Foråret er i luften, og det samme er Regnskys månedlige koncertkalender


Har du også glædet dig til at smide yeti-jakken og erstatte den grå vinter-blues med forårsbrise og lune toner? Det har vi i hvert fald på Regnsky. Her guider vi til de koncertoplevelser, som du ikke må misse i marts.

Balkan-bas og skæve sækkepiber

Hvis du ikke vil gå glip af et mellemøstligt fest-mekka af borende balkan-bass, skal du tage i Pumpehuset og høre Acid Arab d. 15. marts. En booking, der uden tvivl kommer til at få Pumpehuset til at leve op til sit navn. Lydmæssigt er den parisiske DJ-duo, hvad du får, når du krydser Den Sorte Skoles storladende verdensmusik med Omar Souleymans skæve, syriske techno – og en anelse koklokker (Hør nummeret Le Disco!). Jeg så Acid Arab, da de spillede på SPOT Festival sidste forår, og jeg skal lige love for, at der var dømt energisk house, dakke disco og løssluppen acid-jazz for alle pengene. Duoen skaber en lydmæssig stemningsbølge, hvor kædedansen er uendelig og alle er bedste venner. (Laura Fromm)

Nyt ungt blod i hiphoppens baggård

Bløder du stadig i ren ærgrelse over, at A Tribe Called Quest aflyste deres koncert på Roskilde sidste sommer? Så har Lille Vega et plaster på såret. D. 9. marts gæster amerikanske Saba nemlig spillestedet med kufferten fuld af jazzet hiphop. Den unge Chicago-rapper har en tung og selvsikker attitude, som han blander med blød og forførende soul; og så er han venner med Chance the Rapper og Noname. Få en forsmag på koncerten på hans bidrag til Tiny Desk Concert eller på hittet LIFE nedenfor. (Laura Fromm)

Elektroniske loops energisk r’n’b

Tænk MIA, St. Vincent og Janelle Monáe i én skæring, og du har Kimbra. Nogle kender hende måske fra samarbejde med Gotye på den halvirriterende ørehænger Somebody That I Used To Know, men Kimbra er meget mere end det. Jeg har fuldt den newzealandske pop-dronning i mange år, og Lille Vegas koncert med den charmerende sangerinde 18. marts er særdeles sublim. Kimbras sangskriverevner er intelligente, hendes stemme er både dyb, sensuel og silkefin, og så holder hendes nye synthede r&b-album, Primal Heart, som har været syv år undervejs, hele vejen igennem. I videoen på Top of the World vælter Kimbra søjler med vrængende vokaler, elektroniske loops og junglerytmer.  Spørgsmålet er, om hun også kan vælte Lille Vega? (Laura Fromm)

R’n’b-gudinde og et strejf af nordisk sommer

Lige siden jeg hørte ”Fire Fly”-samarbejdet med produceren Mura Masa, har NAO haft en særlig plads i mit hjerte og på min playliste. Der er soul, r’n’b, pop, funk og alle mulige andre musikalske universer blandet sammen i én fantastisk lyd båret af powerkvindens imponerende vokal. Da Vega offentliggjorde, at NAO’s Saturn-turné også omfattede Store Vega 13. marts, var det jo en sand dream come true. Endelig en mulighed for at skråle med på Inhale Exhale, Bad Blood og singlen Make It Out Alive fra det seneste album – jeg var lykkelig. Og der er gode nyheder til det koncert-hungrende folk derude: der er stadig billetter tilbage! En anbefaling fra undertegnede skal helt sikkert lyde på at bruge lidt at den nye løn på en koncertoplevelse, som ikke vil skuffe. (Line Mortensen)

Når forårets første måned er ved at gå på hæld, så kan du fejre, at sommeren er endnu tættere på, ved at tage et smut i Musikcaféen og høre norske Hajk. Deres musik er nemlig lyden af en lækker og stemningsfyldt sommeraften. Store internationale medier som The Clash og Line of Best Fit har kastet deres kærlighed efter det norske band, og jeg tilslutter mig stolt gruppen. Med et herligt mix af det analoge og digitale har Hajk efter min mening ramt en særlig nerve inden for popgenren, og jeg glæder mig til at opleve, hvad deres univers kan på scenekanten, når de kommer forbi Musikcaféen 29. marts. (Line Mortensen)

