Foxygen og Ducktails. To top-aktuelle navne, som springer mig i øjnene, når jeg kigger på den københavnske venuefestival Frost Festivals imponerende program. To navne som trods åbenlyst forskellig omgang med sine referencer, begge dyrker et lyst og åbent lydunivers. Og som lige akkurat stadig kan kaldes for talenter – dem, som Frost Festival er næsten skræmmende gode til at finde frem, tage til sig og videregive til de sultede københavnske koncertgængere.

Så vidt jeg husker, startede Frost Festival ud fra en rebelsk idé: mændene bag ville gøre op med februars mørke. For februar er ikke bare mørk, kold og ruskende. Måneden er, i hvert fald traditionelt set, også mørk på koncertfronten. I musiksammenhænge har der altid været tryk på koncerterne i forårs- og efterårsmånederne, mens spillestederne ofte er helt stille om vinteren. Måske vil vi bare hellere putte os under dynerne i skjul for mørket.
Nu er det tid til at stå ud af sengen: Frost Festival er på sit tredje år blevet en kærkommen paraply for 21 februar-koncerter. Jeg har lyst til at tage til hver og en af dem. Ikke fordi jeg har tætte forhold til alle bandsene, men fordi jeg stoler 100 % på Frosts kvalitetssans. Jeg tror, at jeg kan få en god oplevelse til alle koncerterne – om det så er Efterklang i en gammel fabrikshal eller Electro Guzzi på Zoologisk Museum. Det er der dog også mange andre, der tror. Derfor er de to koncerter, som mange andre af Frosts, udsolgte.

Det er de følgende to til gengæld ikke:

Foxygen – Bremen Natbar – 9. februar kl. 23 – Gratis

Kom i god tid. Det er nok den vigtigste anbefaling, jeg kan give ford for Foxygens med garanti absurd pakkede koncert. Man skal nemlig have haft hovedet kvælende dybt nede i dynerne, for ikke at have oplevet den ekstreme hype, San Fransisco-duoen har været omgivet af siden “Shuggie” fik hele verden til med et henført blik at synge “But she don’t love me/that’s news to me” og forelske sig hovedkuls i de mest charmerende drenge i showbizz. Jeg er fuldstændig solgt, både når drengene svinger mig rundt i et kaleidoskop af forestillinger om gulnede 60’er-minder på den uforlignelige “San Fransisco” og fraserer sublimt på “On Blue Mountain”. Hvor ofte finder man lige et band med oneliner på oneliner på oneliner, som leverer dem med overlegen selvsikkerhed, og er blottet for arrogance? Ekstremt sjældent. Men de findes på Bremen i morgen, lørdag den 9. Og du skal nok indfinde dig sammested i hvert fald et par timer inden, hvis du vil gøre dig forhåbning om at se bare et glimt af de smågeniale drenge.

Foxygen er netop blevet offentliggjort til årets Roskilde Festival.

Ducktails – Spillestedet Stengade – 22. februar – 110 kr.

Real Estate med varme følelser for disco i pendulfart mellem det opløftede og nedtrykte? Ja tak. Real Estate-guitaristen Matt Mondaniles soloprojekt sætter tempoet helt ned og fjerner det rebelsk rockede fra Foxygen, men befinder sig derudover på den samme solbeskinnede kyst. Med sin plade nummer to, den netop udgivne The Flower Lane, tager Ducktails et skridt ud af lo-fi og ind i vellyd – bare lyt til den bølgende “Letter of Intent”, hvor Ducktails låner Jessa Farkas‘ vokal til en drivende smuk duet. Jeg kan næste dufte saltvandet og mærke min hånd i hans.
Ducktails’ er sært dansabel – som The Whitest Boy Alive uden housereferencer, men med større hittepåsomhed, eksempelvis på “Under Cover”, mit personlige minihit fra pladen. Jeg forestiller mig, at koncerten kan tage to forskellige drejninger:
a) Matt Mondanile skruer op for disko-referencerne, hiver en saxofon frem og sender spillestedet Stengade tilbage til 80’erne.
b) Matt Mondanile skruer op på guitarforstærkeren, -effekterne og gemmer popsangene i lo-fi-æstetik.
Begge scenarier vil gøre mig tilfreds. Og det vil et tredje garanteret også.

Ducktails – Letter of Intent
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/69873592″ params=”” width=” 100%” height=”166″ iframe=”true” /]