Regnskys julekalender 2016: 17. december

Masasolo Regnsky

Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!

I dag er det præcis 2513 år siden, at den første udgave af Saturnalia-festivalen blev afholdt i det gamle romerrige. Festivalen, som er en hyldest til guden Saturnus, startede som en endags-festival, men den udvidede sig senere til at vare hele syv dage. Der kan man sige, at Roskilde Festival startede lidt friskere ud som en todages-festival i 1971, inden den også udvidede sig med seks dage ekstra dage til de nu i alt otte dage. Det er da lidt sjovt, som man kan trække paralleller så langt tilbage i historien…
Men nu skal det jo ikke udvikle sig til en historielektion, så lad os få afsløret nummer otte på årslisten.

Årslisten: #8
Nogle har måske gættet det – ja, hvis du endnu ikke har opdaget det, så afslører billedet hver dag, hvem der har indfundet sig på årslisten – men til jer andre, så er det naturligvis årets tredjestørste danske talent, Masasolo, som er at finde på ottendepladsen. Det er han med åbningsnummeret fra hans lækre debut-EP “Breakup”, som udkom i september. Nummeret er “On My Own”, og det er karakteristisk sommerligt og fungerer som den optimistiske åbning på den til tider ret selvmedlidende EP. Masasolo gør i hvert fald sit bedste for overbevise både sig selv og lytteren om, at han er better off on my own.
Morten Søgaard finder en del beskæftigelse som guitarist for blandt andre Billie Van ved siden af Masasolo-projektet, og det er netop guitarspillet, som gør “On My Own” til et af mine yndlingsnumre fra 2016. Især live er det en sand nydelse at opleve en decideret ekvilibrist brillere med veltimede hooks og et nærmest legende overskud. Jeg tror på, at han er better off on his own!

Årets nye udenlandske navn: #1
Albin Lee Meldau er stemmen for 2016 for mig. Hans vokal giver mig gåsehud hver evig eneste gang, jeg lytter til den. Det er ubetinget nydelse, det er følelser uden filter, det er musik i sin reneste form. Jeg er den type musiklytter, som foretrækker følelser og inderlighed over teknik og perfektion, men når det gælder Albin Lee Meldau behøver jeg ikke at vælge. Man får nemlig hele pakken hver eneste gang, og det er virkelig, virkelig imponerende. Som jeg skrev forleden, modtog han den første ANCHOR Award nogensinde på årets Reeperbahn Festival. Prisen gives til det største talent på den internationale musikscene, og jeg er åbenlyst helt enig i, at han havde fortjent den pris. Han er et unikt talent i musikkens verden, og han fortjener et større publikum. Lad mig bare gentage mig selv: Hvis du endnu ikke har oplevet ham live, så sørg for guds skyld for at få det gjort. Det vil du absolut ikke fortryde!

Jeg har glædet mig rigtig meget til i morgen, hvor jeg endelig kan løfte sløret for årets største talent herhjemme fra. Jeg har begrænset mig til artister, som jeg har hørt live, for det er ret vigtigt for en ivrig koncertgænger som mig, at talenterne også fungerer live. Men følg med i morgen, hvor vi også skal et skridt tættere på toppen af årslisten med årets nummer syv.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regnskys julekalender 2016: 16. december

Albin Lee Meldau Regnsky

Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!

Dagens dato – den 16. december – er ligesom de fleste andre datoer fødselsdag for rigtig mange mennesker. Blandt andre er både Ludwig van Beethoven, Piet Hein og Zara Larsson – uden sammenligning i øvrigt – født på denne dato. Sidstnævnte fylder i dag 19 år og kan vel betragtes som et af de største stjerneskud fra vores popsmedende naboer i øst.
Det er dog en helt anden svensker, vi skal møde på årslisten i dag – og når vi lidt senere kigger nærmere på årets næstmest lysende danske talent, så er vi nok tættere på en blanding af Beethoven og Hein, end vi er på unge Larsson.

Årslisten: #9
Men det er som sagt en svensker, som har indfundet sig på 9. pladsen. Og det er sågar en svensker, vi har mødt tidligere på måneden, da jeg gennemgik mine bedste koncerter fra det forgangne år. Man må sige, at 2016 har været et fantastisk år for Albin Lee Meldau, som blandt andet har kastet en Anchor Award af sig ved Reeperbahn Festival tidligere på efteråret. Nummer 9 på listen er hans helt store gennembrudshit “Lou Lou”, som han lagde ud på Soundcloud for snart længe siden. Sangen har længde som et punkhit, men lyden kunne nærmest ikke være længere fra punkens verden. For mig er nummeret to minutter i Albins følelsers vold, hvor hans himmelske vokal får lov til at folde sig ud og vise verden, at denne i virkeligheden ret akavede lange svenske mand er det smukkeste væsen på planeten – i hvert fald for et øjeblik.

Årets nye danske navn: #2
Sidst på foråret havde vi premiere på denne duos debutudspil “vildt+sødt”, og jeg har været dybt forelsket i Eugenia lige siden. Eugenia laver poppet triphop, som på mystisk vis formår at omslutte lytteren fuldstændig. De er den form for musiker, som med det samme har formået at skabe et decideret univers, hvor man som musikelsker har lyst til at opholde sig – og det er satme sjældent for et næsten spritnyt projekt. Eugenia er kontraster og kærlighed eksemplificeret i Camilla Lily Papes lyse vokal og de hidsigt klirrende percussions kontra Johan Ask Papes dybe bas og det truende, tunge beat, som går igen i deres musik. Jeg elsker alt ved Eugenia, og det er en duo, jeg håber på at høre meget mere til i det nye år.


I morgen skal vi have kåret årets nye internationale navn, og ja, jeg kan sige, at det er en artist, vi allerede har mødt på listen. Måske har du allerede regnet det ud…

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regnskys julekalender 2016: 7. december

Bon Iver Regnsky

Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!

I dag er det den 7. december og en stor dag i musikkens verden. Det er nemlig Aaron Carters fødselsdag. Det har jeg valgt at markere ved at finde to sangere, hvis musik på ingen måde minder om Aaron Carters – omend den ene trods alt deler nationalitet med det amerikanske popidol.

Årslisten: #18
Og det er herren på 18. pladsen, som stammer fra i hvert fald samme land som 29. årige Aaron Carter. Der vil jeg så stoppe sammenligningerne, inden jeg får alt for mange Carter eller Bon Iver-fans på nakken. Det er nemlig Justin Vernon og et nummer fra pladen med de mest funky sangtitler i musikhistorien, vi har fornøjelsen af i dag. Nummeret, som jeg har lyttet alt for meget til i år, er et nummer, som Benjamin Francis Leftwich fremhævede som sit yndlingsnummer, da jeg interviewede ham tidligere på året. Særlig åbningslinjen “Philosophize your figure, what I have and haven’t held” giver mig kuldegysninger hver gang, jeg lytter til “8 (circle)”. Jeg føler egentlig, at Ben Leftwich sagde det bedst: “Jeg tror, at det er sådan, det lyder i himlen.” Bon Iver er tilbage på det niveau, jeg forelskede mig i for otte år siden på “For Emma, Forever Ago”, og det er satme dejligt!

Årets udenlandske koncert: #3
Som jeg nævnte, da jeg skød gang i julekalenderen, så har jeg efterhånden rundet 170 koncerter i 2016. Det har derfor været ekstremt svært at lave lige netop denne liste, da der har været rigeligt at vælge imellem – langt flere end der eksempelvis har været på den kommende albumliste. Men jeg er alligevel lykkedes med at skære det ned til seks – tre danske og tre internationale. De vil komme på skift over de næste seks dage.

Tredjepladsen over koncerter med udenlandske navne har svenske Albin Lee Meldau indtaget efter hans koncert på VEGA i foråret til forrige udgave af VEGAs New Crush. Rigtig mange til koncerten var decideret i chok over den vokal, som kom ud af den excentriske sanger, og man kunne høre et “wauw”, hver eneste gang han hævede stemmen eller lavede en frasering. Den koncert var noget ganske særligt, og den ville nok have ligget nummer et, hvis jeg udelukkende fokuserede på den musikalske oplevelse og så bort fra alt det, som også gør en koncert til en koncert.

I morgen er det blevet tid til julekalenderens andet danske islæt efter Kill J, som jo indtog 25. pladsen sammen med HONNE. Hvilket egentlig er naturligt nok, eftersom jeg vil præsentere tredjepladsen på listen over årets bedste danske koncerter. Et hint: Det er kun halvdelen af det pågældende band, som er dansk.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

“Fuck James Blake” – Albin Lee Meldau er kongen af kærlighed

Albin Lee Meldau

“Wauw… Wauw! WAAAAAUUUUW!” lød reaktionen fra gruppen af piger bag mig, hver eneste gang Albin Lee Meldau hævede stemmen eller endnu en gang perfekt udførte en frasering.

Overskriften på denne artikel, “Fuck James Blake!”, var en anden impulsiv midtvejsanmeldelse fra en gæst, som tydeligvis havde fundet en ny kærlighed i sit liv. Og den kærlighed blev velfortjent kastet i retning af den excentriske svenske filosof med de robotiske bevægelser på scenen. Albin Lee Meldau.

Jeg har, siden jeg skrev min første artikel her på Regnsky i 2012, været til over 300 koncerter, men aldrig før har jeg oplevet noget, som det jeg oplevede her til aften på Lille VEGA til “VEGAs New Crush”. Albin Lee Meldau gav ikke bare en koncert; han var koncerten. Hver eneste bevægelse på scenen udtrykte en følelse, hver eneste kærtegn af hans egen kind var et kærtegn af hele publikum, og hvert eneste intense råb var et skrig om kærlighed.

Aftenens højdepunkt kom i form af Albin Lee Meldaus nyeste single “Darling”, som man kan finde på hans “Lovers” EP, som udkommer fredag. Titlen på nummeret blev et messende smerteskrig, som gang på gang forårsagede kollektiv gåsehud for hele salen, og som under resten af koncerten var hvert eneste ord som presset direkte ud af hjertet på den svenske crooner – altid akkompagneret af en gestikuleren med hånden, altid i perfekt symbiose med musikken. Albin Lee Meldau skabte ikke bare musik her til aften – han var ganske enkelt musikken.

Albin Lee Meldau – Darling (Mahogany session)

Jeg har meget svært ved at sætte ord på de enkelte elementer af oplevelsen, for det hele flød sammen i en perfekt cocktail af drømme, nærvær og inderlighed. Albin Lee Meldaus indlevelse og dedikation var så åbenlys, at man som publikum bare kunne lægge sig i den svenske ekvilibrist billedlige favn og lade sig indhylle i et univers af kærlighed.

Aftenen blev afsluttet med nummeret “Let Me Go”, omend publikum ikke var meget for at lade Albin Lee Meldau gå. Men som han meget rigtigt både sagde og sang:
“If you love someone, you’ve got to let them go.”

Herfra kan jeg kun sige én ting:
“I love you. Please come back soon!”

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bliv forårsforelsket med VEGAs New Crush

VEGAs New Crush

Tidligere på året kiggede vi sammen med VEGA ind i fremtiden, da VEGAs Udvalgte løb af stablen med en række af de største talenter fra det danske vækstlag. Her, hvor foråret så småt går på hæld med en københavnsk hedebølge, er turen så kommet til seks af de artister, som, VEGA mener, vil gøre sig gældende på festivalplakater, koncertkalendere og hitlister de kommende år – de fleste af dem gør det sågar allerede til en vis grad. Det sker, når VEGAs New Crush finder sted på torsdag på – naturligvis – VEGA i København.

Og hvis man skal tro folkene bag VEGAs New Crush, så er det kunstnere, der begynder med bogstavet A, som bliver det helt store – det er nemlig tilfældet for fem af årets seks artister. Heldigvis har de ikke kun begyndelsesbogstavet til fælles; talentet er nemlig også tydeligt hele vejen rundt. Men jeg vil nu alligevel skære programmet midt over og præsentere mine tre favoritter ved anden udgave af VEGAs New Crush. Og de starter alle med A.

Den første forelskelse
Min første kærlighed er en svensk artist, som for en lille måned siden gav koncert til årets SPOT Festival. Jeg missede dengang bevidst koncerten med Albin Lee Meldau, fordi jeg vidste, at jeg kunne opleve den talentfulde singer/songwriter til VEGAs New Crush kort tid efter. Så nu er det nu, at den tidligere med-forsanger i rockbandet The Magnolia og gademusikant skal have lov til at bevise, at Göteborg er den hotteste musikby på det svenske landkort lige nu – Pale Honey, som vi elskede under SPOT, kommer også derfra.
Albin Lee Meldau spiller popmusik af den soulede slags, og hans første udspil “Lou Lou” har med garanti allerede sat sig fast på hjernen af mangen en musikelsker derude.

Mød Albin Lee Meldau her:

Den anden forelskelse
Om Albin Lee Meldau i virkeligheden synger om min anden forelskelse på “Lou Lou”, vil jeg lade stå hen i det uvisse for nu. Men sikkert er det til gengæld, at jeg glæder mig helt vildt til at opleve det sydafrikanske stjerneskud Alice Phoebe Lou, når hun gæster VEGA på torsdag. Alice Phoebe Lou er kommet mere eller mindre ud af ingenting efter at have rejst Berlins gader tyndt med sin musik. Hun er selv meget imod at genrebestemme sin musik, og standardsvaret er, at hun laver musik i genren “whatever”. Men jeg vil nu alligevel vove pelsen og klistre et blueset folk-stempel på hendes ekstremt vedkommende og nærgående stil. Uanset hvad er jeg overbevist om, at alle blandt publikum vil være dybt forelskede i den karismatiske, blonde sydafrikaner, når aftenen er omme.

Mød Alice Phoebe Lou her:

Den tredje forelskelse
Hvor de to første artister i høj grad er båret af henholdsvis sin store vokal og sit autentiske udtryk, elsker jeg min tredje forelskelse, fordi han kommer med al den inderlighed og indlevelse, jeg kunne drømme om fra en islandsk artist. Det er naturligvis Axel Flóvent, jeg er faldet pladask for. Jeg har svært ved præcist at sætte en finger på, hvad det er, der gør Axel Flóvent så speciel, men sådan er det jo nogen gange med forelskelser. Han skaber ro, han giver lytteren lyst til at fordybe sig i hans univers, og så har han gjort noget, som jeg ikke troede var muligt: Han har formået at gøre Frank Oceans “Swim Good” til et decideret mesterværk.

Mød Axel Flóvent her:

Det hele løber som sagt af stablen på torsdag, og der er stadig billetter at få, hvis man skulle have fået lyst til en aften i selskab med noget af det bedste fra det europæiske, amerikanske og afrikanske vækstlag.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *