Tag: julekalender (24 indlæg)

Feature

Regnskys julekalender 2016: 14. december

Af Peter Pishai Storgaard den
Pale Honey Regnsky

Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!

Der er 10 dage til juleaften! Det betyder samtidig, at vi så småt nærmer os enden på det her en-artikel-om-dagen-eksperiment, jeg har kastet os ud i. Er det overhovedet noget, du har lyst til at læse, eller skal vi bare holde os til de lidt længere og mere gennemarbejdede formater, som så til gengæld udkommer noget sjældnere? Smid mig en mail på peter(at)regnsky(dot)dk eller læg en lille kommentar herunder, hvis du har en holdning til det. På forhånd tak.
…og lad os så komme til sagen!

Årslisten: #11
Lige uden for top 10 finder vi en svensk duo bestående af to 24-årige kvinder fra Göteborg. Nelly Daltrey og Tuva Lodmark hedder de to, og de spiller lækker rock under navnet Pale Honey. Deres musik falder inden for den samme umiddelbare og lettilgængelige gren af energisk rock, som danske Velvet Volume også er leverandører af. Nummeret på 11. pladsen er deres nyeste single “Real Thing”, der udkom i midten af oktober. Der er egentlig ikke så meget at sige om nummeret: Det er rocket, det er lækkert, og så er det stopfyldt med koklokker. Hvad mere kan man egentlig ønske sig?

Årets nye danske navn: #3
I går kunne jeg præsentere tredjepladsen over nye udenlandske navne. I dag er det så tid til nummer tre blandt de danske navne – og det har helt ærligt været sværere for mig at skære den danske ned til tre, da jeg møder og hører langt flere spritnye danske artister end udenlandske i min daglige musikjagt. Valget er faldet på en artist, som Soundvenue tidligere har kaldt ‘den danske Tame Impala‘, og som i foråret var ugens upcoming hos vores venner på Bands of Tomorrow. Han har spillet et væld af koncerter i løbet af foråret og sommeren, herunder en helt fantastisk en af slagsen på Musik i Lejet. Det er sevlfølgelig Masasolo, jeg hentyder til. Morten Søgaard, som er manden bags, musik har været en vigtig del af soundtracket til min sommer, og hvis du endnu ikke har hørt hans lækre poppede psykadeliarytmer, så er det bestemt ikke noget dårligt tidspunkt at gøre det på – omend du formentlig får lyst til at rejse syd på mod sol og varme. Jeg ved ikke, om jeg helt kan genkende Tame Impala-sammenligningen, men der er ingen tvivl om, at Masasolo er en artist, jeg forventer mig vanvittigt store ting af det kommende år.

I morgen tager vi hul på top 10, og det gør vi sammen med en artist, som jeg ikke mener, at man har kunnet møde på dansk jord i år. Det har man kunnet for de fleste af de andre, hvilket også siger lidt om, hvor privilegerede vi egentlig er i lille Danmark i forhold til at være med på noderne rent musikalsk. Tak til festivaler, spillesteder og hvem der nu ellers får det til at ske derude!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Feature

Regnskys julekalender 2016: 13. december

Af Peter Pishai Storgaard den
Konni Kass Regnsky
Foto: Lena Meyer

Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!

I dag hylder vi lyset, vi hylder Sankta Lucia. For mange handler det om at udfordre skæbnen ved at tage en krans af stearinlys på hovedet eller stille nogle børn op på række med hvert deres levende lys i hånden, mens dagen for andre har en større religiøs betydning og er en fortælling selvopofrelse. Jeg vil i stedet nøjes med at markere dagen ved – i øvrigt helt tilfældigt – at placere to kvinder på dagens to lister.

Årslisten: #12
Den første kvinde er en færøsk kvinde, som jeg havde den store fornøjelse af at lave et kort interview med på SPOT Festival. Det var Konni Kass’ hidtil største optræden i Danmark, og jeg kan huske, at hun virkede spændt men også glædede sig helt vildt til koncerten. Højdepunktet i den koncert var hendes første single fra debutalbummet “Haphe“, nemlig det – for Konni Kass – rimelig uptempo nummer “Surrender“. Det er et soulfyldt og jazzet popnummer, hvor Konnis imponerende vokal får lov til at skinne igennem ledsaget af en velarrangeret komposition og den karakteristiske saxofonsolo. Saxofonen spiller i øvrigt en vigtig rolle i Konni Kass’ musikalske univers og for hendes musikalske karriere som sådan – en uddybning af det kan man finde i interviewet fra SPOT Festival her.

Årets nye internationale navn: #3
Jeg færdiggjorde koncertlisterne i går, så det er tid til, at vi kaster os over den ene af de to tilbageværende bonuslister: Årets nye navn henholdsvis internationalt og herhjemme. Og den første på den internationale del af listen er en ung kvinde, som vi kunne møde på 20. pladsen på årslisten for godt en uge siden. Hendes navn er Sarah Lillie Sheldrake og går under kunstnernavnet SHELLS. Den unge brite er stadig et meget ubeskrevet blad, men jeg må sige, at jeg er meget imponeret over hendes tre første singleudspil, samt hendes optræden til VEGAs New Crush i efteråret, og det er det potentiale, som giver hende 3. pladsen på listen. Nummeret “Jailbird” fandt vej til årslisten, men også både den balladeagtige “Gold” og den mere electro-bluesy (ja, jeg opfinder bare genrer nu) “Jagwar” er rigtig fine numre, og jeg glæder mig meget til at høre mere fra SHELLS i det nye år.


I morgen skal vi møde årets tredjebedste nye danske navn, og så vil nogen måske få behagelige deja vu-fornemmelser til 2015, når jeg præsenterer 11. pladsen på årslisten. Der står den nemlig for første gang af to på kvinder, som spiller rock. Glæd dig!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Feature

Regnskys julekalender 2016: 12. december

Af Peter Pishai Storgaard den
Beck Regnsky

Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!

Vi rammer nu halvvejs-punktet på listen – og på vejen mod juleaften. Jeg vil lige benytte lejligheden til at anbefale min yndlingsjulekalender for i år: Anders Lund Madsens ‘Hullet i julen’, som kan høres hver eftermiddag på DR P1 eller hos din foretrukne podcastpusher. Fortællingen er bygget op som en krimi med Lund Madsen som den karakteristisk skæve fortæller. Tjek den ud – og så til det, det egentlig handler om!

Årslisten: #13
Jeg har egentlig aldrig haft noget særligt forhold til herren på 13. pladsen, og det var derfor heller ikke voldsomt groundbreaking for mig, da han blev offentliggjort til 2016-udgaven af Northside Festival. Men den kære Beck fik sig ubetinget en ny fan denne småkølige søndag aften i Ådalen. Nummeret, som har fundet vej til listen, er dog et, som han ikke spillede til koncerten; nemlig “Wow”. Tracket befinder sig i det mere groovy, poppede hiphop-agtige hjørne af Becks eklektiske univers – det er simpelthen så svært at genrebestemme hans musik. Det, som især har fanget mig, er de ekstremt mange elementer, som Beck har fået til at fungere sammen som en logisk helhed. Der er den oldamerikanske fløjte, der er den samplede fløjte fra western-mesterværket The Good, The Bad and The Ugly, der er den fuldkommen absurde lyrik (som alligevel bare holder), som Beck halvt rapper, halvt synger i første halvdel af nummeret, inden det hele flyder over i en glædesrus og det nærmest messende ‘wow!’ Jeg er vild med det.

