldigvis tilbage med den inderligste koncert, og det var uden tvivl aftenens bedste. Jeg er også et 80’er barn (4. november 89 gælder!), så jeg har fået tunge synths ind med modermælken, og der er ikke noget, der løfter mit humør mere end synthbårne sange. Det var også klart den koncert, der havde det største opbud.

Jeg vil dog ikke undgå at nævne Regnsky-favoritterne fra BROER, som vi begejstret har skrevet om før, der igen leverede en fantastisk koncert med deres synergiske rap og sang. Hold øje med de drenge.

Uhørt Præsenterer er et fremragende arrangement, men den ivrige festivalsdeltager vil have stødt på alle navnene under sommerens festival, hvorfor det egentlig kun var Motorique, der endelig fik lov til at spille deres koncert, der var nyt. Resten var ikke just, *ahem*, Uhørt.. 

Det skal dog ikke tage noget fra et veludført arrangement med den helt rigtige location indenfor Pumpehusets gamle mure, der er som skabt til netop et format som dette. Uhørt gør noget godt for København, og hvis lørdagen gjorde noget ved mig, så var det at få mig til at glæde mig endnu mere til sommerens festival og se, hvad de hiver op af hatten forud for den!

Tak, Uhørt! I gør det godt!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *