Den danske houseproducer Henrik Koefod markerede sidste år sit nye alias, Erosion Flow, med sin selvbetitlede debut-ep på George Fitzgeralds pladeselskab, ManMakeMusic. Siden ep-udgivelsen har Henrik Koefod først og fremmest viet sin tid til dj-hvervet, hvilket hans funktion i klubkonceptet Rare Nights og en lang række gigs på Distortion og i London taler for.
Nu er Erosion Flow tilbage med en ny skæring, Aiir, der i titlens ånd byder på luftige synths lagt over en masse percussion og en smittende, driblende basgang – efterhånden kendt som producerens varemærkelyd.
Erosion Flow – Aiir [via XLR8R]
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2015/01/Aiir.mp3]