Torsdag aften var Store Vega pludselig væk og alle publikum var på magisk vis tryllet hen i GoldLinks private danseklub. Her er den eneste regler, at man loser sit shit når dj’en tæller til tre. Og det gjorde vi så. Store moshpits blev beordret åbnet fra scenen og folk bouncede ind i hinanden da beatet i ‘Maniac’ droppede. Generelt var stemningen skruet helt i top, og man kunne fra første track mærke forventningens glæde blive indfriet.
Sidst jeg så GoldLink var i Lille Vega, og på de to år, der gået siden sidst kan man godt mærke, at Washington D.C.-rapperen har gennemgået en udvikling. Kernen med dansable, eksperimenterende beats er den samme, men han udfordrer sig selv ved at inddrage nye genrer, og give sit eget twist på dem. For eksempel fungerede afrobeat-nummeret ‘Zulu Screams’ sindssygt godt, og dets hæsblæsende tempo, og adskilte sig markant fra sange tidligere i karrieren, som den gospel-inspirerede ‘Pray Everyday’.
Foto: Emil Hougaard
Udover de nye genrer, viste GoldLink også, at han har forbedret sig live. Han har en utrolig forfinet vejrtrækningsteknik, så han aldrig lyder forpustet, når han snakke-rapper i sit karakteristiske flow. Men han demonstrerede også, at han sagtens kan variere flows i løbet af en enkelt sang, og ændre stemningen løbende gennem koncerten. I forhold til vokalpræstationen er min eneste anke, at jeg gerne ville have hørt ham synge lidt flere af sine melodiske hooks, for det virkede til at stemmen kunne holde til det. Men det var stadigvæk en totalt overbevisende optræden, hvor det var forfriskende og nærværende at høre ham rappe så godt uden at rappe ind over et backing track, som man ellers ofte oplever.
Scenen var pænt sagt spartansk indrettet. Dj’en var placeret ude til højre og GoldLink optrådte under en farveskiftende cirkel, der mindede om en minimalistisk diskokugle. Nedenunder sfæren, var der en lysende, lodret rektangel, der fik hans silhouet til at stå tydeligt frem. Når rapperens energiniveau matchede publikums og hans egne potente beats, var det en festlig totaloplevelse. Men der er også en faldgrube ved det simple setup, for hvis ikke GoldLink leverede 100%, stod han meget sårbar alene på scenen, fordi han ikke havde noget band eller dansere at støtte sig op ad. Heldigvis gik det godt langt hen ad vejen, men der var øjeblikke, hvor det virkede en anelse tandløst. Det var hovedsageligt i starten under lidt mere stille sange som ‘Days Like This’.
Generelt fungerede sange uden markante features bedst. Det er bare lidt fladt at høre omkvæd over højtalerne uden, at den eneste mand på scenen synger med. Og det er så fedt at opleve den febrilske, maniske GoldLink, når han bærer sangene. For det kan han sagtens! Han var allerbedst i midten af koncerten, hvor han først skruede op for samarbejdet med KAYTRANADA på ‘Meditation’ og gik direkte over i ‘U Say’, der er det bedste nummer på hans seneste album ‘Diaspora’
Efter koncerten var stemningen blandt publikum, at koncerten havde været lidt for kort, og den var da også kun cirka 45 minutter plus dj-opvarmning. Jeg kan godt forstå utilfredsheden, men samtidigt var en af årsagerne til koncertens succes, at det var så komprimeret. GoldLink leverer en festkoncert, og jeg tror det er rigtigt set af ham, at gassen ville gå af ballonen, hvis showet var blevet trukket i langdrag.
Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!
Vi har ramt den 3. december og den første weekend i december og dermed også afslutningen på den første af mine otte mini-lister. Og så er der lidt virkelig, virkelig lækker hiphop til weekenden.