Eksplosivitet og skyhøj energiudladning på Spillestedet Stengade

Spillestedet Stengade har for mit vedkommende altid været et venue, som uden nogen grund er gået lidt i glemmebogen, når jeg har ledt efter koncerter. Dog har jeg fået øjnene op for deres nye program, og jeg klapper i mine hænder over en lang række navne på plakaten. Særligt for marts måned kan jeg se to af mine personlige favoritter pryde programmet: Hiphop-bandet Monti 8. marts og techno-duoen Farveblind den 22. marts. Begge navne har jeg været så heldig at opleve flere gange, og hver eneste gang har været en energi-eksplosion uden lige. Både Farveblinds elektroniske sæt med verdens nok tungeste bas, og Montis hurtige beats og skarpe rap skal have en anbefaling herfra. Hvis du ikke kender de to navne endnu, så snyd ikke dig selv for muligheden, inden deres koncerter lige pludselig sælger som varmt brød og på minuttet. (Line Mortensen)

CPH:DOX er lig med unikke koncertoplevelser

Det bliver et næsten royalt besøg af det ypperste inden for techno-hoffet, når GAS slår et smut forbi ALICE 23. marts med sit nyeste album, Rausch og dertilhørende visuals. Bag GAS finder man Wolfgang Voight, der er en af medstifterne bag det ikoniske pladeselskab Kompakt, der siden 90’erne har udgivet nogle af de mest ikoniske plader fra den tyske techno- og house-scene. Som GAS skaber Voight drømmende lydunivers, hvor loopende strygere smeltes sammen med minimal techno og masser af ambience. Udover GAS kan man også opleve Yuri, der for et år siden udgav kassettebåndsalbummet Diamene Janushoved. (Morten Bruhn)

Datarock? I 2019? Seriøst?” Det er helt på sin plads, hvis du tænker sådan om den joggingdragt-bærende electro/disco-duo fra Norge og deres koncert 31. marts på Hotel Cecil i København. Gruppen har netop udgivet en ep med den indadskuende(!?) titel A Fool At Forty Is A Fool Indeed. Men det er ikke fordi, Datarock ser ud til at have bevæget sig langt væk fra sit ikoniske og 14 år gamle debutalbum, Datarock Datarock, thi presseteksten for den nye ep er én stor reference til 2005-albummet. Hvad Datarock har bedrevet siden debutalbummet – hvis tekster om Computer Camp Love og I Used To Dance With My Daddy har sat sig på hjernen i sådan en grad, at jeg midt om natten kan fremtone enhver linje fra disse sange, hvis jeg blev truet til det – er jeg ikke sikker på. Men skulle man have lyst til et walk down memory lane, og har man endnu ikke fået nok af at synge med på teksterne Sex me up / And I’ll sex you down eller Let’s take a nightflight to Uranus, så venter der en fuldfed audiovisuel oplevelse med både musikvideo-screening og Datarock-koncert på CPH:DOX-sidstedagen 31. marts. (Morten Bruhn)

Vandglad Chicago-rapper og filmglad house-duo

Det er ikke tilfældigt, at The Blaze var en af de højest placerede på Regnskys liste over bedste koncerter i 2018. De to franskmænd har deres helt eget melodiske og stemningsfulde take på house-musikken og skiller sig også ud ved at lave musikvideoer, der er så flotte, at de burde ses i biografen. Der er desværre udsolgt på Vega den 17. marts, men har du mulighed for at komme med, så tag ind og blive ramt af en af de største koncertmæssige helhedsoplevelser, du kan finde for tiden. Hvis ikke, så rammer Mick Jenkins København og er klar til at smide sin sprøde stemme og lækre flow ud til publikum sammen med en velproduceret og jazzet lydside. Jenkins har det også med, at opfordre folk til at drikke rigeligt med vand. Det er ikke til at sige hvorfor, men det er nok en god idé at gøre, for der er stor chance for, at Pumpehuset kommer til at koge den 6. marts. (Mathias Gavnholt)

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Roskilde Festival: Mandagen leverede flere bud på årets bedste koncert

Skott Regnsky

Min Roskilde Festival anno 2017 startede af praktiske årsager først mandag. Men hvilken start det blev! Jeg havde på forhånd besluttet mig for mere eller mindre at flytte ind foran Countdown-scenen, og det viste sig at være en fremragende beslutning.

Jeg ankom mod slutningen af Bogfinkevejs koncert, men baseret på publikums begejstring burde jeg nok have været der fra starten af. Jeg nåede nærmest kun at konstatere, at trioen nærmest havde invaderet scenen med en hær af musikanter, som skabte en imponerende eftermiddagsfest på sådan en højhellig mandag. Godt gået!

