Be’ om Regnsky @ Dunkel!

Be' om Regnsky @ Dunkel, 9/4

På Skærtorsdag, den 9. april, står aftenen på Dunkel i Regnskyens tegn, hvor vi fire fra Regnsky står for hele aftenens event.

Udover et todelt DJ-set fra os selv kan vi også præsentere et DJ-set fra Dence Dence/Vinnie. Bag dette alias står de to fyre frontmand Niels Bagge og Dennis Morton fra Vinnie Who.
Herudover vil dunkelbarnet Vinkel og Syg Lyd-bagmanden Alvaro, hånd i hånd please jer med det musik, i ligenu ville ønske roterede kraftigt i jeres hoveder. Som et ekstra lille godbid har vi taget vores gode venner Natur/Teknik med os, som tidligt på aftenen vil forkæle jer med interessant musik før vores headliners går på. Natur/Teknik stammer, ligesom Vinkel, fra Kolding og Pitstop, hvor de for tiden er fast inventar på den koldingensiske klub.

Dørene er åbne fra 23-05, med gratis entré og happy hour hele natten, og vi håber selvfølgelig at vores garanti for en super aften vil resultere i et flot fremmøde med masser af glade, søde og smukke mennesker.

Til sidst vil med en lille appetitvækker lægge noget af det musik op, som vi for tiden ikke kan få nok af. Vi håber selvfølgelig at I heller ikke kan få nok af det, og derfor møder op på torsdag til endnu mere af den slags!

Lo-Fi-Fnk Want U (Thompson edit)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/lo_fi_fnk_-_want_u_thompson_edit.mp3]

WhoMadeWhoThe Plot (Noze remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/noze_plot.mp3]

Sebastian Telliér Kilometer (Moulinex remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/kilometermoulinexremix.mp3]

Man kan tilmelde sig facebookbegivenheden hér.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vinnie Who @ Stengade, Roskilde og Start!

Vinnie Who

Vinnie Who er noget af det aller mest lovende i dansk musiks undergrund. Det statement har vi på Regnsky i et godt stykke tid turde ytre højt, og nu ser det ud til, at resten af musik-Danmark begynder at være enige. Fra på lørdag og henover sommeren spiller Vinnie Who udover opvarmning for Who Made Who også på diverse festivaler.

Live får Vinnie Whos musik for alvor liv, og med forventninger om en intens koncert, vendte jeg lørdag aften snuden mod Nørrebro og Stengade 30 for endnu en gang at få bekræftet hypen.
Koncerten på Stengade præsenterede et band, der nu er så sikre i samtlige numre, at der er plads til at eksperimentere. Det første, der overvældede mig fuldstændigt ved koncerten var lyden. Jeg har aldrig oplevet et så nuanceret, bredt og luftigt lydbillede på Stengade, og det klædte Vinnie Whos lyd at fremstå så krystalklart. Disco er en festgenre, og Vinnie Who skabte med sine catchy melodier og flotte arrangementer soundtracket for den perfekte fest.

På Start! Festival, der løber af stablen 4-6. juni, har Vinnie Who fået tildelt spilletid kl 22:15, og det er uden tvivl det bedste tidspunkt for bandet, som forhåbentlig kommer ud til et bredere publikum her. Også koncerten på Roskilde giver forhåbentlig en stor mængde omtale til bandet, der på trods af titler som Soundvenue Selected, Ugens Band på Bandbase.dk og utallige koncerter, endnu ikke har opnået sit fortjente gennembrud. 
Og ligepræcis menneskerne var det eneste, der manglede før stemningen og totaloplevelsen var helt i top på Stengade. Som Niels Bagge udtrykte det til BandBase, da de spurgte, hvad man kunne forvente af Vinnie Who live: “Man kan forvente at se unge drenge, som sveder og vrikker med hofterne.” Det lever Vinnie Who 100 % op til, men det ville være givende for liveoplevelsen, hvis publikum var opsatte på samme fest som bandet er.

Vinnie Who – The Fall
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/the-fall.mp3]

Vinnie Who – Feeling Gloom
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/rise-with-you.mp3]

Myspace

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Oh Land LIVE

Oh Land - Live at Vesterbro Festival

LIVESTEMNING: Inden Nanna “Oh Land” Fabricius imorgen drager med bandet til USA for at spille på SXSW festivalen samt en række koncerter i New York og San Francisco, lagde den eksperimenterende sangerinde vejen forbi Pitstop i Kolding. Da jeg træder ind på klubben er der mere fyldt end normalt til koncerterne og jeg er overbevidst om, at det skyldes Oh Lands kun få danske koncerter, hvoraf Pitstop er det eneste sted udenfor København og Aarhus – Nogen er kommet langvejs fra.
Folk stimler sammen omkring den lille scene, hvor bandet er ved at gøre sig klar, og mens Nanna beder en lille indvendig bøn sænker støjen sig og publikums opmærksomhed rettes mod scenen. I denne fantastiske stilhed toner koret fra pladens åbningsnummeret Numb stille ind og en meget intens koncert begynder.
Bandet består udover Nanna Fabricius af de to korpiger Katinka Vindelev og Katrine Muff, bassisten Rohat Efverløff og trommeslageren Hans Hvidberg – i sig selv en modig opsætning, men med god hjælp fra laptoppens backtrack leverer de tilsammen en særdeles overbevisende forestilling.
På den visuelle front har bandet iført sig små sorte huse med blinkende dioder som hovedbeklædning, mens VJ Sabine Storm spiller små forårsagtige blomster-visuals i takt til musikken. Undervejs bruger korpigerne også nogle paraplyer til at markere bastante taktslag i musikken, hvilket giver den til tider eksplosive musik en lille ekstra dimension.
Bandet formåede hele koncerten igennem at fastholde den føromtalte intensitet. Der var en nærhed mellem band og publikum som sjældent ses på en natklub en fredag aften. Selv de mest skrøbelige korslutninger på numrene foregik i absolut stilhed efterfulgt af højlydte klapsalver.
Aftenens største bifald kom i forbindelse med singlerne Heavy Eyes” og ekstranummeret Audition Day”, men også det Antony & The Johnsons inspirerede nummer Frostbite” fik en god medfart, og koncerten som helhed fremstår som en af de mest interessante jeg længe har set. Efter denne oplevelse forstår jeg godt hvorfor amerikanerne vil have fingrene i Oh Land.

Oh Land – Frostbite (via Le Touch)

[audio:http://www.letouch.tv/Thin/Oh%20Land/03%20Frostbite.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Dj Hell @ Kødboderne 18

dj-hell

“Det er fredag d. 13. og uden DJ Hell, ingen tur i himlen”. Sådan indleder Kødboderne 18 beskrivelsen af aftenens hovednavn, techno/house dj’en Helmut Geier, bedre kendt som DJ Hell.

Helmut Geier kan måske bedst kendes på hans arbejde med store elektroniske kunstnere, heriblandt Fischerspooner, Tiga og Vitalic. Det er en mand med masser af erfaring der gæster København i aften; indehaveren af pladeselskabet International Deejay Gigolo Records var omkring årtusindeskiftet i fronten på den tyske klubscene, og her har han i 2009 tilsyneladende i sinde at blive.

2009 byder nemlig på Teufelswerk, et solo- og dobbeltalbum som allerede nu har modtaget megen anerkendelse verden over. På dette udspil vil han blandt andet hive store navne som Bryan Ferry og P.Diddy indover og som en lille appetizer bringer vi her to af numrene fra Teufelswerk, The Angst samt Electronic Germany.

Dørene på Kødboderne 18 vil i aften stå åbne fra 22-05, hvor entreen på 90 kr. (50 fra kl. 22 til 23) vil give dig en aften ikke kun i selskab med Dj Hell, men også med Lasse Lovelace og Mike Sheridan.

Teufelswerks trackliste:

Tracklist
CD1: Night
01. U Can Dance (feat. Bryan Ferry)
02. Electronic Germany
03. The DJ feat. P. Diddy
04. The Disaster
05. Bodyfarm
06. Hellracer
07. Wonderland
08. Friday, Saturday, Sunday

CD2: Day
01. Germania
02. The Angst & The Angst Pt 2
03. Carte Blanche
04. Track Four “Nightclubbing”
05. I Prefer Women to Men Anyway
06. Action (Interlude)
07. Hell’s Kitchen
08. Silver Machine

Dj Hell The Angst
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/the-angst.mp3]

Dj Hell Electronic Germany
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/electronic-germany.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Slagsmålsklubben LIVE

Slagsmålsklubben

LIVESTEMNING: Onsdag aften, 22.15. Jeg er lettere beruset og står og gnubber sved med mindst 500 veloplagte mennesker, fyldt med energi. Jeg står i et kort øjeblik og spørger mig selv, hvorfor jeg dog har begivet mig til Aarhus og ind på Train.

Svaret er faktisk meget simpelt. De svenske 8-bitkonger Slagsmålsklubben er i Danmark for hvad jeg umiddelbart kan tælle er femte gang på halvandet år. Senest Slagsmålsklubben var i Aarhus var i juni sidste år, i forbindelse med Spot-festivalen.

Optil Slagsmålsklubbens entré var der gået en god halv time med et lokalt opvarmningsband, de såkalte sortdiskos konger, Kings Of Dark Disco. Bandet kan, som Gaffa selv så fint gør det, beskrives som en krydsning af et electropræget Franz Ferdinand og Nephew på amfetamin, arrangeret af en forsanger med dyb vokal (tænk Ian Curtis og alle der gerne vil prøve at lyde som ham). Koncerten var fin og fik da også gejlet det pæne fremmøde op til aftenens hovednavn, Slagsmålsklubben.

I aftenens anledning var Slagsmålsklubben uden det nok mest kendte medlem, Frej Larsson, som også er med i Maskinen og Far och Son. Fraværet kan vel også tilskrives at han stadigt har røven placeret i det brasilianske land, hvor han med resten af Maskinen sidder og arbejder på debutalbummet.

Efter tidligere at have været til to koncerter med Slagsmålsklubben var det med en god forventning til hvad jeg gik ind til: forholdsvis korte gigs, men jeg fyldt til randen med eksplosiv energi. Det skulle da også vise sig at udvikle til endnu en sådan aften. De fem Slagsmålsklubben-medlemmer fyrede den af på et utal af keyboards og syntheizere, i selskab med en enkelt laptop med så megen energi, at jeg nogle gange ikke fatter, hvorfor der stadigt er plads til at spille så mange koncerter rundt om i verden.

Imidlertid er noget af den seneste tid også gået på at indspille nyt materiale til et kommende album, som endnu står uden egentlig udgivelsesdato. Mange af disse numre blev også luftet i går i begyndelsen af koncerten, med numre som Brutal Weapons, Yrsel 606 og Smedby Eyes, som også var startskuddet på de fem friske svenskeres indtogt. På numrene er der lagt en lille dæmper på gruppens drilske legesyge for i stedet at følge den mere harmoniske vej som de også tog med det seneste album, Boss For Leader.

Alt i alt en helt fantastisk og energifyldt aften, hvor man dagen efter blot kan vente på hvornår de igen vil gæste dansk jord. Slutteligt vil vi også pryde koncertanmeldelsen af med det føromtalte nummer, Smedby Eyes, som endnu ikke eksiterer på nogen udgivelse. Nummeret kan hentes…her? Yes, you’ve said it; her:

Slagsmålsklubben Smedby Eyes
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/slagsmalsklubben-smedby-eyes1.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?