Mens vi forsøgte at finde en efterfest i verdens koldeste Aarhus sidste lørdag under Spot Festival, varmede Mano Le Tough københavnerne på Dunkel. Det var måske nok dér, man skulle have været. Det er i hvert fald min tanke, når jeg en uge efter lytter til houseproducerens hjerteskærende sjæler “In My Arms”.

“In My Arms” blev egentligt udgivet som 12″ på Prins Thomas’ label Internasjonal i oktober sidste år. Nummeret fortjener at blive anbefalet igen syv måneder efter udgivelsen, for det viser Mano Le Tough, som vi sjældent ser ham, men som jeg afgjort bedst kan lide ham: følsom og komplet blottet i både momentære melodier og søgende rytmer – samme stil som han præsenterede på sit remix af Good Guy Mikesh’s “Spare” i 2010.
Måske kommer den association fordi Mano Le Tough for en sjælden gangs skyld bruger vokaler på “In My Arms” – irerens egen, vel at mærke. En relativt ny ting for produceren, som hidtil mest har gjort sig indenfor det instrumentale. Men vokalen og det næsten Sigur Rós-agtige klavertema (jeg var sikker på at det, der introduceres 1:22 inde var samplet fra “Milanó”) skaber en eminent følsomhed i nummeret, som gør det meget, meget svært at lægge fra sig. Teksten “I’m sorry I didn’t wait around to say goodbye/I guess I didn’t want to see you cry” er skræmmende i al sin simplicitet, nummeret er drivende melankolsk (og måske lidt for meget). Jeg er lige glad, og erklærer gerne min kærlighed til Mano Le Toughs følsomme side.