Den egentlige grund til, at jeg var gået hen til Countdown, var for at opleve en af mine yndlingsartister fra sidste års SPOT Festival – og den første af mine nordiske anbefalinger. Norske ARY havde sidste år på SPOT sin talentfulde kollega og veninde Fay Wildhagen med sig på guitar og kor, men hun var desværre optaget af egne koncertforpligtelser.

Det var derfor en anderledes og mere elektronisk opsætning, hun var mødt op med til sin første Roskilde-koncert, hvor hun var ledsaget af Anders Opdahl og Jonas Barsten på synths. Det gjorde dog ikke spor, for den talentfulde multiinstrumentalist fik hurtigt fat i publikum ved allerede som sit andet nummer at spille gennembrudshittet “Higher“. Så var grunden ligesom lagt til en sand opvisning i, hvad norsk musik kan i disse år, hvor landet nærmest hver måned spytter en ny, talentfuld (kvindelig) artist ud. Vi andre nordiske lande skal virkelig stå på tæer for at følge med!

Efter ARYs koncert skulle jeg mødes med hende bag Countdown-scenen til et interview, som du kan læse her på bloggen inden alt for længe, så jeg endte med kun at høre Monti med et halvt øre. Det halve øre var dog absolut nok til at høre, at Monti leverede en fremragende koncert, som jeg ikke er i tvivl om holdt samme høje niveau, som han havde vist på UHØRT i 2016. Så selvom hans energiske old school hiphop er en noget anden genre end ARY, er det tydeligt, at det også står godt til i det danske vækstlag – hvilket tirsdagen formentlig vil give endnu flere eksempler på.

Men hvis der skal kåres en foreløbig vinder af den nordiske talentkamp, så er der i mine øjne ingen tvivl om, at Sverige – i øvrigt på 25-årsdagen for den danske EM-sejr i fodbold – løb af med en klokkeklar sejr. For hold nu kæft, Skott var vild!

Countdown-scenen lever på sit andet år, og jeg tror ikke, at det er for store ord at kalde Skotts koncert for den bedste nogensinde på min yndlingsscene. Hendes utroligt sikre vokal, hendes underspillede nærvær og hendes excentriske udstråling var af en anden verden, som slet ikke bør være mulig for så relativt en ny artist. Hendes musik kan bedst beskrives som nordiskficeret udgave af Bat For Lashes, og lukkede man øjnene på de rigtige tidspunkter, kunne man nemt foranlediges til at tro, at det i virkeligheden var Natasha Khan, der stod deroppe – især på nummeret “Amelia”, som hurtigt ledte mine tanker i retning af Bat For Lashes’ hovedværk “Laura”.

Nu har jeg selvfølgelig en forventning om, at Stine Grøn og IRAH går op og topper Skotts præstation i eftermiddag, men indtil da må jeg bare sige, at jeg er fuldkommen blæst bagover af den 25-årige svensker. Hun er ikke længere bare et blogfænomen – hun er vaskeægte og virkeligt musikalsk fænomen, som jeg glæder mig voldsomt meget til at følge de kommende år, hvor der forhåbentlig kommer et album fra hendes hånd.

Måske skulle de bare have slukket for Countdown efter den oplevelse, for det var en ret utaknemmelig opgave at skulle følge op på Skott. Og det viste sig også, at danske Noréll havde mere end svært ved det. Trioen lagde som altid ud med en smittende energi og spilleglæde, som mange andre bands sagtens kunne lade sig inspirere af, men desværre druknede Marie Louise Persson Bjarnarsons vokal fuldstændig, hver gang hun for en stund gav slip på backtrackets tryghed. Det var egentlig ikke nogen dårlig koncert, og man kan ikke lade være med at smile af Bjarnarsons helt åbenlyse begejstring ved at stå på scenen, men jeg manglede nok bare lige det ekstra, som kunne fastholde min opmærksomhed. Det hjalp selvfølgelig heller ikke, at halvdelen af crowdet var mødt op for at få en god plads til den efterfølgende Noah Carter-koncert.

Jeg valgte at kalde det en (musik)dag efter Noréll, og jeg vil nu i stedet glæde mig til en fantastisk musiktirsdag med IRAH, Farveblind, Silvester og GANGLY i hovedrollerne.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *