Siden dubstep som genre peakede for nogle år tilbage, har basmusikken været et delta af ideer. Folk har efterhånden opgivet jagten på subgenrerne – der er ganske enkelt ikke tale om genrer, men snarere om en række forskellige tendenser. Jeg har tidligere fremhævet de footwork-inspirerede basfolk og skrev for et par uger siden om 90er-tendenserne i elektronisk musik, der også har ramt basmusikken. De udgivelser, jeg vil præsentere i dag, udgør en gruppe i basmusikken, som trækker på techno, men på en mindre åbenlys 90er-rave-facon, end det jeg præsenterede for et par uger siden. Det sjove ved at opdage denne gruppes relation til techno er at den ikke er særlig tydelig på det umiddelbare plan. Man skal lytte igennem stilen og lyden og lægge mærke til de rytmiske former for at opdage slægtskabet. Her f.eks. et nyt track fra Peverelist, som dubstep-fans vil kende.

Peverelist – Erosion(s)

Det er ikke din minimalistiske berliner techno classic. Men hvis du i stedet tænker i retning af et navn som Autechre, så vil du opdage ligheden. Det handler om at holde øje med de rytmiske figurer. Prøv f.eks. at sammenlign med dette Autechre track fra 1993.

Autechre – Doctrine

Og tjek så denne nye udgivelse på Hyperdub ”Chasing Rainbows” fra Fhloston Paradigm aka King Britt.

Fhloston Paradigm – The Chase

Fascinationen af konstant at placere slagene i alle mulige og umulige, uventede intervaller og samtidig satse på et repetitivt, disciplineret ydre er en lighed mellem den nye basmusik og ældre techno. Udviklingen er især noget man hører komme fra England. En vigtig spiller i det miljø er pladeselskabet Hessel Audio, som bl.a. føres af Pangea. Prøv at høre hans nye track ”Fatalist” og se om du kan høre de technoide rytmer.

Pangea – Fatalist

Igen genkender man ikke umiddelbart technoen. Dertil lyder det alt for percussion-baseret og swingende. Men rytmisk er der alligevel ligheder: De præcise, men kaotisk synkoperede rytmer, samt et flot tempo er elementer, der klart kendetegner Autechre. Prøv f.eks. at sammenligne Pangeas rytmer med følgende nummer af Autechre fra slut halvfemserne (i øvrigt et grænseløst godt nummer).

Autechre – Rae

Et andet navn man bør være opmærksom på, hvis man kan lide tvetydige techno-rytmer kombineret med god bas, er Szare. I forhold til maksimalister som Rusite eller Hudson Mohawke, er folk som Peverelist og Szare mindre fokuseret på omskiftelighed, og mere på repetition, hvilket giver deres musik et større slægtskab med technoen end maksimalisternes.

Szare – Red Desert

Super svedigt bastrack. Andre bemærkelsesværdige komponister, der kan synes at have samme ideer, er folk som Kowton, Elgate, Untold og Objekt. Sidstnævnte kom for kort tid siden med ep’en ”Cactus/Procupine”, der i mine øjne stadfæster Objekt som en musiker, der fremover vil have en afgørende finger med i spillet hvad angår kombinationen af basmusik og techno.

Objekt – Cactus