Mød Kane Strang, en højtråbende singer/songwriter fra New Zealand

Kane Strang Regnsky

I morgen lørdag giver newzealandske Kane Strang koncert i KB18 i Kødbyen på Vesterbro i København (og på Atlas i Aarhus på mandag). Kane Strang er en 24-årig ung mand fra universitetsbyen Dunedin i det sydlige New Zealand. Han gjorde sig først bemærket i hjemlandet for fire år siden, da han udgav debutalbummet “Blue Cheese”. Tidligere i år udgav han så opfølgeren “Two Hearts And No Brain”, og det er anledningen til, at han nu kan opleves to gange i Danmark de kommende dage.

Når man siger newzealandsk musik herhjemme, vil de fleste nok først og fremmest tænke på Lorde – og hvis man er lidt mere dedikeret – på Ladyhawke og Kimbra (Ja, hende fra Gotyes megahit fra 2012). Men der er faktisk langt mere musik at dykke ned i fra det helt fantastiske land far, far away.

Det var blandt andet noget af det, jeg talte med Kane Strang om forleden.

Du er en helt ny artist for de fleste i Danmark, så hvordan vil du beskrive din musik for de uindviede?
“Jeg vil sige, at jeg laver høj singer-songwriter musik med nogle catchy elementer.

Hvad vil du gerne med din musik?
“Jeg laver musik af mange grunde. Det er sådan, jeg har mødt de fleste af mine venner og en masse andre inspirerende mennesker. Jeg er samtidig afhængig af den følelse, du får, når du finder på noget interessant. Der findes virkelig ikke noget som den følelse.”

Tidligere i år udgav du et nyt album, “Two Hearts and No Brain” – hvad ville du gerne med det album?
“Jeg ville gerne lave noget mere raffineret og poleret, når nu jeg endelig havde muligheden for at optage i et studie med en producer. Inden da havde jeg mest lavet en masse lo-fi ting på mit værelse, så jeg følte, at det var det, jeg ville. Mest af alt håber jeg, at andre mennesker kan relatere til mine tekster.”

Hvis du selv kunne vælge dit publikum til din koncert på KB18, hvordan skulle de så være?
“Jeg elsker, når folk danser og synger og alt det, men i virkeligheden vil jeg gerne bare have et publikum, som har en god aften og passer godt på hinanden. Og så må de meget gerne komme og sige hej henne ved merchandisebordet før eller efter koncerten.”

Jeg vil følge den opfordring op med en generel opfordring til at tage ind og høre Kane Strang. Han er fantastisk dygtig, og hans tekster ér vitterligt værd at lytte til. Til slut bad jeg ham om at komme med sine bud på tre endnu mere upcoming artister fra hans hjemland, som vi bør kende herhjemme. De kommer her – med min egen lynbeskrivelse i parentes:

Pixels (lo-fi lækkerhedspop):

October (elektronisk dommedagspop):

Earth Tongue (støjrock med ekstra støj):

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regnskys julekalender 2016: 1. december

HONNE
Foto: Will Coutts

Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!

Jeg har tænkt længe over, hvordan formen skulle være på Regnskys allerførste julekalender. Jeg overvejede mange mere eller mindre kreative modeller, inden jeg endte ud med den her rimelig simple form: Et nummer om dagen startende med mit 24. mest elskede nummer fra det år, der snart er gået.
Derudover har jeg opfundet otte mere eller mindre logiske kategorier, som jeg vil præsentere i bidder af tre – så den første kategori, som i øvrigt er mine yndlingsspillesteder i 2016, vil blive klaret fra den 1. til den 3. december.
Got it? Godt, lad os komme i gang!

Årslisten: #24
Vi skyder listen i gang med et nummer fra en britisk duo, som jeg lyttede virkelig meget til tilbage i 2015. De udgav deres endelig deres debutalbum tidligere på året og har på dette nummer fået fint besøg af danske Kill J. Det er naturligvis HONNE, som med deres fantastiske elektroniske-r&b-fusion af et nummer, “FHKD”, indtager 24. pladsen på min ekstremt arbitrære liste over mine yndlingsnumre. Det gør de både, fordi det er et nummer, som jeg har lyttet absurd meget til i det forgangne år, men naturligvis også fordi, det er et virkelig godt nummer. Det repræsenterer essensen af meget af den musik, som kommer ud af Storbritannien i disse år. Det er velproduceret, det er sexet, det er rimelig tungt og elektronisk, men samtidig også vanvittigt dansabelt.

Årets spillested: #3
Jeg har som sagt valgt at lægge ud med at gennemgå mine tre yndlingsspillesteder fra i år, men det har godt nok været svært at koge det ned til tre.
Jeg har i skrivende stund været til 170 koncerter i 2016, og langt de fleste af dem har været rigtig gode oplevelser på hver deres måde. Men en del af dem har været på ét bestemt spillested i Aarhus – hvis jeg nu siger Ary, Bloody Beach og Xolo Island, så ved nogle af jer, som var med på SPOT Festival i foråret måske, hvor vi skal hen.
Det er naturligvis spillestedet Atlas, som befinder sig på tredjepladsen. Det gør de ganske simpelt, fordi det var det spillested, som gav mig nogle af mine bedste oplevelser på SPOT. Især Ary-koncerten var helt magisk og bestemt en af de koncerter, jeg husker tilbage på fra mit hidtil travleste musikår.

Det var alt fra første låge i Regnskys julekalender. Læs med i morgen, hvor vi blandt andet skal møde en af årets mest hypede kvindelige artister, som indtager 23. pladsen på min liste.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *