Kan I huske, dengang Johanne Schwensen fra Ung Flugt debuterede som gæsteskribent herinde, med et gæsteindlæg om det glade, tyske label ved navn DIYnamic Records? Hvis ikke, så tjek det ud, for på den måde slipper jeg for at gå i dybden med en større præsentation af dette label, når Johannes præsentation er aldeles rammende.
For et par uger siden udkom ukrainske (damn straight) iO med sin anden EP nogensinde, en EP som var opfølger på debuten, som udkom blot halvanden måned efter debuten, Charlotte. Denne anden EP bærer titlen Cabaret, som består af fire numre, og hvor den første udkom på Save Room Recordings er Cabaret altså at finde på DIYnamic Records. EP’en er blevet modtaget med store roser som følger, fra et væld af etablerede navne som DOP, Robert Dietz, Luke Solumon, Italoboyz, Julian Chaptol, Martin Eyerer, SIS, Thomas Schumacher, Anton Pieete, Jimpster og bla bla bla.
EP’en byder på groovy og funky house, hvor hvert nummer har sit eget, særprægede udtryk, samtidigt med et hele EP’en danner sit eget, samlede udtryk. EP’en byder på mange gode og velfungerende ideer og bliver bedre og bedre for hvert lyt. På grund af det gode helhedsindtryk jeg sidder med, er det svært at fremhæve gyldne stjerner, og af den grund vinder numrene Jeton og Matin på dagens marginaler – det kan ske, at jeg i morgen foretrækker nogle af EP’ens andre numre.
Cabaret tracklist:
1. iO – Cabaret
2. iO – Broadway
3. iO – Jeton
4. iO – Matin
Køb Cabaret EP her.
iO – Jeton
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/03-Jeton.mp3]
iO – Matin
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/04-Matin.mp3]