Angelica’s Elegy – Rewind All Your Footsteps
Bemærkelsesværdigt, fordi Angelica’s Elegy – selvom de konstant spænder ben for sig selv – rammer det absolut bedste punkt i både kategorien “kaos” og kategorien “gennemtænkt”. Samlet er det vanvittigt medrivende, og minder mig om landsmændene Jagga Jazzist. Og lidt om Stereolab, på grund af den helt skæve og dog samtidig så naturlige melodik. Og lidt om… Johnny Greenwood fra Radiohead. Guitaren på “I’m Counting the Days” lyder fantastisk meget som guitaren på Radioheads sublime nummer “Reckoner” fra In Rainbows.
Angelica’s Elegy – Fuse and a Spark
Referencerne til side. De er alligevel for spredte, og opstår egentligt kun fordi Angelica’s Elegy er et svært kategorisérbart band. I min bog er det blandt de pæneste ting, man kan sige om debutanter. Angelica’s Elegy appellerer ikke til genrebetegnelser, men til nærlyt, og selv er jeg slet ikke færdig med pladen.
Gold Celeste udkom på det velfortjent hypede norske label Riot Factory i mandags, og mon ikke trioen ganske snart ryger langt ude over stepperne lige som landsmændene og labelkammeraterne fra Roskilde og Spot-aktuelle Highasakite allerede er? Angelica’s Elegy har med Gold Celeste udgivet en plade, som burde kunne det.
Angelica’s Elegy – When You’re Asleep (fra ep’en Cognitive Dissonance fra 2012)