Det er selvfølgelig klart, at Daft Punk har samplet en masse af deres inspirationer – dette har de da heller aldrig lagt skjul på, når man gennemlæser booklets fra covere. Men det går også den anden vej rundt. Som når Kanye West sampler Harder, Better, Faster, Stronger eller nu, hvor en eller anden young girl ved navn Jazmine Sullivan sampler Daft Punks Veridis Quo.
Da kvinden ikke sagde mig noget tog jeg en hurtig googler på hende, uden at det dog utvetydigt efterlod mig noget indtryk af hende. Hun er tilsyneladende en amerikansk R&B-sanger samt Missy Elliots protegé. Hvor cool.
Men nu er frøken Jazmine aktuel med nummeret Big Dreams, som jeg synes er en dødkedelig sampling af et ellers så fedt Daft Punk-nummer, hvor de essentielle dele fra originalen fuldstændigt bliver tilsideset. Nuvel, bedøm selv hvad der er bedst. Skal vi frygte os endnu en landeplage? Jeg mener, det er jo snart sommer.
Jazmine Sullivan – Dream Big (prod. by Daft Punk)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/02-jazmine_sullivan-dream_big_album_version.mp3]
Daft Punk – Veridis Quo
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/11-veridis-quo.mp3]
Mens snakken går på Daft Punk, så skulle de gerne snart være klar med et nyt studiealbum. I hvert fald ifølge Ed Banger-boss og duoens tidligere manager, Pedro Winter.