Årets danske koncert: #1
For en gangs skyld passer klippet herunder fuldkommen sammen med teksten. Det er nemlig fra præcis den koncert, som jeg er så fandens begejstret for. I min verden har 2016 i allerhøjeste grad været JÆRVs store gennembrudsår, og jeg kan godt afsløre, at det ikke er sidste gang, vi skal lytte til hendes musik her i december. Jeg har været til mange – alt for mange, vil nogle måske mene – JÆRV-koncerter i år, men der er alligevel én af dem, som står som noget helt særligt for mig: Nemlig Amanda Glindvad og producer/synthmester/tryllekunstner Mathias Pedersen Smidts koncert under SPOT Festival. Det var kulminationen på et forår, hvor jeg har kunnet se JÆRV vokse koncert for koncert frem til det her klimaks, hvor alt gik op i en højere enhed.
Jeg har rost nogle af de udenlandske artister for deres showmanship omkring deres optrædener. Her står JÆRVs koncert i stærk kontrast til det – her var der fokus på musikken i sin reneste form. Det er modigt, men Amanda virkede stålsat, sensuel og indlevende på scenen, lydmanden nailede sit arbejde på en måde, jeg aldrig har hørt mage i de ofte noget udfordrende omgivelser på Godsbanen, og Mathias, ja, hans tryllerier sidder altid lige i skabet. Derfor er det årets bedste danske koncert for mig.

Efter nogle dage i mændenes tegn på årslisten er det i morgen tid til endnu en kvinde. Og sågar en dansk en af slagsen – og nej, det er ikke JÆRV. Vi læses ved i morgen.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Feature

Regnskys julekalender 2016: 11. december

Af Peter Pishai Storgaard den
Benjamin Francis Leftwich Regnsky

Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!

I dag er det Bubbers og Fandens fødselsdag. Og jeg kan forsikre dig om, kære læser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de to. Jeg har haft fornøjelsen af Bubbers selskab flere gange, og jeg har aldrig mødt så sødt og oprigtigt interesseret et menneske i mit liv. Den oprigtige interesse er til gengæld noget, som Bubber har til fælles med de to artister, der figurerer på dagens lister. Lad os da bare få afsløret, hvem det er.

Årslisten: #14
Hvis du endnu ikke har læst interviewet, jeg lavede med Benjamin Francis Leftwich endnu, så gør dig selv en tjeneste og tjek det ud her. Det kan nemlig give en større forståelse for, hvorfor Ben Leftwich har fundet vej til 14. pladsen på årslisten.
For mig er hans musik indbegrebet af inderlighed og følelsestæthed, og det stråler ud gennem hele hans fænomenale andet album, “After The Rain”. Ligesom jeg havde det med Blood Orange i går, så har jeg også haft svært ved at vælge ét nummer. Albummet fungerer nemlig klart bedst som helhed, og det er egentlig også derfor, at der ikke er noget enkelt nummer, som har kunnet klemme sig højere op på listen. Jeg har valgt nummeret “Summer”. Det har jeg blandt andet, fordi det markerer et vendepunkt på albummet. Et optimistisk pusterum midt i Bens sørgmodighed og selvpinsel. Som jeg dog er ked af at pille ud af sammenhængen på albummet, hvor det alt andet lige står stærkere. Så hvis du har tid og lyst, så tag og lyt til hele albummet, så alle nuancerne kan komme med.

Årets udenlandske koncert: #1
Mit bud på årets bedste koncert med en udenlandsk artist bør ikke komme som nogen kæmpe overraskelse. Det er naturligvis The Flaming Lips’ koncert fra Lowlandscenen på den første udgave af Heartland Festival – læs i øvrigt vores interview med forsanger Wayne Coyne her.

Lad mig sige med det samme, at det rent musisk teknisk langt fra var den bedste koncert, jeg har været til i år. Wayne Coynes i forvejen ikke voldsomt stærke vokal er tydeligt mærket efter en lang og livsrig karriere, og han gør det ikke ligefrem nemmere for sig selv ved at springe rundt på scenen og rulle rundt ovenpå publikum i en stor plastikbold. Men det kan heldigvis være fuldstændig lige meget, for The Flaming Lips ved om nogen, hvordan en koncert skal skæres. Det er anden gang, jeg har været til koncert med bandet, og det er så meget mere end en almindelig koncert. Det er et teaterstykke, det er performance, og det er en kærlighedsfest i form af verdens største fælleskram – tilsat konfetti (selvfølgelig), balloner, absurd udklædning og i det hele taget et kollektivt syretrip uden lige. Gaffas fotograf tog et billede af mig under koncerten, hvor jeg står og kigger op mod den konfettifyldte aftenhimmel med verdens største smil – det er også sådan, jeg husker koncerten.

Så er det i morgen, vi skal til det: Årets bedste danske koncert. Jeg vil for en gangs skyld ikke komme med nogen hints, men bare sige, at vi ses her på bloggen igen i morgen. Glædelig jul!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Feature

Regnskys julekalender 2016: 10. december

Af Peter Pishai Storgaard den
Blood Orange Regnsky

Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!

Vi nærmer os så småt halvvejs punktet mod jul og dermed også på denne liste. Derfor synes jeg, at det måske er på tide, at jeg lige forklarer de regler, jeg lagde for mig selv, da jeg gik i gang med at lave listen. Først og fremmest skal sangene været udgivet i år. Der er et par sange på listen, som egentlig oprindeligt blev udsendt som single sidste år, men så længe de er udgivet på et album i år, er det godt nok til mig. Det er dog, så vidt jeg husker, kun én eller to sange, der er tale om. Derudover kan hver artist kun figurere på selve årslisten én gang. Det er egentlig bare for at undgå, at det bare bliver en ‘best of’ for den/dem, som indtager førstepladsen – for tro mig: Førstepladsen har begået et stjernegodt album.
Nå ja, og så er det hele fuldstændig subjektivt. Jeg har selvfølgelig forsøgt at gå så sagligt til værks som muligt, men musik har simpelthen så mange kvaliteter, og det er så forskelligt, hvad der lige rammer dig og mig. Og sådan skal det også være. Men jeg håber, at jeg har fået sammensat en rimelig eklektisk liste i bedste Regnsky-stil, som alle kan finde noget, de kan lide, på.

Årslisten: #15
Nu kan jeg ikke trække den længere. På 15. pladsen finder vi Dev Hynes aka Blood Orange. Han er på listen på baggrund af hans helt fænomenale tredje studiealbum, “Freetown Sound”. Det skal tages meget bogstaveligt, for jeg har vitterligt haft svært ved at vælge ét nummer, som er mit yndlings fra den plade. For mig er det et konceptalbum, som fortæller noget om den samtid, vi – og særligt de af os, som interesserer sig for amerikansk kultur og samfundsforhold – lever i. Jeg er endt med førstesinglen “Augustine”, men jeg kunne lige så godt have valgt “Hands Up”, “Hadron Collider” eller “E.V.P.” eksempelvis.

Årets danske koncert: #2
I går kunne jeg præsentere årets næstbedste internationale koncert, så i dag er det naturligt nok tid til den næstbedste fra vores egen andedam. Eller skulle jeg skrive hestedam? Nej? Okay… Men på andenpladsen ligger i hvert fald Kentaur, og det gør de for deres koncert i Pumpehuset i forbindelse med en No3 showcase tidligere på året. Den koncert er uden tvivl den, hvor jeg har oplevet de mest imponerende visuals i år. De var med til at skabe en helstøbt koncert, hvor Marc Bjørn Rolands lækre, dybe og nærmest messende vokal ledsaget af strygere flød alle og ingen steder fra gennem den virtuelle jordklode, som omgav bandet. Hvis man endnu ikke har oplevet Kentaur live, så er det bare om at få det gjort. Det er en oplevelse, og ubetinget en af de bedste koncerter jeg har været til – ikke bare i år, men i flere år!

Det var alt fra denne første tocifrede dag i december. I morgen står den på to artister, som jeg har haft fornøjelsen af at interviewe i år, når vi kigger nærmere på årets bedste internationale koncert – og nummer 14 på årslisten.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *