Tag: JÆRV (10 indlæg)

Feature

Dem skal du høre på UHØRT Festival

Af Peter Pishai Storgaard den
UHØRT Festival

Så er det ved at være den tid på året igen. Den anden weekend i august. Nej, jeg snakker ikke om Smukfest, som næste år vender tilbage til denne weekend. Det er derimod blevet tid til den festival, jeg i lang tid har kaldt min yndlingsfestival herhjemme: UHØRT Festival. Jeg må sige, at festivalen har fået skarp konkurrence fra Heartland Festival i år, men jeg glæder mig stadig helt ustyrligt meget til weekenden, hvor jeg for alvor får lov til at dykke ned i primært det danske vækstlag.

Ligesom sidste år har jeg dog tyvstartet lidt ved at være en del af UHØRT Festivals lytteudvalg – hvilket jeg stadig er meget beæret og glad for at have fået lov til. I lytteudvalget lytter vi en lang række bands igennem og giver dem karakterer, så de dygtige mennesker hos UHØRT har et kvalificeret grundlag at booke bands ud fra. I dette indlæg vil jeg guide til mine fem af mine favoritter for hver af de to dage, festivalen står på.

Diet
Fredag klokken 16.40, Hvid Scene
Diet har fået æren af at skyde årets festival i gang fredag eftermiddag, og det er helt sikkert en god grund til at være på pladsen tidligt. Jeg kommer i hvert fald helt sikkert selv til at være der, for jeg vil ikke gå glip af bandet, som i mine ører lyder som Wild Nothing burde have gjort på deres seneste plade. Sådan lød de ikke, men det gør Diet heldigvis. Det er postpunk med shoegaze-elementer, som passer perfekt til en (forhåbentlig) sommer-agtig eftermiddag.

THE ROSA
Fredag klokken 18.00, Sort Scene
Da jeg hørte THE ROSA var jeg dybt chokeret over, at jeg ikke havde hørt om hende før. Hun har nok stærkeste og mest soulfyldte vokal af alle de optrædende i år, så hvis man er til kuldegysfremkaldende soulet r&b-pop, bør man finde vej til de intime rammer (går jeg ud fra, at de er igen i år) ved Sort Scene, når eftermiddag bliver til fredag aften.

Masasolo
Fredag klokken 18.40, Royal Scenen
Jeg ved efterhånden ikke, om Masasolo behøver nogen nærmere introduktion. Det er drømmende poppet rockmusik af den ypperste kaliber, hvilket Morten Søgaard senest gav eksempler på, da jeg havde fornøjelsen af at høre ham på Musik i Lejet. Det er især Morten Søgaards evner som guitarist, som gør Masasolo til et yderst behageligt bekendtskab, hvor man helt ubekymret kan lade sig opsluge af det varme og omfavnende musikalske univers. Hvis du ikke har oplevet Masasolo før, må du ikke gå glip af denne koncert!

JÆRV
Fredag klokken 21.20, Royal Scenen
Amanda Glindvad og JÆRV er en anden artist, som heller ikke har brug for en lang beskrivelse. Søstrene Glindvad – Amandas søster Fine er forsangerinde i CHINAH – har for længst markeret sig som nogle af landets mest lovende kvindelige artister, og det skyldes især evnen til at give helt fænomenale live koncerter (se klippet nedenunder, hvis du er i tvivl). Hvis man vil se et levende bevis på det, så kan jeg kun anbefale at kigge forbi Royal Scenen fredag aften. Det er relativt enkel popmusik, som dog er så gennemført og stilsikkert, at inderligheden og oprigtigheden lyser stjerneklart igennem på en ekstremt rørende facon. JÆRV er min yndlingsartist i 2016. Det er vist den mest uforbeholdne anbefaling, jeg kan komme med.

JÆRV – Skurk (live)

Slowes
Fredag klokken 22.00, Hvid Scene
Det er ikke nemt at skulle følge lige i hælene på en af festivalens hovednavne, men hvis nogen kan gøre det, så er det helt klart Slowes. Duoen har imponeret mig helt vildt med deres interessante take på synthpoppen. De minder mig på mange måder om britiske HONNE, som de seneste par år har været en af mine yndlingsartister. Slowes har dog skiftet overfloden af r&b-elementer ud med en lidt mørkere elektronisk lyd, hvilket nok er den tydeligste markør for, at de rent faktisk er danske og ikke britiske. Tjek dem ud!

https://soundcloud.com/slowesmusic/sweet-1

AUFORI
Lørdag klokken 16.40, Sort Scene
Min lørdag begynder tidsmæssigt fuldstændig ligesom fredag, men musikalsk er det noget helt andet. Den purunge trio AUFORI laver dansksproget popmusik af den fine og enkle slags. Jeg har indtil videre kun hørt tre numre fra 16-årige Anna Ritsmar og hendes to efterskolevenner Mathilde Sten og Óliver Bernburg, men alle numrene har det til fælles, at de er ekstremt velskrevne, ekstremt nærværende og sammenhængende i en grad, man normalt ikke ville forvente af så unge artister. Jeg glæder mig – især fordi der jo sidste år var en anden ung trio, som væltede UHØRT…

Sweet Tempest
Lørdag klokken 18.00, Sort Scene
Vi bliver hængende ved Sort Scene efter AUFORI-koncerten. Her skal den dansk/engelske duo Sweet Tempest nemlig optræde. Jeg har virkelig svært ved at sætte bandet i bås rent genremæssigt, men de minder mig om old school-udgaven af Blue Foundation; måske er det egentlig mest bare Luna Kira Rud-Petersens stemme, som minder meget om Kirstine Stubbe-Teglbjærgs… Uanset hvad skal det ses som en kæmpe ros! Jeg forventer forelskelse, kærlighed og i det hele taget vildflyvende følelser, når Sweet Tempest spiller lørdag aften. Jeg får kuldegysninger bare af at tænke på det!

Mambe & Danochilango
Lørdag klokken 18.40, Royal Scenen
Lige efter Sweet Tempest SKAL alle simpelthen bevæge sig hen til Royal Scenen, hvor UHØRT Festivals måske mest eksotiske artist nogensinde skal optræde. Mambe & Danochilango stammer fra henholdsvis Colombia og Mexico, og de spiller rytmisk musik med vanvittige mængder energi. Mambe er den kvindelige frontfigur, mens Danochilango som DJ styrer slagets gang – hvis slagets gang da skal styres. Måske skal der bare gives slip? Det tror jeg. Uanset hvordan man vælger at gribe koncerten an, så må man simpelthen ikke gå glip af festivalens bedste musikfest!

The White Dominos
Lørdag klokken 21.20, Royal Scenen
Ingen anbefalingsliste uden en fuldstændig stilren rockartist fra Aarhus. Enter: The White Dominos. The White Dominos er hverken mere eller mindre. Musikken er ekstremt ligetil, men lige netop derfor fungerer den og skaber et musikalsk univers, som alle stort set uanset hvilken musik, man normalt er til, vil kunne elske. Jeg er sikker på, at The White Dominos vil give UHØRT-publikummet lige præcis den vitaminindsprøjtning, der nogle gange kan være brug for, når man så småt nærmer sig festivalens sidste timer.

The White Dominos – Like A Ghost

Alvarado
Lørdag klokken 22.40, Royal Scenen
Alvarado er født i El Salvador, men hun levede sine første i San Francisco på den amerikanske vestkyst, inden hun som 10-årig flyttede til Danmark. For mig er Alvarado et unikum i dansk musik, og hun er et af de mest lysende talenter inden for den klassiske hip hop, som på trods af opvæksten er meget Londonsk i sin lyd. Debut EP’en “Venusian” er velproduceret og giver et godt billede af Alvarado som en seriøs og dedikeret artist, som eftersigende skulle give rigtig gode koncerter. Jeg skal i hvert fald hen og se, om der er noget om snakken.

Det var de 10 navne, der blev plads til, selvom guderne skal vide, at jeg sagtens kunne have anbefalet mange flere. Men det ville måske ødelægge lidt af formålet med listen, hvis jeg anbefalede hele programmet. Min anbefaling vil selvfølgelig være at tjekke de her 10 navne ud, men ellers handler UHØRT i høj grad om bare at gå på opdagelse. Bevæg dig rundt mellem scenerne, og måske – hvis du er heldig – vil du møde et nyt yndlingsband. Det gjorde jeg selv sidste år med Velvet Volume…

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Feature

Regnsky møder… JÆRV

Af Peter Pishai Storgaard den
Foto: Michael Boe Laigaard
Foto: Michael Boe Laigaard

Hvis jeg skal vælge én ny artist, som har fyldt meget for mig i 2016, så må det uden tvivl være danske JÆRV. Jeg hørte Amanda Glindvad og bandets dansksprogede elektropop for første gang i slutningen af november sidste år, da de sammen med nogle andre af mine yndlinge, Velvet Volume, gæstede Ideal Bar i København. Dengang var de fleste kommet for at høre Velvet Volume, men på SPOT Festival forrige weekend var det anderledes. Her gav JÆRV koncert alene på Godsbanen. Eller alene var hun bestemt ikke, for der var tæt på stuvende fuldt i det mørke lokale med den perfekte størrelse, som både tillod, at de mange fans kunne komme til koncert, uden det gik ud over den intime stemning, som er en forudsætning for Amanda Glindvads musikalske univers.

“Jeg vil rigtig gerne lave nogle sange, man kan mærke, som man kan føle, som kan sætte gang i noget. Jeg tror, at Mathias Pedersen Smidt (kreativ partner og producer i JÆRV, red.) og jeg er enige om, at det værste ville være at lave kedelig musik. Så vil vi næsten hellere lave noget, som frastøder nogen, og som nogen synes er dårligt. Men kedeligt må det aldrig blive!” understreger Amanda Glindvad, da jeg møder hende nogle timer inden koncerten.

Amanda Glindvad er i høj grad inspireret af kvindelige artister med et stærkt univers og et klart musikalsk udtryk, og det er også i den retning, hun håber, at det unge projekt vil bevæge sig endnu mere. Hun nævner blandt andre Kate Bush, Bjørk, Joni Mitchell og Fiona Apple som nogle af de kvinder, som har præget hende musikalsk.

“Jeg synes, det er svært at sætte ord på JÆRV-universet. Man skal opleve noget ærligt og noget intenst. Musikken leger meget med det spinkle og nøgne samtidig med, at det har det storladne i sig. På sigt vil jeg gerne arbejde mere med et hårdere, mere råt lydbillede. I den sammenhæng måske fokusere og dyrke sammenspillet mellem min lyse stemme og de dybe, buldrende trommer og den tunge bas noget mere.”

Det sammenspil vil man kunne opleve på JÆRVs kommende EP, som efter planen udkommer sidst på året. EP’en bliver opfølgeren til debutudspillet “Dit Hav”, som jeg har skamlyttet til, siden det udkom i marts. Allerede under koncerten på SPOT Festival kunne man få en lille smagsprøve, da Amanda Glindvad – uden i øvrigt at oplyse publikum om det – sang sig igennem “En anden drøm”. Et nummer, der ret paradoksalt er det nummer, som er længst væk fra det dystre univers, JÆRV vil bevæge sig i retning af.

“Det er mere drømmende i sit udtryk, så det understøtter overhovedet ikke, hvad jeg lige har sagt. Så det er bare super,” griner Amanda Glindvad, da hun inden koncerten skal forsøge at beskrive nummeret.

“Det er sjovt, at man prøver at sige, at nu skal vi lave sådan nogle sange. Men hvis det ikke er det, der kommer til en, så kan man ikke presse det frem. Hvis jeg eller Mathias får en idé, som brænder i en bestemt retning, så er vi nødt til at følge den. Man må bare indse, at man bliver nødt til at gå de veje, som kalder på en musikalsk.”

