Kære venner, nu har sommerens strukturløshed fået lov at herske alt for længe! Det var helt tilbage i marts, at jeg sidst lavede en liste med ”elektroniske opdateringer”. Siden da har det handlet om alt fra RP Boo, Beastie Respond, Beyoncé, Roskilde og andre lækkerier, som kom i vejen. Men nu er det liste-tid igen. Jeg har udvalgt numre, der strækker sig helt tilbage til maj måned – der er ingen grund til at sortere gode udgivelser fra, bare fordi jeg har haft for travlt med alt muligt andet! Som sædvanlig er I mere end velkomne til at supplere med de numre, I mener jeg totalt har overset og som burde være med. God fornøjelse! Læs tidligere lister her: Feb. og marts, januar, december.

KMFH (Kyle Hall) – Crushed
The Boat Party · Maj · Wild Oats

Det her nummer har de bedste vokalsamples, jeg har hørt i år. De stammer fra nummeret ”Crush” sunget af den amerikanske R&B-sanger Zhane, der gjorde karriere i 90erne. Hos KMFH får de nyt liv i et vidunderligt emotionelt techno-univers. Læg mærke til hvordan starten virker relativt hård, hvorefter nummeret et minut inde åbner sig op, bredt og harmonisk. Omkvædets sample ”if I ever see the day, will I ever find the nerve to say, I love you?” er totalt afhængighedsskabende, men får kun lov at synge med desperat hjerte ud over beatet enkelte gange. Sådan er kærligheden jo, glimtvis. Hele KMFH’s album The Boat Party er enormt anbefalelsesværdigt.

Zhane – Crush

(Her er Zhanes nummer, en glemt 90er-perle.)

Pangaea – Viaduct
Viaduct · Juni · Hadal

Der er noget fortryllende ved tracks, der arbejder hårdt derudad, men gemmer sine små perler til specielle øjeblikke. Det er nærigt, ja, men det giver en helt særlig effekt. Og det er spændende at opdage den slags perler i et track. Pangaea gør det i allerhøjeste grad på ”Viaduct”, et hårdtarbejdende nummer, der knokler derudad både i beat og melodi. Cirka to et halvt minut inde får melodien en andenstemme, hvilket har en smuk og åbnende effekt, men stemningen er stadig grov og hårdtarbejdende. 3 minutter inde sker der dog noget: En svag susen i baggrunden slår an, som om noget synker og lander på slaget 3.15, hvor himlen så åbner sig med verdens smukkeste tonerække, der glimter ned gennem musikken. Det varer i lige præcis 15 sekunder, inden tracket ændrer grundlæggende karakter og går over i et endnu mere uroligt rytmisk mønster og melodisk udtryk. De 15 vidundersmukke sekunder vender ikke tilbage. Men de lod én kigge ind i trackets smukke sjæl et øjeblik.

Pearson Sound – Crimson (Beat Ritual Mix)
REM · 20. maj · Pearson Sound

I starten af maj skrev jeg om Pearson Sounds nye EP og nummeret “REM”. Jeg bliver nødt til at have “Crimson” fra samme ep med på listen i dag – det er simpelthen for godt til at udelade. Desuden passer det perfekt ind i temaet med stringente, elektroniske tracks, der alligevel er fyldt med følelser. Opbygningen er transparent og næsten spinkel med hi-hatten som hovedspiller. Beatet er overraskende dynamisk og har et helt særligt flow, der ligger et sted mellem ro og hektisk fremdrift. Det føles let som en fjer. Og så er der de rammende akkorder, der får det samlede følelsesmæssige udtryk på plads. Simpelt og genialt.

Ikonika – Let a Smile Be (Y) Our Umbrella
Aerotropolis · 29. juli · Hyperdub Records

Aerotropolis, Ikonikas andet album, er netop landet fra Hyperdub. Jeg har ikke haft tid til at tjekke det ordenligt ud, men det her nummer er pænt nice. Det skinner på sin lytter med de lette rytmer og kække melodier. Det danser rundt om én, mens det vipper med skuldrene og man ikke helt ved: Prøver det at flirte eller er vi stadig kun på venskabelig fod?

Dark Sky – Voices
In Brackets EP · 13. maj · Mister Saturday Night

Dark Sky har haft et produktivt år med hele fire udgivelser siden sidste sommer. Jeg er først hoppet med på vognen med den seneste In Brackets EP. Her kan man f.eks. høre dette jazzede track (med ”tog-fløjte”), der med sine heftige hi-hats på subtil vis har fællestræk med Pearson Sounds ”Crimson”. ”Voices” er dog mere chilleren i udtrykket, der kæler og klukker derudad, ret passende til sommerlige eftermiddage.

Hyetal – Moving Statues
Modern Worship · Maj · True Panther Sounds

Nu når vi er i det lækre og smækre, vil jeg gerne anbefale Hyetals seneste (og andet) album Modern Worship, som netop har ramt gaden. Hør f.eks. nummeret ”Moving Statues” der lyder som om det prøver at kilde dig, mens du fjumret og lollende forsøger at undvige.

Laurel Halo – Throw
Behind the Green Door · Maj · Hyperdub Records

Halos seneste ep skiller sig en del ud fra debutalbummet, der var en slags elektronisk avantgarde-pop, hvis jeg må være så fri. På Behind the Green Door er hun tilbage til det rent elektroniske og det gør hun pænt godt og pænt hårdt. På “Throw” er hun totalt uforsonlig med et klaver, selvom nummeret alligevel strutter af følelser, måske vredladenhed, frustration og længsel efter en forstående sjæl. Som lytter føler man sig lidt som kæresten, der ikke ved, om han tør sige noget, eller om han bare skal holde sig i baggrunden.

OOBE – SFTCR VII
Youtube

Når nu vi alligevel er i det lidt sære, så lad mig introducere OOBE (out-of-box experience?). Jeg har ikke kunnet opdrive mange informationer om kunstneren, men der findes en facebook-side, og han ser ud til at have forbindelse til pladeselskabet Opal Tapes, som generelt huser mange fine overraskelser. OOBE står (måske) bag en række tracks med navnet SFTCR og et ciffer – eller også er det OOBE der somme tider går under navnet SFCTR. Anyway, de lyder spændene og en del af videoerne er ret creepy, så hop på youtube og klik dig rundt i de forskellige tracks.

Mark Pritchard – Ghosts
Ghosts · Juni · Warp Records

Dem af jer der følger bloggen og de ”elektroniske opdateringer” regelmæssigt vil vide, at footwork tit er på programmet. Mark Pritchard fra Warp Records har gjort et stort arbejde for genren i Europa, og har også selv arbejdet musikalsk med footworks virkemidler, især i projektet Africa Hitech. I juni måned kom han så igen med et album i eget navn, hvor der tydeligvis også er gang i footworken (og i meget andet). Her titelnummeret der lyder mega godt.

Kromestar – Rhythm On MY Mind
Rhythm On MY Mind / X Files EP · 22. juli · Cosmic Bridge

Når nu vi har gang i basmusikken, kan vi også lige kaste et lyt på Kromestars seneste udspil, en musiker der har været tæt på bassen siden dubsteppens begyndelse og storhedstid. ”Rhythm On My Mind” har en sært sleazy vokal, som dårligt passer ind i lydbilledet og twister udtrykket sammen med de fremtrædende, melankolske strygere. Resultatet er en overraskende anderledes stemning.

Kromestar – Kalawanji

(Her Kromestar tilbage i 2006, da han stadig lavede dubstep.)

dBridge & Skeptical – Move Way
Move Way · 12. august · R&S Records

”So I went on an in-ve-stigation. And once upon a time, I found myself in some circumstances, held down by some spiritual vampires, that my mouth couldn’t move, my tongue couldn’t shake and my hand couldn’t move and the only ting could make me move, you say, move your… bombaclaart!” dBridge har været i gang siden 90erne og tæller som en vigtig spiller i drum’n’bass-genrens historie. I mine øre er ”Move Way” egentlig ikke et klassisk d’n’b-nummer med de relativt sparsomme trommer, nedtoningen af breakbeats og den interessante tempo-følelse, hvor man er i tvivl om, hvorvidt den går i 174 BPM eller halvt tempo på 87 BPM (cirka). Her er endnu et track fra samme ep, der har en mere klar d’n’b-lyd, men som i virkeligheden, mere subtilt, spiller på samme modstilling i tempo-følelsen mellem trommer og bassen.

dBridge – Death Of A Drum Machine