We don’t stress

MIXTAPE MOD STRESS

En snært af rastløshed og produktivitet har på det seneste givet mig et ønske om at prøve noget nyt herinde på bloggen. Det resulterede sig i sidste uge i et projekt sammen med Hansharmlös – et projekt der omhandler en række mixtapes, her med den første i rækken.

Bag aliaset Hansharmlös finder man min gode ven, sønderjyden Hans Peter Dinesen. Hansharmlös har tidligere lavet lidt grafisk arbejde for os, mens dagens flyer også er udarbejdet af ham. Det er måske lidt smånepotistisk sådan at trække en bekendt ind i denne manege, men der er altså tale om en meget oprigtig fyr, der virkelig brænder for det han laver.

Ud af samarbejdet med Hansharmlös er der altså kommet et mixtape. Mixtapet har fået den lidt ironiske og meget ambitiøse titel “Mixtape Mod Stress” og passer da måske også bedre ind i en almindelig torsdag eller fredag, end det gør det en ditto søndag eller mandag. Dette kan primært tilskyldes det meget elektroniske lydbillede og et tempo på 124 bpm.
Alligevel er vi meget tilfredse med resultatet og er glade for at kunne dele det med jer.

Setlisten:
Lee Curtiss – Sexy Dancer
Stimming – Funkworm
Tomas Barfod & Fredski – March On Swan Lake
Noze – L Inconnu Du Placed
Dop – Horn’ N Roses (Original mix)
M.A.N.D.Y. & Booka Shade – Donut (oRg.Mix)
Ahmet Sisman – Saruka
James Braun – The Shakers
Mike Monday – Through the keyhole
Minilogue – Animals

Hansharmlös og Morten Regnsky Mixtape Mod Stress (via MediaFire)

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Culture Box afterburner

regnsky culture box

Fredag kl 00, Culture Box i København. Regnsky DJ-team spiller settets første nummer – Kid Kishore’s “Hej Lollipop”. Det blev starten på en aften, der forhåbentlig bliver den første af mange.
Settet bestod hovedsageligt af artister vi tidligere har givet opmærksomhed her på bloggen – bl.a. havde vi næsten-premiere på Tiga nummeret “Love Don’t Dance Here Anymore”, som Morten tidligere skrev om.

Her på Regnsky havde vi glædet os til at opleve Daedalus (som Lærke også have på sin top ti liste over 2008), og var omtrendt ligeså ærgelige over hans problemer med vejret  i USA som de, der forgæves tog til Culture Box. Tilgengæld gav aflysningen ekstra plads til Regnsky i kælderen, da Karsten Pflum blev rykket op i den store sal, og Danmarks sødeste musikblog spillede et 3 timer langt set, der holdt dansegulvet igang med en cocktail af blippende electronica, håndklapvenlig disco og det indimellem.

Regnsky kan ikke vente til næste gang, vi sammen piller ved knapper – d. 9.4. på Dunkel i København, hvor vi vil præsentere Danmarks bedste undergrund. Sæt kryds i kalenderen!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Daedelus tonight!

Flyer af PernillePernille

I aften gæster amerikanske Daedelus København, hvor han vil spille et live set på Culture Box. Vi har tidligere skrevet om selv samme Daedelus, og vi er derfor rigtig spændte på at opleve ham live. Udover Daedelus vil det også være muligt at opleve Dj-sets fra Carl Emil, der er manden bag Elektroniske Tirsdage og Rumpistol samt en liveoptræden fra Karsten Pflum. Men for at det ikke skulle være nok, så har vi her på Regnsky fået den store ære at optræde med et DJ-set i kælderen, mens Karsten Pflum vil spille efterfølgende!

Vi er rigtig spændte og topmotiverede til, forhåbentligt, at skabe en god aften. Vi vil derfor selvfølgelig også opfordre alle fra hovedstadsområdet til at kigge forbi. Vi håber vi ser jer i aften!

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Close Up

Close Up plakat

Noget af det bedste jeg ved, er når unge mennesker rundt omkring i landet engagerer sig i projekter der har som mål at fremme kulturlivet. Et godt eksempel er det tilbagevendende arrangementet, Close Up, i Roskilde. Her er nogle rare unge mennesker tørnet sammen for at skabe et frirum for kunst og musik, denne gang også med performance teater som et nyt tiltag.

Programmet står som sagt på musik, her i form af bandet De Lip der spiller en experimenterende form for dubstep, og som jeg nok skal vende tilbage til en anden gang. De fungerer som aftenens DJs, og vil efterfølgende spiller deres eget musik. Du kan også hvile øjnene på nogle af de flotte kunstværker, som består både i tegninger, fotografier, installationskunst osv.

Temaet denne gang er Love & Youth, og selve arrangementet tager sted på teateret Lo Specchio i Roskilde denne lørdag. Det hele starter klokken 21.00, og der er en lille entré på 20 kr.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

P3’s guldpriser blev uddelt

Jeg skal starte med at beklage, at vi har været inaktive på bloggen de sidste dage. Grunder er, at vi har været udsat for gentagende hacker-angreb og derfor har brugt al vores tid på at lukke sikkerhedshuller og lavet lignende opdateringer. Forhåbentlig er vi bedre sikret nu, så vi igen kan koncentrere os om det sjove, nemlig at give fed musik til dig derude.

Mike - live at p3

Igår afholdte DR deres årlige awardshow P3 Guld, selvfølgelig i det nyåbnede koncerthus.
Det glæder mig, at Veto vandt hovedprisen og de 100.000 kr., samt at When Saints Go Machine tog prisen som P3 Talentet.

Hvad jeg er endnu gladere for er, at der er kommet videoer fra igår ud på ‘tuben’. Nedenfor er links til 4 videoer fra udvalgte kunstnere, som gjorde det rigtig godt. Jeg har opdateret indlægget (28.o1.09) med bedre videofiler, bortset fra Veto som jeg desværre ikke pt kan finde i bedre kvalitet end denne.

Fagget FairysFeed The Horse

The Wong BoysGit Ur Fuk On/Gold Teeth

Mike Sheridan ft. Maya AlbanaMed Små Skridt

Camille JonesDifficult Guys

Veto – Blackout/Digits/Unite (desværre i lidt dårlig kvalitet)

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?