I det hele taget har Amanda Glindvads unge karriere båret præg af en stor impulsivitet, hvor hun i høj grad bare har ladet sig føre i den retning, som hendes musikalske inspiration har ført hende. Det var også sådan, JÆRV kom til verden.

“Det var en lille smule tilfældigt. På et tidspunkt gik jeg fra at skrive på engelsk til at skrive på dansk, fordi det lige pludselig bare kom ud. Jeg kan vildt godt lide både at skrive og synge på dansk, fordi jeg kan udtrykke mig mere ærligt og ægte. Jeg havde aldrig lavet elektronisk musik før, men jeg begyndte at lege lidt med det i Ableton Live.”

En dag sendte hun sangene til producer Mathias Pedersen Smidt – som er på bas synths, når JÆRV spiller live – og han producerede i første omgang det nummer, som skulle blive til debutsinglen “I Staver”.

“Vi var ret hurtigt enige om, at der var et eller andet her, som vi havde lyst til at arbejde videre med, og så har det bare udviklet sig. Faktisk blev “I Staver” udgivet, fordi Mathias en dag skrev til mig, at “nu lægger jeg den op.” Jeg tænkte først, at det kunne han ikke bare gøre, men til sidst gav jeg ham lov alligevel.”

Herfra skal der lyde en kæmpe tak til Mathias Pedersen Smidt for at have været med til at kickstarte et projekt, som har formået at skabe et udtryk, hvor sammenspillet mellem den gode melodi, de velskrevede tekster og et bemærkelsesværdigt nærvær får musikken til at løfte sig op over den ordinære popmusik og skabe et produkt, som jeg – på trods af de sproglige barrierer – sagtens kan se bevæge sig uden for Danmarks grænser. For når det kan lade sig gøre for artister som Sigur Rós, så kan det også for JÆRV, hvis musik rummer de samme kvalitet: Ærlighed, inderlighed og nærvær.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Livestemning

Spot på SPOT – Regnsky hylder…

Af Peter Pishai Storgaard den
Ary

Hvis jeg skal beskrive, hvad jeg især vil huske fra 2016-udgaven af SPOT Festival, kan det meste klares med én sang.

https://soundcloud.com/beachhouse/norway

For det kan godt være, at Norges pendant til SPOT Festival, By:Larm, løb af stablen for cirka to måneder siden, men det var der nogen, der havde glemt at fortælle vores overboer. For med Ary, Dagny og Bloody Beach i spidsen bragede de norske artister igennem i en sådan grad, at selv regnskyerne – både undertegnede og dem med vand i – til sidst bukkede under og lod sig rive med.

FREDAG:
Beach Houses fortolkning af landet mod nord indledes med linjerne “You were sleeping till / You came along“. Og man skulle næsten tro, at Baltimore-bandet havde forudsagt min festivaloplevelse. Jeg ankom nemlig først til SPOT Festival fredag eftermiddag, og efter en lidt for lang bustur skulle der noget til for at vække mig.
Selvom danske J. Arlin gjorde et ihærdigt forsøg med eminente dansemoves og en ny og lækker funky lyd, så var det først, da de excentriske nordmænd i Bloody Beach indtog Atlas, at jeg for alvor blev vækket fra min busdvale. De åbnede med dansehittet “Quembo Que”, og så var stilen ligesom lagt til en halv time i festligt lag med en flok skøre fjeldboer. Deres musik kan bedst beskrives som en blanding af reggae og psykedelisk rock, hvilket giver en sær men også særdeles velfungerende lyd, som helt sikkert fik de mange mennesker på et fyldt Atlas til at glemme, at regnen silede ned i stride strømme udenfor.

Fredagens højdepunkt må dog gå til en anden norsk artist, som optrådte lidt senere på dagen samme sted. Jeg er nemlig overbevist om, at alle de tilstedeværende på tværs af køn var smaskforelskede i det lille og drøncharmerende stortalent Ary efter hendes koncert på Atlas ved 22-tiden. Med et andet af Norges største talenter Fay Wildhagen på guitar og den lige så talentfulde producer Anders Kjær bag pulten leverede Ary, hvad jeg godt tør kalde en af de bedste koncerter, jeg nogensinde har oplevet på SPOT Festival – ja, den var faktisk så god, at jeg endte med at skippe en anden koncert dagen efter for at høre hende igen, da hun optrådte på den udendørs og gratis SPOT Royal-scene – som parentes bemærket er en af de bedste nyskabelser i den tid, jeg er kommet på SPOT. Men tilbage til musikken: De tunge beats og den ømme vokal skabte en kontrast, som på behagelig vis satte gang i en EDM-fest i slow motion, hvor man som tilhører fuldstændig kunne lade sig omfavne og glide igennem Arys ambivalente univers. En unik oplevelse.

LØRDAG:
Mens de norske artister lagde SPOT Festival ned om fredagen (og jeg fik slet ikke skrevet om Dagny, som også gjorde det fremragende i Musikhusets store sal), så var der lørdag plads til, at danske og andre ikke-norske artister kunne vise, at de ikke ville stå tilbage for deres naboer. Særligt to kvinder imponerede mig, hvoraf den ene ikke vil være en kæmpe overraskelse for faste læsere. Så lad mig i stedet starte med den anden, som kommer fra det mindste land, der var repræsenteret ved SPOT Festival 2016.

Vi skal til Færøerne, hvor Konni Kass stammer fra. Jeg vil ikke gå så meget i detaljer om hende og bandet, for det vil I kunne læse i et interview en af de kommende dage, men i stedet bare konstatere, at det færøske musikalske vækstlag har det godt – rigtig godt.
Færøsk musik er for mig kendetegnet ved inderlighed, eftertænksomhed og fordybelse – bare tænk på tryllefeen Eivør og storytelleren Teitur – og på den måde passer Konni Kass perfekt ind i mine stereotypiske forestillinger. I en sammenhængende og gennemført optræden fortryllede den blonde færing publikum fra første sekund med sin soulfyldte vokal. Der var tidspunkter i showet, hvor man som publikum godt kunne føle, at det begyndte at gå lidt for langsomt, men i lige netop de momenter formåede Konni Kass hver gang at frembringe et gåsehudsfremkaldende øjeblik gennem en følelsesmæssig kraftudladning. Jeg elsker inderlighed, og det var lige præcis, hvad jeg og de især mange færinger i publikum fik i overflod. Man kunne godt mærke, at Konni Kass er en relativt ny artist, og alt sad da heller ikke lige i skabet, men det uperfekte var kun med til at forstærke følelsen af, at musikken var trukket direkte ud af den vilde færøske natur; som var det hugget ud af en bjergvæg eller sunget gennem en vild vinterstorm. Det er forhåbentlig ikke sidste gang, at jeg har fornøjelsen af Konni Kass, som udgiver sit debutalbum “Haphe” senere på året.

Nogen har sikkert allerede gættet det, men den anden artist er naturligvis danske Amanda Glindvad og JÆRV, som I også kan læse et kort interview med inden længe. Min kærlighed til JÆRVs musik er ingen hemmelighed, og hende debut-EP “Dit Hav” er på trods af sine kun to måneder på bagen suverænt den udgivelse, jeg har lyttet mest til i år. På SPOT Festival havde JÆRV taget et nummer fra sin kommende anden EP med, og hun fortsætter, hvor hun slap med den første udgivelse. Det nye nummer er mindre bombastisk end lyden på “Dit Hav”, men man mærker den samme intensitet og selvbevidsthed, som kendetegner Amanda Glindvads musik. Det samme kan siges om koncerten, som blev en opvisning i, hvordan en formfuldendt koncert skal skæres. Man mærkede hele vejen igennem JÆRV, og det blev en af den type koncerter, hvor man følte, at koncerten kun lige var gået i gang, da hun sluttede af med “Ingen Alder.” Her til sidst skal der lyde en kæmpe ros til lydmanden, som formåede at levere den bedste lydoplevelse på hele festivalen. Enhver lille detalje i JÆRVs musik stod knivskarpt, og det var med til at styrke fornemmelsen af, at man var trådt ind i Amandas egen lille musikalske boble – og det er en boble, jeg aldrig tror, at jeg bliver træt af.

Der var selvfølgelig også mange andre gode oplevelser på årets festival, men disse fire var de største for mig. Kom endelig med dit bud i kommentarfeltet, hvis du er uenig med mig.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opdagelse

Spot på SPOT – Regnsky anbefaler…

Af Peter Pishai Storgaard den
Spot Festival
Foto: Pernille Thorup

Så er det ved at være den tid af året igen. Det er ikke til at se på vejret, men foråret er over os, og med foråret kommer årets første festivaler. Traditionen tro er SPOT Festival i Aarhus en af de festivaler, som for alvor markerer, at sæsonen er skudt i gang, og hold nu op, hvor er der mange lækkerier på programmet i år. Faktisk så mange lækkerier, at det har været voldsomt svært for mig at lægge mit program i år, fordi jeg som ene mand desværre kun kan være ét sted af gangen. Så jeg har forsøgt at samle en god, blandet liste over navne, jeg helt sikkert skal forbi. En liste, som tæller fire danske navne, tre norske, to svenske, et færøsk – og så lige et enkelt “dayparty”.

Bloody Beach (NO)

Fredag klokken 17.45 på Atlas.

Festivalens første must see kommer i form af de norske psykedeliske surfrockere fra Bloody Beach. Hvis vejret ikke har rettet op på sig selv inden da, så er jeg sikker på, at Bloody Beach nok skal bringe foråret med sig til Aarhus på charmerende vis.

Saint Cava (DK)

Fredag klokken 19.15 på Godsbanen, Åbne Scene.

Hvis det nu ikke helt lykkes at få sunget regnvejret væk, så er der ikke andet at gøre end at omfavne det – og der finder man nok ikke et mere passende navn til at holde en ved selskab end danske Saint Cava. Saint Cava er lækker og sexet elektronisk R&B, som kun kan give dig en god start på din fredag aften.

Kentaur (DK)

Fredag klokken 21.15 i Musikhuset, Store Sal. De spiller også lørdag klokken 14.00 på Castenskiold.

Jeg hørte Kentaur (som parentes bemærket blandt andet består af vores tidligere skribent Søren Stenager) live for første gang til No3’s label night på Pumpehuset forleden, og jeg er ikke bange for at sige, at det var aftenens højdepunkt ud af et meget stærkt program. Hvis du er til vokalbåren, dyb og langsom elektronisk musik med massere af sjæl, så kig forbi Kentaur enten fredag eller lørdag.

Albin Lee Meldau (SE)

Fredag klokken 22.15 i Musikhuset, Lille Sal.

Der er ingen grund til at rende langt væk efter Kentaurs koncert om fredagen for så risikerer man at gå glip af Albin Lee Meldaus koncert, som går i gang kort tid efter i Musikhusets lille sal. Albin er en svensk singer/songwriter, som måske har udgivet årets mest iørefaldende single i “Lou Lou”. Personligt sidder “Lou Lou” fast i min hjerne på den gode måde, så jeg er meget spændt på, hvad den berejste svensker ellers har at byde på.

Dagny (NO)

Fredag klokken 23.00 i Musikhuset, Store Sal.

Vi slutter aftenen af tilbage i den største sal i Musikhuset, hvor norske Dagny står klar til at sparke gang i en kæmpe popfest på ryggen af hittet “Backbeat”. Dagny med det fulde navn Dagny Nordvoll Sandvik er til daglig bosat i London, og det er da også popmusik af international kaliber, der kommer ud af den unge nordmand. Hvis du skal videre ud i natten, kan Dagny bestemt sende dig godt af sted!

Hvis du har lyst til at blive hængende lidt længere, så skal der da også lyde en anbefaling til Slowolf (Voxhall ved midnat) og The Entrepeneurs (SCC klokken 01.00) som begge altid er garant for en god live-oplevelse.

UHØRT Dayparty

Lørdag klokken 12.00 på Fidels. Møl og Shy Shy Shy kan også opleves henholdsvis fredag klokken 00.30 på Radar og lørdag klokken 17.00 på Voxhall.

Som faste læsere vil vide, så hører UHØRT Festival til blandt mine absolutte yndlingsfestivaler, og som en slags mini-SPOT Festival er de naturligvis også til stede i Aarhus med et stærkt program bestående af fire navne fra sidste års program. Drømmepopperne fra Shy Shy Shy skyder musikken i gang klokken 13.00, og så følger de hårde shoegazere møl, de Roskilde-aktuelle noiserockere i Deadpan Interference og hiphopperne fra Manus Nigra ellers trop, indtil det musikalske program slutter lidt efter klokken 17. Herfra skal der især lyde en anbefaling til Shy Shy Shy og Deadpan Interference, som jeg regner med at høre meget til i løbet af 2016.

Ary (NO)

Lørdag klokken 15.00 på SPOT Royal. Spiller også fredag klokken 21.45 på Atlas.

Hvis man vælger ikke at blive hængende til hele UHØRTs fest, så vil jeg anbefale, at man i stedet finder vej til SPOT Royal, hvor det norske megatalent Ary spiller en eftermiddagskoncert. Styrken i Arys musik er uden tvivl en unik og indlevende vokal, som komplementeres af et simpelt synth-båret elektronisk udtryk. Det er popmusik anno 2016, og det har allerede taget det mest af Nordeuropa med storm.

Pale Honey (SE)

Lørdag klokken 18.30 på Voxhall.

Madrid har Hinds, Aarhus har Velvet Volume, og Göteborg har så Pale Honey. Pale Honey er melodisk rockmusik i sin mest simple og elskværdige form, hvor det er energien, der driver værket. Den perfekte måde at blive vækket på, hvis man ligesom jeg er en lidt langsom starter på dag to af en festival.

JÆRV (DK)

Lørdag klokken 19.30 på Godsbanen, Remisen.

Jeg er stadig helt tosset med JÆRVs debut-EP, som udkom sidste måned. Det er powerfuldt, det er lyrisk, og det er formfuldendt popmusik af den absolut bedste slags fra vores egen andedam.

Konni Kass (FO)

Lørdag klokken 20.15 på Godsbanen, Åbne Scene.

Vi fortsætter i, hvad jeg godt kan se, er ved at udvikle sig til en decideret kvindelørdag med den færøske artist Konni Kass. Man kan drage visse paralleller til Ary, men Konni Kass er alligevel storslået på en anden måde med en ømhed i vokalen, der gør mig meget nysgerrig på hendes debutalbum, som gerne skulle være på vej inden alt for længe; nærmere bestemt til september.

Palace Winter (DK)

Lørdag klokken 23.30 på Voxhall.

Jeg slutter rækken af med at anbefale et band, hvis nyeste single vi for nylig havde eksklusiv premiere på. Det er naturligvis danske Palace Winter, som nok skal få sat publikum godt af sted ud i natten med deres energiske drømmepoppede shoegaze. Jeg er dybt forelsket i deres musik, og derfor må en af mine varmeste anbefalinger også gå i retning af den dansk/australske konstellation.

Det var det for denne gang. Der er naturligvis mange flere bands, jeg ville kunne anbefale, men noget af det bedste ved SPOT Festival er de timer, hvor man helt forudsætningsløst tager på opdagelse på et tilfældigt spillested. Og det vil jeg naturligvis ikke ødelægge for dig.

Jeg vil i stedet slutte af med en spilleplansbeslutning, som jeg finder ret morsom: Bandet med det yngste stampublikum har fået en af spilleplanens seneste tider, så hvis du vil til fest sammen med trætte teenagepiger, så kig forbi Scandinavian Congress Center lørdag klokken 01.30, hvor Citybois indtager SPOT Festival. God festival!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Feature

JÆRV – Et hav af vellyd

Af Peter Pishai Storgaard den

Tilbage i november havde jeg fornøjelsen af at opleve Amanda Glindvad og JÆRV live for første gang, da hun sammen med vores aarhusianske yndlinge Velvet Volume optrådte på Ideal Bar i København. På sådan en aften kan man ikke lade være med at blive glad på dansk musiks vegne, for der er ingen tvivl om, at det er to af landets allerkraftigt lysende talenter inden for hver deres del af det musikalske spektrum. Og det bliver kun bekræftet på JÆRVs debut EP “Dit Hav”, som udkommer den 11. marts.

JÆRV
Foto: Jannick Boerlum

For mens Velvet Volume i høj grad lever på deres energi og en uimodståelig bundaarhusiansk charme, er JÆRV unik i form af Amanda Glindvads inderlighed og den lethed, hvorpå de sætter tanker i gang i hovedet på lytteren gennem deres kaotiske lyriske univers. Omdrejningspunktet i deres underligt optimistiske, dystopiske hverdagsunivers er utvivlsomt Amanda Glindvads vokal. Det kommer eksempelvis til udtryk på EP’ens første af i alt seks numre: “I Staver“, som blev udsendt som single allerede i efteråret.

På åbningsnummeret – og resten af EP’en – ledsages Glindvads vokal af velproducerede elektroniske bølgesprøjt, som på elegant vis holder lytteren fast i JÆRVs ambivalente univers. Men hvor “I Staver” er et energisk værk, er andet nummer “Skurk” anderledes minimalistisk i sin produktion og messende i sit udtryk, hvilket skaber en god dynamik på pladen uden at virke forstyrrende. For mig fungerer de insisterende gentagelser af linjerne “Hævn dig nu // Få det så gjort // Så du blir stor // Så du blir stor // Gå foran mig langsommere // Gå foran mig langsommere” som en lidet provokerende og sarkastisk kommentar til nutidens digitale konflikthåndtering – eller mangel på samme – hvilket for mig er et fantastisk eksempel på Amanda Glindvads metaforiske skrivestil.

Variationen fortsætter på tredje nummer, som er den anden allerede-udgivne single, “Falder“. Her er tempoet igen skruet op, og den dystre indledning er erstattet af en snert af håb, som leder tankerne mod 00’ernes glade dage, hvor MGMT og M83 sad på den energiske elektropop.

JÆRV – Falder

Fjerde nummer “Konkylielyd” fortsætter på mange måder i samme spor, omend der her trækkes tråde til drømmepoppen mixet med et marchband. En temmelig spøjs kombination, men alligevel en af mine klare favoritter på albummet. Det er forfriskende, det er drømmende, og det sætter gang i mine sovende forårsfornemmelser.

For mig kommer højdepunktet i form af titelnummeret, “Dit Hav“. Her tager Amanda Glindvad et lyrisk opgør med den selvoptagethed og den selviscenesættelse, som lige nu præger vores måde at agere på online; at vi befinder os i vores eget “selvoptagede hav.” Med linjer som “Det var, da vi var små, at du kunne leve”, fortæller JÆRV historien om forandring, om længsel og om en verden, hvor man glemmer sig selv og sine. Det er i bund og grund den fortælling, som går igen på alle numrene og gør EP’en til den bedste og mest formfuldendte debutudgivelse, jeg har haft fornøjelsen at lytte til, siden Blaue Blume udsendte “Beau & Lorette” for snart to år siden.

EP’en vender tilbage til det dunkle hjørne på afslutningsnummeret “Ingen Alder”, hvor JÆRV udfordrer nogle menneskers manglende evne til at sætte sig i andres sted. Nummeret starter som en stille fortælling, inden den eksploderer i, hvad der føles som et vredesudbrud i frustration over den manglende forståelse.

Heldigvis kan jeg berolige JÆRV med, at deres musik er til at forstå. Jeg har svært ved at putte det ned i en bestemt kasse, medmindre der findes en kasse med påskriften: “Dansk musiks fremtid”. For jeg må indrømme, at jeg er dybt, dybt imponeret over, hvor høj en kvalitet JÆRV holder igennem EP’ens seks numre, og hvis nogen skulle finde på at bede mig om at definere god musik, så kan jeg svare dem meget enkelt: Lyt til Dit Hav.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *