Efter en lidt forsigtig start torsdag nåede SPOT Festival 2019 et skyhøjt niveau både fredag og lørdag, hvor næsten ingen faldt igennem og flere imponerede stort. Jeg kunne derfor fremhæve utallige forskellige bands, men jeg har i stedet forsøgt at koge det ned til de seks ypperste koncertoplevelser på årets festival.

Special-K
Fredagens koncert med islandske Katrín Helga Andrésdóttirs soloprojekt Special-K var på forhånd det på programmet, som jeg havde set mest frem til. Alligevel formåede den unge islænding at overgå alle mine forventninger. Koncerten tog udgangspunkt i hendes fremragende visuelle album “I Thought I’d Be More Famous by Now”, hvor hun med ironisk distance og en inddragende post-internet-visualitet tager fat i nogle af de udfordringer, millenial-generationen slås med; depression, angst, sex-positivisme, egocentrisme og internettet i sig selv. Til albummet har hun sammen med forskellige venner produceret små karaoke-videoer til alle numrene, som med en Instagram-bubblegum-billedside ledsager hendes finurlige tekster – og som til denne koncert dannede bagtæppe for en fantastisk anerledes og inddragende koncertoplevelse.

Jeg var så begejstret for koncerten, at jeg måtte dykke mere ned i Katríns univers – det kan man læse mere om i et længere interview inden alt for længe.

Late Verlane
Et andet ungt talent, svenske Late Verlane aka Viktor Persson, imponerede ligeledes stort, da han samme eftermiddag gav koncert i Musikhusets Rytmisk Sal. Med en smittende energi, lækre dansemoves og en fløjlsblød vokal lykkedes han for en stund med at få publikum til at glemme det mystiske maj-snevejr og i stedet træde ind i en verden, hvor groovy sommerglæde er den alt dominerende følelse. Særligt imponerende var niveauet i de seks numre, Late Verlane fik liret af i løbet af settet. Han havde publikums opmærksomhed fra start til slut, og jeg glæder mig personligt til en dag af opleve en fuld koncert med Sveriges største talent lige nu – måske sker det, når han gæster Heartland til sommer.

Efterklang
Nej, det er nok de færreste, der vil læse navnet Efterklang og tænke ‘upcoming’. Men det viste sig alligevel hurtigt, at det efterhånden legendariske danske orkester havde sin berettigelse på årets SPOT. Efter næsten syv års albumpause mødte Efterklang nemlig op med hovedsageligt nyt materiale, så der var tale om en decideret genfødsel – i selskab med det eminente belgiske ensemble B.O.X, der har specialiseret sig i noget så Efterklang-agtigt som at spille på ældgamle barokinstrumenter.

Koncerten i Musikhusets Store Sal blev afsluttet med klassikeren “The Ghost”, som var aftenens eneste engelsksprogede indslag. Resten foregik på dansk, og det var ganske enkelt overvældende godt. Sjældent har jeg været til en koncert, hvor jeg nærmest ikke kendte ét eneste nummer, og alligevel været tryllebundet hele vejen igennem. Casper Clausens tekster og vokal var i centrum, og der var momenter, hvor jeg bare måtte lukke øjnene og åbne dem igen for på den måde at sikre mig, at det var en koncert, jeg var til – og ikke blot en drøm om den perfekte musikalske oplevelse. Jeg har ganske enkelt ikke en finger at sætte på koncerten – jo, det skulle da lige være, at den sluttede. Hold nu op, hvor var Efterklang bare bedre, smukkere og større end nogensinde før!

ELBA
Der findes ‘manden med den gule hat’, ‘kvinden med den tunge kuffert’ – og nu også ‘bandet med IKEA-posen’. ELBA er navnet på 24-årige Ellen Bathums popprojekt, som de seneste måneder for alvor er begyndt at få fortjent medvind under vingerne. Til sommer får hun lov til at lukke Countdown-scenen på Roskilde Festival, og jeg kan kun anbefale, at man finder sin plads foran festivalens bedste scene, når den tid kommer.

ELBA laver bombastisk pop af den mest dansable slags, og det var en overvældende oplevelse at se hende live for første gang i Musikhusets lille Kammermusiksal. Fra allerførste tone nærmest eksploderede hun ud over scenekanten med en smittende scenetilstedeværelse, organiske moves og velproducerede popbangers. Hun har kun spillet ganske få koncerter, men med den start har vi noget stort i vente fra den talentfulde thybo.

Iris
Norge har spyttet den ene dygtige kvindelige popartist ud efter den anden de seneste år – og på årets SPOT kunne man møde den nyeste i rækken. Iris er navnet på Vilde Iris Hartveit Kolltveits soloprojekt, som kunne opleves lørdag eftermiddag på HeadQuarters. Modsat de fleste af de andre norske artister skruer Iris ned for tempoet og sætter inderligheden og tekstuniverset i forreste række. Det resulterede lørdag i en vidunderlig intim oplevelse, hvor en koncentreret og muligvis også en smule nervøs 22-årig sangskriver leverede årets positive overraskelse for mig. Sidste måned udgav hun debut-EP’en “a sensitive being”, der, som titlen lægger op til, er det blik ind i hjertet på sangerinden.

Popkollegaen Aurora har kastet sin kærlighed over landskvinden, og efter lørdagens koncert håber jeg, at mange flere vil gøre det samme. Det fortjener hun, og vi fortjener forhåbentlig også denne nye stemme på den nordiske stjernehimmel.

NEØV
Vi slutter mine højdepunkter af med endnu en koncert på HeadQuarters. Denne gang skal vi forbi noget som sjældent som et finsk band, der ikke laver heavy metal eller derover. Trioen NEØV er nemlig noget helt, helt andet. Jeg har de sidste par dage forsøgt at beskrive bandet gennem artister, som folk kender, og jeg er nået frem til noget i retning af The National møder et akustisk The xx med en finsk version af Jannis Makrigiannis fra The Choir of Young Believers som frontmand – omend liveudgaven er et stykke længere væk fra The xx, end de er på indspilningerne.

NEØV udgav tidligere på året deres tredje studiealbum, så Anssi Neuvonen og co. hører til i den rutinerede ende på SPOT Festival. Derfor er det nok også på tide, at endnu flere herhjemme for øjnene op for Finlands største indiepop-succes lige nu.