Dansabel melankoli

“Wish I could say that we should fight no more”

Kan man spille et nummer med sådan et mantra kl. 02 om natten på en eller anden klub? Det synes jeg godt, man kan.
Irsk fødte, men tysk bosatte Mano Le Toughs remix af Good Guy Mikesh seneste udgivelse “Spare” har i den grad sat sig spor hos mig. Remixet er langt mere melodisk end originalen, og hører i sin næsten episk fortællende opbygning og stemning mere til i kategori med indierock end med house.
Nummeret er melankolsk, men stadig melodisk og perfekt til et lille break på dansegulvet.

En ægte techno-tysker har nu også haft fingrene i “Spare”. Sidste sommer skrev jeg om Christian Löffler og hans melankolske techno, da han udgav ep’en Heights. I mellemtiden er ep’en Raise blevet udgivet.
Löfflers take på “Spare” præsenterer en mere dubbet lyd, end Mano Le Toughs, og sender i sin stemning mine tanker på tur til Trentemøllers debutalbums følsomme, lidt nervøse, men stadig roligt tilbageholdende lydlandskaber.

Lyt, og vurdér om du er enig her:

Good Guy MikeshSpare (Mano Le Tough remix)
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/09/Spare-Mano-Le-Tough-remix-1.mp3]

Good Guy MikeshSpare (Christian Loeffler remix)
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/09/Spare-Christian-Loeffler-remix.mp3]

Køb udgivelsen via What People Play.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Christian Löffler

Mondaufgang Am Meer af Caspar David Friedrich
De færeste associerer den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern med andet end færgefart mellem Gedser og Rostock, samt meget lange turer gennem landskaber via Autobahn. Disse turer ender vel oftest i Berlin, hvor den scenen for den elektroniske musik altid har haft for rygte for at befinde sig glimrende. Men delstaten er også kaldt “De tusinde søers stat” og den romantiske ensomheds-maler Caspar David Friedrich kommer også herfra. Og det giver en del bedre mening at associere Christian Löfflers musik med 1800-tallets stemningstunge, langsomt bjergtagende og hjertegribende smukke malerier end med toldfri shopping og tællen af gule Toyoto’er.

Christian Löffler udsendte i foråret ep’en “Heights” på det nystartede label Ki Records, og det har ført mig ind i hans spinkle, dubbede techno, som jeg er sunket helt ind i. Det er melodiøst finfølt som på “Silent Night”, stemningsfuldt og har en nærmest nordisk distance i de blå toner. Det er dubbet på “Heights”, hvor tempoet bliver lidt højere, men Löfflers brug af loops trækker dig helt ind i stemningen, og det fungerer ligeså godt i en stille nattetime derhjemme som på en klub.

Næste gang jeg kører gennem Mecklenburg-Vorpommern vil jeg se malende landskaber med ensomme personager og have Christian Löffler som soundtrack.

Christian Löffler – Heights
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/christian-loeffler-heights.mp3]

Christian Löffler – Silent Night
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/christian-loeffler-silent-night.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *