“Distance is a great promotor of desire”

distance/wall caption # 1,208

Jeg har rigtig meget lyst til at poste noget, men eftersom kreativiteten ikke stikker dybt i aften, så har jeg valgt at fremhæve lidt fra feel good&bad-registeret i min iTunes-afspiller.

Udover at være smuk og brunette er Alexa Wilding også aktiv i et samarbejde ved navn International Shades, som udover hende tæller Sonic Youth-trommeslager Bob Bert. Men hun kan også godt solo, hvilket kan høres på Black Diamond Day.

Jeg gad godt vide hvordan en gennemsnitlig søndag morgen foregår for Beck. I al fald har han lagt masser af kød og sjæl i hans gennemførte cover af The Velvet Undergrounds Sunday Morning. Jeg er måske en ugedag for sent på den, men jo, den kan også høres en mandag, en tirsdag og en onsdag, alt afhængigt af humøret.

Slutteligt er indonesiske Space System og nummeret Petik svært anbefalelsesværdigt. Det her er simpelthen en vinder. Udover at være instrumentalt og alting, så formår Aryo Adhianto og Jonathan Kusuma Ramli at få det smukkeste ud af en kombination mellem psykedlisk jazz og krautrock med asiatisk klang.

Alexa Wilding Black Diamond Day
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/03_black_diamond_day.mp3]

Beck Sunday Morning (The Velvet Underground Cover)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/Beck_s_Record_Club_-_Sunday_Morning_The_Velvet_Underground_Cover.mp3]

Space System Petik
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/06-Petik.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *