På blot to år er den britiske, Berlin-baserede producer Marquis Hawkes steget så meget i graderne ud fra ingenting, at man lytter grundigt efter, hver gang han har nye produktioner ude. Han er til dagligt primært at finde volden hos det skotske Dixon Avenue Basement Jams-imprint, hvor det indtil videre er blevet til fire udgivelser, siden pladeselskabet åbnede sine døre i 2012.
Nu er Marquis Hawkes aktuel med nummeret Life Struggles, der er at finde eksklusivt på Dj-Kicks’ seneste mixtapealbum, denne gang kompileret af Will Saul. Til trods for titelnummerets associationer besidder Life Struggles et varmt groove, hvis moduleringer igennem hele nummeret sender referencer til french house-stilen fra 90’erne, og særligt Daft Punks måde at klippe og modulere i det bærende groove (tænk Thomas Bangalther på solo-ep’en Trax On Da Rocks). Groovet opretholdes af langtrukne hi hats og en kvindevokal, der repetitivt over nummeret fremstøder ordene funk og baby, marineret i ekko. Der er ikke meget life strugglesover dette nummer, og hvis der er, skal det ses som en hyldest til de kære små struggles, der for det hele til at gå rundt.
Engelske Gold Panda udsender 31. oktober sit første DJ-mix gennem !K7-mixserien DJ-KiCKS. Nummeret med den lange titel An Iceberg Hurled Northward Through Clouds agerer mixets åbningsnummer i selskab med et udvalg der tæller kunstnere som Sigha, Christopher Rau og 2562 – navne, der skaber forventninger om en meget alsidig lyd, alt fra deep house til techno, electronica og dubstep, fordelt ud på 22 numre.
An Iceberg… er et oplagt åbningsnummer på Gold Pandas forstående mix, og byder på dybfølt melankoli, bygget meget simpelt op omkring en xylofon-storm, claps og meget vitale synths. Netop grundet denne simple konstruktion og dens rolle som stemningsskaber, er der endnu ikke blevet afsløret for meget omkring stilen på Gold Pandas tag på den meget legendariske DJ-KiCKS historie. Om hans nye, og sikkert meget korte, karriere som DJ, fortæller han:
Jeg har aldrig betragtet mig selv som en DJ, men ved at arbejde med dette, har jeg lært at være mere afholdende omkring hele stilen og scenen som DJ. Jeg har så meget respekt for folk der DJ’er nu.
Trackliste:
01. Gold Panda – An Iceberg Hurtled Northward Through Clouds
02. Melchior & Pronsato – Puerto Rican Girls
03. Bok Bok – Charisma Theme
04. Drexciya – Andreaen Sand Dunes
05. Muslimgauze – Uzi Mahmood 8
06. Pawel – Coke
07. Ramadanman – Revenue (Untold Remix)
08. SND – Palo Alto
09. Zomby – Godzilla
10. Closer Musik – Maria
11. Gold Panda – Back Home
12. Christopher Rau – Do Little
13. Jan Jelinek – If’s, And’s And But’s
14. Nao Tokui – Monolith
15. Sigha – Shake
16. Opiate – Amstel
17. 2562 – Dinosaur
18. Matthewdavid – Like You Mean It
19. Brainiac – The Turnover
20. LV & Untold – Beacon
21. Autistici – Heated Dust On A Sunlit Window
22. Giuseppe Ielasi – 2
Det tyske pladeselskab !K7 har over en længere årrække haft stærke navne til at udføre mixet på deres DJ-KiCKS serie. Gennem 15 år og 36 mix albums har man kunnet stifte bekendtskab med en stil, der fra starten var henvendt meget til det lyttervenlige med en stor variation af genrer på de respektive mixes, men som de senere år i større grad rammer klubscenens repræsentanter. Det afspejles også i hvem der gennem tidens løb har stået bag, og for blot at nævne nogle enkelte vil de fleste læsere med garanti kunne nikke genkendende til navne som Carl Craig, Chromeo, Erlend Øye, Four Tet, Henrik Schwarz og selvfølgelig mange flere.
Det seneste mix album, som er sammensat af Soul Clap i selskab med duoen bag producerholdet og pladeselskabet Wolf + Lamb, indeholder mange ikke-udgivet tracks fra artister med tilhørsforhold til netop Wolf + Lamb, blandet andre Soul Clap selv, Deniz Kurtel, Nicolas Jaar og No Regular Play.
Aftenens indlæg og fremhævning handler om sidstnævnte, der med nummeret Takin’ U Back for mig er højdepunktet på den seneste omgang DJ-KiCKS. Om nummeret siger duoen i et interview til DJ-KiCKS’ hjemmeside, at nummeret var produceret med henblik på at medvirke på mixet, da de var forberedt på at det netop ville være et “familieforetagende” med alle Wolf + Lamb-kunstnere mixet sammen – men at det ikke var skræddersyet til en bestemt rolle på pladen.
Alligevel er det albummets højdepunkt, frækt som No Regular Play altid har gjort det. Det virker på mange måder for mig som videreførelsen af 1990’ernes American house genre, banerført af kunstnere som Masters At Work, Kerri Chandler og flere. 11 år inde i det 21. århundrede fortsætter No Regular Play deres frække tematik med korte, forførende vokaludbrød om at tage en ubestemt person tilbage (frækt i sig selv) ovenpå produktioner, der bærer en reference til både old school hip hop og moderne R&B af synth- og basslines.
Hele pakken af numre medvirkende på mixet kan købes enkeltvist via !K7, som var hurtige med at udgive de tracks, der end ikke har været at kunne finde på Wolf + Lamb tidligere. Vil man købe CD’en med mixet kan man ligeledes gøre dette hos !K7.
No Regular Play – Takin’ U Back (Original Mix)
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/03/Takin-U-Back-Original-Mix-1.mp3]