Årslisten: #22
Folk, der kender mig, vil nok undre sig lidt over, at der overhovedet er noget hiphop, som har fundet vej til min liste. Lad mig lige slå fast, at jeg ikke har noget imod genren – der skal bare ret meget til, før det falder i min smag. Men det har det her nummer virkelig gjort, og derfor er det også det første hiphopnummer, vi skal møde på listen (ja, der er mere end ét!). Nummeret er et samarbejde mellem haitiansk-canadisk producer og så en af amerikansk hiphops allerstørste talenter lige nu. Sidstnævnte leverede en helt fænomenal koncert på årets Roskilde Festival og rigtig mange af dem, som jeg mener, ved noget om det, vurderer, at Anderson .Paak inden længe vil være at finde øverst i den hiphop-fødekæden. DJ’en er KAYTRANADA og sammen har de skabt “GLOWED UP”.
For at være helt ærlig, så har jeg virkelig svært ved at sætte ord på lige netop det her nummer. Det er et af de numre, som man bør lytte til med et par gode hørebøffer på, så man for alvor kan få den fulde oplevelse af KAYTRANADAs intrikate produktion, som ledsages perfekt af Paaks fløjlsbløde vokal. Og så nyd lige breaket cirka tre minutter inde i nummeret. Av, det er lækkert. Nej, det er perfekt!
Mens jeg sidder og skriver det her, bliver jeg helt i tvivl om, hvorvidt nummeret burde have været højere oppe på listen. Det burde det egentlig nok…
Årets spillested: #1
Jeg skrev i går, at der var en virkelig god grund til, at Lille VEGA måtte tage til takke med andenpladsen. Den grund hedder Pumpehuset. Som de fleste af jer nok ved, så har det skønne spillested fået frataget sin støtte fra næste år og står derfor lige nu til at lukke i slutningen af 2017. Det vil i mine øjne være intet mindre end en katastrofe. Især Pumpehusets Byhave udfylder en helt unik rolle i det københavnske kulturliv ved at være et sted, hvor unge bands kan få en eksponering og en mulighed, som måske kan være med til at give dem det skub bagi, som de har manglet. For publikum er det et frirum midt i den travle hverdag i sommermånederne. Hvor vil det dog være ærgerligt, hvis det skal forsvinde. Og så har jeg ikke engang talt om selve spillestedet, hvor blandt andre Kentaur tidligere i år skabte noget helt unikt og inderligt.
Det var alt for i dag. I morgen tager vi hul på min top tre over årets bedste festivaler. Jeg kan allerede nu afsløre, at der er skiftet en del ud på listen i forhold til sidste år. Læs med i morgen!
Tidligere på ugen offentliggjorde Roskilde Festival det endelige program for 2015-udgaven af landets største festival. Og modsat sidste år, hvor jeg var meget kritisk overfor et program, som, jeg mente, manglede kvalitetsnavne i både dybden og bredden, er jeg anderledes positivt stemt overfor årets program. Selvom Rising-dagene på ren og skær “name-value” er faldet lidt i niveau, er de ligesom sidste år fyldt med en række spændende navne, som vi formentlig vil se på de større scener i de kommende år.
Hovednavnene er på mange måder en gentagelse af sidste år, hvor Paul McCartney er dette års The Rolling Stones, Kendrick Lamar dette års Drake og Pharrell Williams dette års Outkast i form af en appel til et tilsvarende publikum. Men det er nok ikke helt forkert at påstå, at sidste års hovednavne var stærkere, end hvad festivalen kan præstere i år, da Stevie Wonder, Major Lazer og Trentemøller på mange måder giver Florence Welsh og hendes maskineri, Disclosure og Mew massive baghjul.
Men det fører tilbage til min første pointe: De mindre hovednavne betyder nemlig, at der har været penge og plads til at styrke bredden og dybden i årets program, og det er helt klart til festivalens fordel. Så alt i alt er jeg en glad kommende festivalgænger, som kan finde artister at glæde mig til på samtlige musikdage. Lige en lille note, inden vi kommer til de egentlige anbefalinger: Jeg vil i denne artikel udelukkende fokusere på de “rigtige” musikdage, som i år hedder onsdag til lørdag. Et nærmere kig på warm-up-dagene vil komme senere. Men lad os komme i gang: Her er mine 10 bud på artister, du ikke må gå glip af under årets festival.
Onsdag:
Communions, Pavilion klokken 18.00
Jeg lægger ud med en Regnsky-yndling i form af de danske punkere i Communions. Vi elskede dem som Rising-band sidste år, og de skal selvfølgelig også have en anbefaling med på vejen i år, hvor de er blevet en del af det voksne program. Danmark har de senere år vundet genklang internationalt for vores bidrag indenfor den punkede rock med et band som Ice Age og nu Communions. Her er garanti for en energisk åbning af Pavilion.
Pre-listen råd: Communions – Summer’s Oath (Live)
The War on Drugs, Arena klokken 23.00
Jeg vil primært anbefale mindre kendte artister, for jeg går ud fra, at I læsere kender de fleste af de større navne, men jeg gør en undtagelse med The War on Drugs. Det efterhånden 10 år gamle orkester fra Philly er nemlig for mig det åbenlyse valg fra et onsdagsprogram, som ellers kommer til at stå i Pharrell Williams’ festlige navn. Derfor er programsætningen ekstra ærgerlig, da mange formentlig vil gå glip af i hvert fald dele af The War on Drugs’ optræden på Arena, da de går på bare en time efter Pharrell. Men står det til mig, er det pitten til Arena, man bør stille sig i kø til onsdag aften for at opleve Kurt Viles tidligere band.
Pre-listen råd: The War on Drugs – Red Eyes (Live)
https://www.youtube.com/watch?v=JED1hq7GIio
Torsdag:
Perfume Genius, Pavilion klokken 20.00
Torsdagen har rigtig mange stærke navne på programmet, og jeg glæder mig blandt andre rigtig meget til både St. Vincent og Father John Misty. Men det er ikke dem, jeg vil snakke om her. Faste læsere vil vide, at jeg ELSKER Seattle og stort set alt, hvad der udsprunget derfra af musikalske vidundere. Et af disse vidundere er Mike Hadreas aka Perfume Genius, der vel nok er et af de største navne, man kan møde på Pavilion i år. Perfume Genius’ musik og fysiske fremtræden på en scene giver associationer til David Bowie og fortjener min allerstørste anbefaling. Hvis du skal vælge én koncert på årets festival, så vælg den, der foregår under pavillonen torsdag aften.
Pre-listen råd: Perfume Genius – Fool
Kaytranada, Apollo klokken 23.30
I en helt anden boldgade finder man Haiti-canadieren Kaytranada. Jeg bliver aldrig nogensinde Regnskys ekspert indenfor elektronisk musik, men det skal ikke afholde mig fra at anbefale at besøge Kaytranada ved røgslørede Apollo sent torsdag aften, mens resten af festivalgængerne hænger ud ved Orange eller Arena. For Kaytranada er en DJ/producer/remixer, der har formået at skabe sin helt egen lyd; en lyd, som går på tværs af genrer som RnB, hiphop og house og låner de bedste elementer fra hver genre for at skabe en unik musikalsk oplevelse. Tag selv og lyt til mit udvalgte Kaytranada-nummer, der vel nok tager prisen som årets festivals bedste titel.
Pre-listen råd: Kaytranada – Holy Hole Inna Donut
Fredag:
Kippi Kaninus, Gloria klokken 16.30
Islandske Kippi Kaninus er skåret ud af den samme vulkan som sine noget mere berømte kollegaer i Sigur Rós. Men hvor Sigur Rós i høj grad læner sig op ad en symfonisk opbygning af musikken, er Kippi Kaninus mere eksperimenterende og finder inspiration i den elektroniske musik og til dels i verdensmusikkens univers. Her er tale om en af den slags koncerter, hvor man bliver nødt til at glemme sine omgivelser og lade sig omfavne af musikken for at få det maksimale ud af koncerten. Hvis man har lyst til at lege med, vil man få en ganske særlig oplevelse; hvis ikke, er det nok bedre at gå et andet sted hen denne fredag eftermiddag.
Pre-listen råd: Kippi Kaninus – Klafi (Live)
Goat, Avalon klokken 00.00
De svenske geder i Goat er nok nummer to på min liste over must-sees på dette års program. På mange måder deler de inspirationskilder med Kippi Kaninus, men lyden, der kommer ud i sidste ende, er en helt anden. Bandet er svært at placere genremæssigt, men i Roskildes program fremgår beskrivelsen “shamansk dansefest”, og det er egentlig meget rammende. Jeg tror i hvert fald på, at publikum foran Avalon vil få en fantastisk fest sammen med Goat, så sørg for Guds skyld for at være en del af det publikum!
Pre-listen råd: Goat – Hide from the Sun
Twin Peaks, Pavilion klokken 02.30
Hvis jeg siger Twin Peaks, er de flestes første tanke ikke et garage rockband fra Chicago, men det er ikke desto mindre en af fredagens anbefalinger. Det relativt nye band har fået et svært spilletidspunkt klokken halv tre natten til lørdag, men det bør ikke afholde dig fra at dukke op. Twin Peaks kan beskrives som en mellemting mellem The Strokes og sidste års hovednavn The Rolling Stones. Selvom det kan virke som store sko at udfylde for så ungt et band, lykkes de alligevel langt hen ad vejen. Så hvis ikke trætheden overvælder dig, bør du helt sikkert slå vejen forbi den (meget) sene Twin Peaks-koncert. Du kan jo passende lave morgenmad efter koncerten…
Pre-listen råd: Twin Peaks – Making Breakfast
Lørdag:
Perfect Pussy, Pavilion klokken 15.00
Jeg elsker støjrock. Jeg elsker især støjrock med kvindelige forsangere. Enter: Perfect Pussy. Det er ekstremt simpelt, ekstremt støjende, ekstremt hurtigt og ekstremt kaotisk. Det er med andre ord alt, hvad du behøver for at vågne op på Roskilde Festivals sidste musikdag anno 2015. Meredith Graves og co. er et unikum på dette års program, så hvis du havde en fest med Sleigh Bells sidste år, er Perfect Pussy helt sikkert noget for dig.
Pre-listen råd: Perfect Pussy – Big Stars
Benjamin Booker, Pavilion klokken 19.00
Jimi Hendrix, The Black Keys, Jack White og Velvet Underground. Det er bare nogle af de artister, som snart 26-årige Benjamin Booker er blevet sammenlignet med. Og jeg kan egentlig godt forstå hvorfor, for her er tale om guitarmusikkens helt store håb. Benjamin Booker stammer fra det sydlige USA og er stadig et ubeskrevet blad i den brede offentlighed. Hans hidtidige gennembrud kom i form af et job som opvarmer for førnævnte Jack White, og siden da er det gået stærkt. På Roskilde spiller han på Pavilion, men det skulle ikke undre mig, hvis vi ser ham på Arena eller Orange indenfor få år – talentet er i hvert fald stort nok til det!
Pre-listen råd: Benjamin Booker – Have You Seen My Son?
Drenge, Avalon klokken 00.00
Jeg overvejede længe at lade min sidste anbefaling være Jamie xx eller Nils Frahm, men I ved selvfølgelig godt, at I bør tage til begge disse koncerter. I stedet vil jeg fremhæve det britiske band med det meget dansk-klingende navn Drenge. Navnet er såmænd dansk nok, men musikken trækker tråde tilbage til, ja, Seattle og grungens hjemstavn. Hvis man ikke har lyst til at blive hængende til Jamie xx går på klokken 2 om natten, så er Drenge den perfekte måde at afslutte Roskilde Festival 2015 på i festligt lag med en fadøl i den ene hånd og sin bedste ven eller veninde i den anden.
