Begrebet ‘internetproducer’ er et fænomen, som irriterer mig grænseløst. Med den stigende mængde af DIY-producere (og soveværelsesproducere, velsagtens) takket været en stigende opmærksomhed rettet på sociale netværks som SoundCloud og musikengageredes evigt umættede appetit efter fortsat mindre og endnu mindre eksponerede navne fra den musikalske geschäft, er det en selvfølge, at vi må til at lære denne betegnelse udenad. Men vil vi nogensinde helt afklare, hvad betegnelsen dækker over, når vi taler om karakteristiske træk, så som en særlig stilart, genrer eller (fortsæt selv)?

Mit umiddelbare svar er genremutationer. Kaotiske blends af genrer, der uafhængigt af hinanden har dybe rødder i musikhistorien, uden nødvendigvis at tage notits af hinanden. Det kriterium indgår utvivlsomt, når man skal definere denne slags ‘internetproducer’. Derudover må medregnes – som et element af patos – at artisten har brugt lettilgængelige, omkostningsfrie platforme til at skabe sit et navn. Artistens venner eller kollegaer uploader derefter en håndfuld numre på en blog, tager det med i CD-tasken eller giver det frit væk på et østeuropæisk forum, og så kan opmærksomheden være skabt og vejen banet. Så kan det diskuteres, hvorvidt man per automatik glider over i ‘internetproducer’-betegnelsen, når denne tilgang giver pote.

Større internetmedier som Pitchfork, The Fader og Fact Mag har allerede fået øjne og ører op for den New Jersey-baserede producer Physical Therapy, og her falder samtlige musikmagasiner over hinanden, i kampen for at bruge betegnelsen ‘internetproducer’ på produceren, hvis borgerlige navn virker til at være godt hemmeligholdt fra pladeselskabet Hippos In Tanks‘ side. Det amerikanske pladeselskab har igennem dets to år lange levetid udgivet musik med kunstnere, som netop har banet sin vej til opmærksomhedens skær via internetparametre og er kendt for absurde genrekombinationer – kunstnere som Games, Laurel Halo, Hype Williams og Nguzunguzu.

Physical Therapy passer med sit levende mix af drum n’ bass-, halvfemserhouse- og soulkonturer perfekt ind i denne familie af artister. Fra ep’en Safety Net er skæringen Do It Alone udgivelsens største stjerne, hvis titel springer i øjnene, ikke kun med tanke på den tidligere berørte situation med DIY-artister, men også fordi nummeret bider hårdt i en sample af Tyree Coopers legendariske housetrack ‘I Can’t Do It Alone‘, som så dagens lys for 20 år siden, i en tid hvor artister i undergrunden ikke tilfældigt kunne opstøves på internettet. Den melodramatiske bassmelodi fra Tyree Coopers klassiker går igen på ‘Do It Alone’, akkompagneret af et heftigt kor og adskillige manipulerede vokalspor. Trommearrangementet er som taget ud af en Machinedrum-produktion, og hører hjemme i en engelsk, nymoderne fortolkning af drum n’ bass-genren – blot i et sædvanligt højere tempo end på ‘Do It Alone’, hvilket cementerer tydeligheden af Physical Therapys leg og manipulation med lyde fra letgenkendelige subgenrer indenfor det elektroniske felt. En legesyghed, som her er mærkbar, livlig og gal; gal som Frankensteins absurde forsøg med at skabe sit eget monster, og mærkbar som den første gang, man et fjernt sted på internettet stærkt imponeret lytter til en ny sang eller producer sent på natten.

Internetproducere længe leve…?
Nej, Physical Therapy længe leve.

Physical Therapy – Do It Alone
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/08/04-Do-It-Alone.mp3]