Af en eller anden grund var jeg alligevel ikke til enmandsprojekt-med-band-koncerten på Loppen i søndags. Det kunne ellers have været den perfekte afslutning på sommeren. Den druknede i stedet i regn og varsler om samme.
Men som så mange gange før, er Pitchfork igen den sande ven i nøden, og for blot en times tid siden blev jeg reddet fra endnu en kop selvmedlidenhedskaffe. Der blev min opmærksomhed nemlig vendt mod “Golden Haze”, forløberen for Wild Nothings kommende ep.
Singlen føjer på ingen måde nye facetter til Wild Nothings lyd, men på den anden side har der vel næppe været ønske om den store innovation hos hverken bagmand Jack Tantum eller pladeselskab. Hvorfor ændre på opskriften til de drivende nostalgiske popsange, når de i forvejen både smelter og rør hjerterne?
Jeg er i hvert fald – endnu engang – blevet blød i knæene over ringlende guitarer og lo-fi produktion. Også er det egentlig ligegyldigt, at hjerte lidt for ofte rimer på smerte.
Wild Nothing – Golden Haze
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/08/Golden-Haze.mp3]
Wild Nothing – Bored Games
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/08/06-Bored-Games.mp3]
