A U R O R A er titlen på drone/ambient-produceren Ben Frosts første soloalbum i fem år, som rammer gadehandlen 26. maj. Siden forgængeren By The Throat har den australske-fødte, Reykjavik-baserede artist brugt sin tid på at med-producere og intensivere albums som Tim Heckers Virgins og Swans’ The Seer, men er altså nu tilbage i rollen som soloproducer.
Første smagsprøve fra det kommende album kommer i form af Venter, hvor Ben Frost allieres af trommeslagerne Greg Fox fra duoen Guardian Alien og Thor Harris fra netop Swans. Venter er en koldhjertet og intensiv skæring, hvor Fox og Harris’ trommer hviler tungt, omend ikke højt, over et frossent lydlandskab, mens klokkerne kimer, som om truslerne venter om hjørnet. Lige indtil fire minutter-mærket … Herefter bryder helvedet løs og står i åben luge i et tromme- og synthesizer-inferno, og Venter bliver til en islandsk vulkan i udbrud, hvis altødelæggende lava har retning lige imod folks huse og deres hjerter!
Eller – nok ikke helt. For 2-3 år siden piblede det nemlig frem med danske undergrundsbands. Gennem MySpace fik de et publikum, og det troppede troligt op til den uendelige række koncerter, bandene spillede.
Der blev spillet indierock, som ofte byggede videre på tendenser fra USA og England. Men kunstnerne havde alligevel noget på hjerte, musikken var oprigtig, og fordi man oplevede bandene så tit, skabtes en eller anden form for fællesskab – tja, det var i hvert fald bedre i gamle dage.
Men nu nærer jeg håb: Smash!Bang!Pow! opretter nemlig klub på Drone. Og den første booking har rettet min opmærksomhed mod et dansk band, som i virkelig har givet mig lysten efter røgfyldte kælderlokaler tilbage. Dorias Baracca hedder det unge, Odense-baserede shoegazere, som med sin 4 numre og halve time lang ep Handsome Melting Point tager os tilbage til ’90’erne – til støjrockens velmagtsdage, hvor patos bedst blev afspejlet i melankolske, dronede støjflader.
Dorias Baracca opfinder selvsagt ikke nogle nye indgangsvinkler til genren. Men de har en pur, ungdommelig og smuk tilgang til genren, og skaber hypnotiserende stemninger. Det er svært at overse Slowdive som stor inspirationskilde, for Dorias Baracca tillægger ligesom briterne melodien stor værdi – skønt den helst skal pakkes så godt ind, at den kun momentvis glimter frem.
Af og til kan man godt savne et lidt mere bestemt fokus i de enkelte sange, som eksempelvis det vi hører i “Birthday”, der via sin opbyggelse omkring tekstens stærke linjer har et naturligt fokus, som modvirker den ensformighed genren af og til lider under.
Tag et lyt her, før vi ses på Drone i aften. Og hvis du har en god idé til, hvilke danske undergrundsbands der skal stille min sult efter kælder-koncerter så tøv ikke med at skrive til Regnsky.
Dorias Baracca – The Only Touch [audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/10/The-Only-Touch.mp3]
Smash!Bang!Pow! præsenterer:
Dorias Baracca (live)
7. oktober 21-05
Drone, Nørrebrogade
