Den lille festival under Bispeengbuen er endelig tilbage. Den altid hyggelige og regnsikre festival formår igen og igen at forvandle den grå parkeringsplads under broen til en intim festivaloplevelse – samtidig med, at den forvandler upcoming musikere til hovednavne i centrum. I år er ingen undtagelse, og derfor har vi håndplukket tre kunstnere, du ikke må gå glip af.
MALU – Åbne Scene, fredag kl. 20.10
Var det a cappella skulle du stadig stille dig foran Åbne Scene lidt over otte. MALU’s vokal er simpelthen så fyldt med nuancer i sig selv, at det kunne være nok. Som flødeskum på toppen, får du lov at høre lækker neo-soul, i mens MALU synger dig hen i en anden verden.
MALU er så ubeskrevet et blad, at det kræver mere end bare en søgning på google at finde frem til hendes borgerlige navn. Men giver man sig tiden til at lede videre, finder man ud af, at Marie-Louise Pierini ved noget af en tilfældighed fik et klaver hjem i huset som 5-årig, fordi nogle flyttemænd ikke ville smide klaveret ud. Fredag aften skal du tage over at høre, hvorfor flyttemændene havde fat i den lange ende.
Magnus Tempels – Tribunen, fredag kl. 22.20
Elektronisk pop er efterhånden en kombination man har hørt om før. Men når Magnus Tempels laver musik, lyder det ikke som en del af den resterende grød af rimelige danske musikere, der synger med synthpoppede lyde i baggrunden.
Tempels tør nemlig at sætte instrumentalen i forgrunden, og hans produktioner er disharmoniske uden at være det, hvilket gør hans numre og især liveoptrædener til noget, der er dynamisk. Det er her han går fra at være en sød fyr til at være en følsom fyr med masser af kant, og det er rigtig vigtigt, når man vil skille sig ud på den moderne danske popscene.
Og så er han en utroligt nærværende livemusiker. Ingen store armbevægelser eller charmerende monologer, men han har en tilstedeværelse, man ikke er i tvivl om.
PRISMA – Åbne scene, lørdag kl. 23.00
Det er noget af et scoop for Carpark, at de har fået PRISMA til at komme og lukke festivalen. De to søstre laver en form for futuristisk, trommebåret new wave, der er vildt energisk. Som havde The Raveonettes og New Order fået et barn.
På papiret er det ikke et scoop, for PRISMA er et ubeskrevet blad, der er opstået i det Covid-restriksionsramte Danmark. Men det er svært at høre, at det ikke er et erfarent band, med så tætte produktioner og så genkendelig en lyd. Deres sange giver følelsen af at de er små komponerede værker, der drejer sig og tager nye former undervejs.
Til gengæld giver det rigtig god mening, når man hører deres bagkatalog, at det er to søstre, der står bag. Deres vokale samspil er lige i skabet, og de formår at bruge den enes inderlighed til at forstærke den andens.
Det er underlig følelse at mærke festivalgræsset under sine føder igen efter et helt års pause og en sommer uden festivaler. Og det må have været noget af en udfordring for arrangørerne at aafholde Uhørt på en måde, der også tager hensyn til Coronavirus. Men de nye forholdsregler fungerer overraskende godt på septembers første lørdag. For eksempel under Magnus Tempels, der leverer en ganske fin popkoncert på Gårdscenen foran et siddende publikum. Magnus’ nærvær og vokal løfter stemningen igennem velproduceret synthpop, uden det bliver sådan, at man absolut har brug for at stå op.
Én der til gengæld udfordrer siddekravet er Skt. DeLarge. For det er sindssygt svært at sidde stille, når der burde være et kæmpe moshpit lige foran scenen. Aldrig har jeg set så stor en energiudladning fra så lille et navn. “ARE YOU NOT ENTERTAINED?”, råber Skt. DeLarge mod slutningen af koncerten. Den er svær at pulle off, hvis ikke man virkelig hviler i sig selv og sin udstråling på scenen. Og jo, vi er underholdt – af en fyr, der i øvrigt står fuldstændig alene på scenen, men samtidig er den, der fylder scenen bedst ud af alle lørdagens acts. Han hopper rundt i bar overkrop og skinny jeans mens han rapper og råber om ting som mænd, der spiller smarte og ikke behandler kvinder ordentligt. Men han gør det med en uovertruffen rå aggresivitet, der umiddelbart kun er til at sammenligne med udenlandske acts. Og så er det altså svært at forestille sig, at fyren på spillende tidspunkt kun har to sange på Spotify – og at ingen af dem er blevet hørt ret meget. Faktisk har de max 1000 lytninger mere end Radio LOUD’s samlede lyttertal fra dens målgruppe. Men måske det netop er den uhørte ivrighed for at bevise sig, der gør, at han rammer det helt rigtige punkt. Man får i hvert fald følelsen af, at han burde spille på en større scene.
Med flere sange, der er afspillet mere end 50.000 gange og et helt album på bagen, er GRETA en af Uhørts mere hørte acts. Og det kan mærkes. Der er ingen slinger i valsen. Vokalen sidder i skabet, og hun virker allerede som om, at hun er for stor til festivalen. Og det er ikke kun en god ting, for på en eller anden måde er det som om, at man ikke helt kan mærke det – at hun godt ved, at scenen er for lille til hende. Måske er det fordi, at man kommer lige fra Skt. DeLarge, måske er det fordi hendes relativt bløde Synthpop skulle være placeret tidligere på dagen. Uanset hvad, så skal det nok blive godt, når hun igen står for en lidt større udfordring, end at skulle gøre det bedre end helt uprøvede musikere.
Tidligere på dagen optræder Markus.waw. Og selvom bassisten har skills til at joine nærmest hvilket som helst etableret band, så er det altså svært at blive overbevist om, at det er Danmarks næste store stjerne man ser, når der er problemer med at ramme både vokalens tone og takt. Apropos skills, så er Himmelrum værd at fremhæve. På hver deres instrument formår de at fremmane en slags syrerock, der til tider bliver orgasmisk på grund af deres samspil og talent. Men man kommer også til at tænke på, at en orgasme bliver bedre, hvis der bliver bygget op til den over tid.
Klaptrae, KLIPO, Nordpaa, Magnus Tempels, Nava, Neon Priest og Ponti – umiddelbart vækker navnene måske ikke genklang hos dig, men det kommer de til. De er nemlig alle sammen bands, der er blevet udvalgt som en del af Future Sound 2018. Future Sound er et talentudviklingsprojekt for unge bands mellem 15-25 år. Kunstnerne i Future Sound er meget forskellige, men fælles for dem alle er, at de er lige på nippet til at bryde igennem til næste niveau indenfor dansk musik. Jeg kiggede forbi til deres første weekendcamp, og der blev jeg overvældet af deres evner, entusiasme og ikke mindst hvor ambitiøse og hårdtarbejdende de var.
Her følger et lille portræt af nogle af de udvalgte kunstnere. Den 25. august kan du opleve dem alle på live på endagsfestivalen LYDFEST i Birkerød.
“Jeg elsker klare farver, melankoli og elektroniske beats, og det viser sig alt sammen i min musik”
Hvad kendetegner din musik?
KLIPO er mørk elektro-pop med poetiske tekster og masser af manipuleret vokal og tung bas. Jeg (Johannes) er manden bag KLIPO, og producerer, skriver og synger selv sangene i mit soveværelse. Jeg laver selv mine covers og har selv filmet og redigeret de visuals, jeg bruger til mine live-shows. Dét, at jeg har kontrollen over alle processer som vedrører KLIPO, gør at min personlighed skinner utroligt meget igennem, sådan at tekst, musik, video og min udstråling passer sammen og giver en form for harmoni.
Hvilke kunstnere inspirerer dig?
Jeg er meget inspireret af kunstnere som Kill J, Mø, Soleima og Lydmor.
Johannes Bruun er 18 år og studerer til daglig på Aarhus Katedralskole. KLIPO spiller koncert på Råhuset 27 april – samme dag som udgivelsen af KLIPOS nye musikvideo.
Ponti er en fusion mellem let indie-lyd, mørke tekster og en klassisk dansksproget pop/rock vokal. Min musik er nok rimelig biografisk, for jeg skriver om livet som 23-årig, og den følelse af kontroltab i forhold til kærligheden og livet generelt. Det er de store spørgsmål pakket ind i lette pop-melodier. Et godt eksempel er min nye single Øresund. Den handler om dengang jeg flyttede fra byen til en campignvogn i Dragør efter at have siddet to år i min lejlighed og brugt tiden på alt muligt andet end musikken. I den periode brugte jeg sangskrivningen som en slags terapi. Sangene, jeg lavede, blev en måde at forstå mig selv bedre på, og det blev også en proces mod at finde frem til et slags mål eller formål med tilværelsen. Med udsigt over Øresund indspillede jeg de første demoer til Ponti og min nye single Øresund, der lige har haft release her den 6 april.
Hvilke kunstnere inspirerer dig?
Når man hører min musik, kan man nok godt høre, at der er tråde til danske bands som Minds of 99, Ulige Numre og CV Jørgensen.
Emil Pontoppidan er manden bag Ponti. Han skriver, synger og indspiller selv de meste af sin musik, men fremadrettet kan Ponti opleves som et fem mand stort band – næste gang bliver på Plekter-tour hvor bandet besøger henholdsvis København, Odense og Aarhus. Pontis nye single Øresund er produceret af Chief1 og mastereret af David Elberling, desuden sidder Emils bror Tobias Pontoppidan bag trommesættet.
Et groovy guitarspil kombineret med en lys og skrøbelig stemme, og tekster der beskriver en tilstand af forundring og ungdommelighed, hvor alting er så ufatteligt muligt. Som den unge “singer/songwriter” jeg er, forsøger jeg gennem musikken og budskaberne i mine tekster at værne om og formidle de ofte flygtige og pergamentfine følelser, som driver rundt i ungdomsårene. Magnus Tempels startede, da jeg for 4 år siden tog min guitar i hånden og gav mig i kast med at spille på Københavns og andre europæriske storbyers gader og stræder. Efter utallige timer på gaden, med sang og guitarspil – i selskab med andre gademusikanter fra verden over, debuterede jeg som Magnus Tempels i august 2017 med band på Loppen, Christiania.
Hvilke kunstnere inspirerer dig?
De CD’er som lå i min families bil, hvilket er kunstnere som Thomas Dybdahl, Teitur og Tina Dickow, har sat stort præg på hvor jeg får min inspiration fra.
Nordpaa er en kombination af rap og R’n’B med reference til nutidens popmusik. Jeg er meget inspireret af film og æstetikker fra 80’erne og 90’erne både på lydsiden og det visuelle, og det prøver jeg så at tilføje til min “moderne” musik. Nogle af mine numre er meget typisk “rap” agtige, altså med meget ego og selv-dyrkelse mens andre numre er mere indadvendte og følsomme. Jeg er egentlig en forholdvis jordnær person, der ikke nødvendigvis råber allerhøjest i lokalet. Når jeg til gengæld spiller live, får jeg ofte at vide at folk ser en helt anden side af mig. På den måde kan man sige at de introverte og de ekstroverte træk kolliderer i musikken, der skræddersyes af mig og min producer R93se.
Hvilke kunstnere inspirerer dig?
Som nævnt er jeg meget inspireret af ældre film som fx. “Alien”, “Blade Runner” og “Mulholland Drive”. De har nogle stemninger, som vi gerne vil prøve at genskabe i nogle af mine sange. Jeg er desuden enormt inspireret af de helt store navne indenfor min egen genre såsom Kanye West, Drake og Frank Ocean. Af danske artister er det navne som Ukendt Kunstner, Xander og Suspekt .
Jeg er enormt betaget af musik, der går i skelsættende nye retninger, og jeg håber en dag, at min musik vil gøre det samme.
Nordpaa spiller til Plekter Tour på Råhuset d. 24 maj og på Stakladen i Aarhus d. 26 maj. Nordpaas næste single kommer til april (TBD)
“Stemningsmættede knitrende fragmenter og en æstetik der pendulerer mellem et folket og et elektronisk univers danner tilsammen en højere enhed i Klaptraes æstetiske, melankolske og følelsesladede univers”
Hvad kendetegner din musik?
Min musik og mine koncerter har afsæt i det akustiske mixet med elektroniske elementer, hvor følelserne er helt ude på tøjet. Klaptrae er et personligt projekt, som jeg startede i december 2017. Igennem flere år havde en masse sange ophobet sig, og efter at jeg startede på Engelsholm Højskole, samlede projektet sig lige så stille til den lyd, man kan høre på mit første album “1”. På Engelsholm fik jeg også interesse for visuals, som man især også kan forvente til mine koncerter. Lige nu afvikler jeg koncerterne solo, men i den nærmeste fremtid udvides livedelen til et band, hvilket er en stor del af klaptraes fremtidsplaner. Publikum skal have en rigtig god oplevelse, og derfor betyder det enormt meget for mig at give noget, som man ikke oplever så ofte, og noget der bliver siddende i kroppen – noget man kan tage med sig videre.
Navnet Klaptrae er et ord jeg har båret rundt på i mange år, efter at min far engang fortalte mig om det her sted i København, der hed klaptræet. Det var et mega lækkert ord syntes jeg, uden at vide noget om selve stedet. Jeg havde tidligere en hemmelig SoundCloud under navnet klaptrae, som jeg brugte til alle de skitser jeg gik og arbejdede på. Først elektronisk musik og soundscaping og senere alt. Her fik jeg samlet min lyd og fik mit akustiske univers og mit elektroniske univers til at mødes. Pludselig var det Klaptrae, som jeg identificerede mig med, og Klaptrae er nu 100% mig, mig som indspiller og mig der producerer.
De næste par måneder mødes de udvalgte bands på camps med musikalske sessions, sparring og rådgivning af nogle af danmarks førende sangskrivere og branchefolk. Til august kulminerer det hele når alle 7 bands præsenteres på scenen til Lydfest 2018 i Birkerød, der garanterer det bedste musik, fest og glade mennesker! Jeg har i hvert fald tænkt mig at kigge forbi, og så glæder jeg mig ellers bare til at høre meget mere fra de forskellige Future Sound bands.
