Ten – mødet mellem patos og groove

Pladeselskabet Freerange Records fra London har været omtalt her på Regnsky et væld af gange – tag blot et kig tilbage i arkiverne. Drevet af Jimpsters og Matt Masters er der oftest en sikkerhed for, at deres udgivelser imponerer. Senest er den kun 20 år gamle, hollandske tech house-producer Bas Amro aktuel med sin varme, sommervelkommende Freerange-debut Ten EP – og herfra løber titelnummeret med samtlige roser.

Tracket er ledet af melodisk tunge grooves, mens det sjælfulde, arabiske vokalspor med sin hypnose og utydelighed tilføjer mystik på en nogenlunde dramatisk og følelsesbetonet producering, der ikke skyr nogen undgåelser men til gengæld er meget indbydende
… Faktisk er jeg meget imponeret over brugen af vokal på dette nummer – for god orden skyld synges der Det bedste i mit liv / er, at jeg elsker mit liv. Det er ikke bare endnu et element på nummeret, som blot er der for vokalens skyld, nej, faktisk spiller det så godt sammen med den tunge patos, at resultatet ikke blot er et af “de gode”, men et af “de bedre”.
I en tid med for mange søvndyssende standard riffs i nogle house sub-genrer er Ten og ikke mindst Bas Amro i sig selv et særdeles friskt pust! Good one, Freerange.

Bas AmroTen
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/01-Ten-1.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *