Generelt
Generelt
SKIZO – kærlighed og psykisk ustabilitet skildres i KLIPOs nye video
KLIPOs udsvævende og æteriske musikalske udtryk suppleres i SKIZO med det taktile på billedsiden, hvor stof, sand, uhøvlede gulve, planter, smykker, hud og hår skaber en sansemættet genrehybrid med en underliggende dybde og et vigtigt budskab på KLIPOS nye udgivelse SKIZO. Sidste efterår havde jeg fornøjelsen af at anmelde albummet Purpurlyd af Johannes Bruun (aka KLIPO), der netop har haft release på sit nye projektsamarbejde med Simon Nielsen-Englyst. SKIZO er lavet som en forening mellem kunst, fashion og musik – en musikalsk filmcollage, som udvikler KLIPOs porøse og ungdommelige univers i mødet med en virkelighed, hvor sårbarhed langtfra altid er en styrke.
Jeg har fået lov at stille Johannes Bruun et par spørgsmål i anledning af den nye udgivelse:
I din tidligere udgivelse “purpurlyd” var det dét at være ung, og sårbarheden i de unge år, som var i fokus. Hvordan kommer det til udtryk i Skizo?
Johannes Bruun: Sårbarheden er sat i en helt anden kontekst i Skizo. På Purpurlyd var sårbarheden det bærende element – det var den unge forvirring og usikkerhed, historien og følelserne bag hele EP’en byggede på. I Skizo-universet bliver sårbarheden sat i et mere hårdt lys. Det at være sårbar er lige pludselig ikke en fordel længere, det åbner ingen døre i verden og det skal i sangen forstås som et slags svaghedstegn. “Jeg lever jeg ånder, jeg vælger min dommer, det stresser mig så meget” er lige pludselig en svag sætning, i stedet for at virke som en ærlig udtalelse. På Skizo er sårbarheden stadig i fokus, den er bare flippet 180 grader.
Du beskriver SKIZO som et projekt der prøver at skildre fiktiv psykisk ustabilitet i et visuelt/lydbaseret univers. Hvorfor har det været vigtigt for dig med dette fokus?
Johannes Bruun: Samfundsdebatten og det store fokus på psykiske lidelser og ustabilitet de sidste par år, satte mine tanker igang om, hvordan – helt lavpraktisk og tankegangsmæssigt – det må være at være inde i et hoved med så meget torden og virvar. Og det endte med at blive kogt ned til 6 linjer, der udgør teksten til Skizo. Så fik jeg en masse hjælp af Simon Nielsen-Englyst og et større hold af film-skabere og stylister til at få denne feeling og vibe af rod og forvirring ned i et fashionfilm/kunstprojekt-format, hvor det visuelle har en lige så stor rolle som både det lyriske og det lydmæssige.
I jeres beskrivelse af videoen fremgår det, at I tager afstand fra narrativitet og overfortolkning, – hvorfor har det været vigtigt for dig/jer?
Johannes Bruun: Det var, for os, sindssygt vigtigt at holde budskabet og udtrykket i fokus – og det følte vi var bedst muligt, når man holder historiefortællingen på et plan, hvor man undgår overfortolkninger, men også direkte fortælling af, hvad budskabet er. Det skal kunne tolkes af seeren igennem stemninger og landskaber. Det var grundtanken.
KLIPO holder release i aften til Skizo – KLIPO // Release og ellers kan du opleve ham til en række koncerter rundt omkring i Danmark her i foråret:
22/03: Train i Århus Elefantbar2019
29/03: Subhuset i Holsterbro Subhuset X KLIPO
05/04: Train i Aarhus
06/04: Rust i København – KLIPO // Rust
Generelt
Få lyst vintermørket op med Regnskys koncertkalender over februar
Det er februar måned og selvom middeltemperaturen ligger på 0, har vinterfrosten indhyllet luften med sne, slud og isnede kulde. En temperatur, som kræver lange underbukser og lag på lag mondering, hvis man altså ikke er dedikeret modefreak og trodser vind og vejr for at være faaasjión til modeugen i København.
Dog bliver vi ved den metrologiske beskrivelse af kulden, da frosten i år ikke gør meget væsen ud af sig i musikken tegn. Den danske Frost Festival som plejer at arrangere skræddersyede musik- og lys-events i februar har i år valgt at gå i vinterhi. Festivalen er ellers kendt for at udvikle en perlerække af eksperimenterende koncerter i ukendte bygninger, der normalt er lukket for offentligheden. Skattejagten efter musik, lys og overraskende steder har været en oplagt mulighed for at bevæge sig ud af hjemmets lune hule og ud på opdagelse i vinterbyen. En kølig nyhed, men man kan da kun håbe, at Frost vender tilbage næste år …
Til gengæld skruer CPH Light Festival fuldt op for lyset og tilbyder en mindre række intimkoncerter. Bl.a. kan man stige ombord på den danske billedhugger og performance kunstner Christian Lemmertz’s Ghost Ship, som vil bryde nattehimlen med blinkende hvide lys og sejle rundt i Frederiksholm kanal. Spøgelsessejladsen vil blive akkompagneret af elektrisk guitar fra Sort Sol guitaristen Lars Top-Galia og har afgang tre gange i løbet af februar. Skibet sejler ved mørkets frembrud fra Højbro Plads. Selvom det ikke er en langestrand’s vaaasker, tror jeg, at det bliver Fågt op i Skalle på den helt fede måde. Hold dig opdateret på afgangene her.
Derudover er der selvfølgelig Journey Festival. Musikagenturet Smash!bang!pow!’s fire dages festival, som allerede havde premiere sidste efterår i Den Grå Hal. I år har festivalen udvidet programmet med et langt større og stærkere program bestående af de mest frembrusende kunstnere på den danske og internationale musikscene. Kunsterne optræder forskudt over fem individuelle koncertaftener i Store Vega, Musikloppen, Pumpehuset og Den Grå Hal. Journey er det perfekte plaster på Frost Festival-såret, og én ting er sikkert: Februar bliver ikke en stilstående måned på den musikalske oplevelsesfront. Faktisk er udbudene så gode, at det er svært at vælge det ene frem for det andet. Kommer du til at sidde derhjemme med urtete, strik strømper og selvmedlidenhed, er det din egen skyld. Her guider Regnsky til februars bedste koncerter (uden for Journey repertoire):
Magiske koncertsale, hypnotisk jazz og fransk electropop – Laura.
Lad dig skride med i februars lavine af musikalske oplevelser, som starter i Konservatoriets Koncertsal. I år er Copenhagen Phil nemlig igen klar til at krydse klinger og knapper til 60 min live koncerterne, som blander det klassiske og rytmiske musikmiljø. Samarbejdet er i år lavet med Bisse, Den Sorte Skole og When Saints Go Machine.
De to første koncerter er allerede blevet afholdt, og DSS tredje collab med CPH Phil var for hjernedødt, og mindst lige så storslået som de to forrige koncerter, som findes på lp og er en fryd for enhver elektronisk pladesamling. Skud ud til den nye ‘Symphony No.Iii’, som bliver indspillet i disse dage. Den er lavet helt fra bunden modsat ‘Symphony No.Ii’, som baserer sig på sampleduoen tidligere materiale…
Men nu handler det ikke om allerede afholdte koncerter, og for at dulme FOMO-følelserne vil jeg varmt anbefale at tage til årets sidste 60 min live, som finder sted i aften. Det er anden gang When Saints Go Machine samarbejder med symfoniorkesteret i den brune sal, og denne gang har elektropop-gruppen lovet nyt materiale. Sidste gang var koncerten en bragende succes, og det er måske også derfor, at billetterne til den første koncert kl. 18:30 for længst er udsolgt, og at der kun er få billetter tilbage til den anden kl. 21:30. Men hvorfor anbefaler jeg overhovedet koncerterne, når der er risiko for, at der er udsolgt?! (Ja, jeg har selv sikret en billet til en af dem). Og ja, det kan sgu virke som et halv lunkent tip, men hvor viljen og frosten raser, er der en vej – og der er ALTID en led influenza i omløb, der sygelægger håbefulde koncertgængere, men som så til gengæld baner vejen for last-minute billetkøbere. Der er tale om ‘survival of the fittest-princippet’ i billetmarkedets ånd.
Mine musikalske møder med WSGM kan tælles på to hænder, og ærligtalt har deres live-optrædener været blandede fornøjelser. Dette er hovedsageligt grundet Nikolaj Vonsilds enten uoplagte og ligegyldige attitude eller det stikmodsatte, som kan skabe en helt eminent og euforisk oplevelse. Den bedste jeg mindes, var til Frost Festival i Danmarks gamle Akvarium i 14, hvor farverige lysrør var monteret i akvarierne og forvandlede det ellers forladte sted til ét stort undervands rave-party, hvor bandet spillede Infinity Pool i et kolossalt haj-bassin. En perfekt lokation til en udgivelse der er gennemstrømmet af rungende undervands-ekkoer og Vonsilds smukke og skrøbelige vokal. Det er en af de mest intime og unikke koncertoplevelser, jeg har haft, og jeg kan ikke andet end forestille mig, at koncerten med Copenhagen Phil bliver en eklektisk sanseoplevelse, der nok skal få folket op fra stolerækkerne. Skynd dig at få fingrene i en billet til den anden koncert fra den officielle hjemmeside eller hos de forhindrede koncertgængere på Facebook-eventet. Hvis begge dele er dødt løb, kan du genopleve 60 min live koncerten fra sidst her:
Virker WSGM som et lidt for spontan og optimistisk idé, gæster den islandske multi-instrumentalist Ólafur Arnalds, ikke Konsertvatoriets, men, DR’s Koncertsal d. 13. februar. Kom og drøm med til storladen nordatlantisk naturmusik og Arnalds meditative melodier i Ørestadens smukkeste sal. Islændingen skulle eftersigende have et robotklaver med, som spiller på algoritmer efter de lydbilleder, som Arnalds selv udsender fra sit ‘rigtige’ klaver. Det nyeste album re:member er intet mindre end magisk, og jeg glæder mig til at høre soundtracket til hele min eksamensperiode live. Koncerten melder få billetter tilbage, så skynd dig at køb – og her er det altså tilladt at medbringe strik strømperne!
Hvis du er til højloftede og ceremoniel jazz i særdeles topklasse, må du ikke snyde dig selv for at opleve den danske kvintet Girls in Airports, når de løfter loftet på Hotel Cecil d. 20. februar med deres ambiente og atmosfæriske jazz. Dog må du gå forgæves, hvis du er på udkig efter piger i en lufthavn. Bandet består af fem fuldvoksne mænd, hvis lydunivers er præget af hypnotisk minimalisme, syntheziser-musik og moderne jazz. Tag forsmag på aftenen her.
OBS: Det eneste minus er, at koncerten karambolerer med Homeshake, Communions og Schultz & Forever, som spiller i Pumpehuset samme aften til Journey Festival. Det må være en af de helt store eksistentielle valg, vi er ude i, og jeg citerer Kirkegaard, som oprindeligt skrev om ægteskabet, med et twist: “Tag til Girls in Airport, og du vil fortryde det; tag ikke til Girls in Airport, og du vil også fortryde det”.
Det samme gør sig gældende for den franske elektropop-trio YELLE, som gæster Lille Vega d. 21. februar og spiller samtidig som Irah, Odetta Hartman og Angelo De Augustine til Journey på Loppen. Jeg har været Yelle fan siden gymnasiet, og jeg bliver simpelthen nødt til at gå amok til storhittet A Cause Des Garcons live. Også selvom mine moves ikke bliver lige så bad ass og svedige som dansernes i en af mine all time favourite musikvideoer. Tjek den ud og kom og ryst de frankofile halefjer i slutningen af måneden.
“Så hvad skal man vælge? Dansk synthpop i portvinsform eller estisk surprise rave-rap?” – Rasmus
Februar måned byder på et kæmpe dilemma. København har nemlig to koncerter med sindssygt fede kunstnere på samme aften. Det er et vaskeægte luksusproblem, men et luksusproblem er jo stadig et problem!
Så hvad skal man gøre? Skal man tage til GENTS and friends i VEGA eller skal man tage til Tommy Cash i DR’s koncerthus? Begge koncerter er lørdag den 9. februar, og jeg ville ærligt talt helst undvære at skulle gå glip af nogen af dem. Men her er en opfordring: Sørg for at tage til én af dem, fordi jeg tror det bliver to geniale aftener. Man kan måske stille det op på den her måde: Hvilken slags lørdag aften har man lyst til at have?
Tommy Cash (eller Kanye East, som han også kalder sig) er et meget idiosynkratisk menneske, der bl.a. har lavet et track med en feature fra Rick Owens (Ja, ham med skoene). Man ved aldrig helt, hvad man skal forvente sig af esteren.
GENTS derimod er det danske nationale powerhouse af hits og god stemning. Deres seneste udgivelse fra december “Smoke Machine” er et top, top nummer, og Niels og Theis bliver kun bedre med alderen. Som en god portvin.
Så hvad skal man vælge? Dansk synthpop i portvinsform eller estisk surprise rave-rap?
Jeg vælger GENTS, men det er kun fordi, jeg fik billetten til deres koncert først. Og Tommy så jeg i Lille Vega i april. Men netop fordi jeg har set ham live før, ved jeg, at jeg går glip af noget genialt.
Fyld kalenderen op med skandinaviske singer-songwriters – Line
Hvis februar drukner i frostgrader, er der heldigvis rig mulighed for at varme sig op helt ind i hjertet, når København får besøg af to fantastiske kunstnere fra vores skandinaviske nabolande i form af islandske Ásgeir på Bremen Teater fredag den 15., og færøske Teitur på Hotel Cecil.
Teitur har måtte finde plads i kalenderen til at lægge vejen forbi det nye københavnske spillested hele fire gange i denne måned, da hans oprindelige koncert den 17. februar samt ekstrakoncerterne den 12. og 24 februar alle er udsolgt. Der er dog blevet plads til en ekstra-ekstra-ekstrakoncert den 22., som du stadig kan nå at skaffe dig en billet til! Men mit gæt er, at man skal være hurtig på tasterne, da der tydeligvis er stor efterspørgsel på den færøske singer-songwriters smukke sange. Jeg forstår også godt, hvorfor Teitur-billetterne ryger som varmt brød.
Efter at jeg for mange år siden stiftede bekendtskab med den færøske herrer gennem den lige dele hjerteskærende og underholdende sang “I Was Just Thinking”, har jeg været heldig at se ham live flere gange. Det er en oplevelse, du ikke må gå glip af, hvis du – ligesom mig – en gang imellem har brug for et skud eftertænksomt og melankolsk folkpop.
En af de gange jeg oplevede Teitur, var da han for et par år tilbage delte scene til Fredagsrock med den sanger, som vi nu skal vende opmærksomheden mod – Ásgeir. For også i Ásgeirs musik gennemstrømmes man som publikum af den nordiske klang og melankoli. Med det seneste album “Afterglow” har repertoiret endda gennemgået en forvandling fra klassisk folkpop til noget der nærmer sig electronica. Efter min mening et modigt men vellykket move fra den islandske sanger.
“Men vent, er koncerten ikke allerede udsolgt?“, tænker du. Jo, det er den da også, men som det tidligere er blevet nævnt, så er februar en ægte “survival of the fittest”-billetmåned. Du har stadig mulighed for at skrive dig på ventelisten, så du kan være den første til at snuppe en billet, når alle de forkølede og influenzaramte folk slukørede må melde fra. Jeg vil i hvert fald nødigt gå glip af chancen for at læne mig tilbage i Bremen Teaters bløde sæder og lade Ásgeirs stærke stemme krybe ind under huden.
Islandsk terapi, drømmende dansk og afrikansk skrald – Mathias
Allerede i aften tropper både F L E M M I N G og Jens Nørhave op på Spillestedet Stengade. F L E M M I N G kommer med konkrete men kreative tekster, der læner sig op ad drømmende lydflader, skarpe beats og et spoken word-agtigt flow. Man fristes til at tænke tilbage på Ukendt Kunstner før han gik pop, og det er et stort kompliment. Jens Nørhave rammer også ind i tidsånden på en lige så dansksproget og velproduceret måde, men med lidt mere fløde.
Alice får besøg af KOKOKO! Den 11. februar. Med sig har de en stor bunke med skrald, som de har bygget om til instrumenter. Det har de, fordi de engang var for fattige til at købe instrumenter og derigennem udleve deres drøm om at skabe elektronisk musik. Fattigdommen er nok forsvundet i dag, men på Alice kan du blive en fantastisk live-oplevelse rigere, for det er deres involverende og energiske optræden der er mest karakteristisk, og blandt andet fik dem med på Regnskys top 10 over bedste koncerter i 2018.
Den 16. februar tør jeg godt garantere at man forlader Pumpehuset smilende. Júniús Meyvant er nok den sjoveste musiker, jeg har set stå på en scene. Forvent platte jokes, som for eksempel at blive budt velkommen med et “HELLO FRAAANCE” og en timing i verdensklasse. Når snakken mellem numrene forsvinder, og den behårede islænding sætter fingrene på guitaren, lukker han øjneneog forsvinder ind i skønsangen. Det samme gør publikum, og kombinationen af inderlighed og latter gør koncerten til vaskeægte musikterapi. Han spiller iogså på Train i Aarhus, så at være jyde er ikke nogen undskyldning for at misse koncerten.
Generelt
Regnsky inviterer til 10 års fødselsdagsfest
Da en ung pige i 2008 etablerede en musikblog, hvor hun kunne dele ud af sine musikalske oplevelser, havde hun og andre næppe regnet med, at denne musikblog ville skrive om hundredevis af artister og koncerter, afholde fester med blandt andre Gold Panda, John Talabot, James Holden og Max Cooper på programmet og stadigvæk stå oprejst med lyst til mere efter 10 år.
Men alt dette er tilfældet for Regnsky, der nu kan fejre 10 års fødselsdag og snart løfte sløret for sin mest ambitiøse bloggerstab til dato. Derfor vil vi gerne fejre, at vi runder dette skarpe hjørne på en måde, der kommer os naturligt og står os meget nært; ved at holde en fest for vores læsere, samarbejdspartnere, venner og for vores venners venner.
Det hele finder sted på Jolene i København lørdag den 15. september, hvor der vil være aftenhygge, fremragende dj’s hele natten og muligvis en lille overraskelse imellem alt dette.
Vores fødselsdagsfest begynder med en reception klokken 19.00 under Jolenes markiser, hvor vi vil byde på et glas, en øl og en let snack.
Når natten bider sig fast, kan vi byde på et program af dj’s, som i løbet af de seneste 10 år har spillet en stor rolle for Regnsky og for klubscenen omkring os. DJ’s, vi er stolte over siden hen at kunne kalde for venner. Vi vil gerne tillade os at præsentere disse venner for jer.
SOUSA & SCHMIDT
Medbring passet og husk rejsevaccinationen, for Sousa & Schmidt tager jer hele verden rundt. David Sousa og Mads Schmidts ti år lange affære som DJ-duo begyndte på Rust med torsdagsklubben Villains Club, og siden har deres CD-tasker (som stadig tages i brug!) også fundet plads til orientalske obskuriteter, sydamerikansk disco og glemte pop-perler. Der er ingen imiterende eksotisme over deres sets – tværtimod. Sousa & Schmidts beundring for musikken er oprigtig, både som dj’s og som arrangører af de yderst populære Footwork-fester.
THEODOR CLAUSEN
Vores venskab med Theodor Clausen går hele vejen tilbage til nogle af de første fester, vi arrangerede på Dunkel. Her havde vi vanligt tæt følgeskab af Theodor, både som dj og som producer i Mislyd og senere hen Averos, ligesom han var med til at søsætte torsdagsklubben Manna på Jolene.
Golden Retriever
Golden Retriever alias Carlo Molino er så lokal, som man overhovedet kan komme det for en københavnerbaseret italiener. Carlo er kendt i nattelivet som en evig energikilde med en stor kærlighed til elektronisk musik. Når han ikke kører solo, spiller han i dj-duoen Carlo & Selma, der nærmest har sin hjemmebane på Jolene, hvorfra de både dj’er hyppigt og holder fester.
Generelt
REGNSKY SØGER NYE SKRIBENTER – OG FOTOGRAFER
Føler du en rus af dopamin, når du hører ny musik? Har du lyst til at fortælle om musikalske oplevelser til et nysgerrigt publikum, og har du mod på at lære og komme på spændende oplevelser med et erfarent bloggerteam? Så har Regnsky måske brug for dine kræfter!
Vi holder i øjeblikket en kort ferie på Regnsky, men når vi kommer tilbage, bliver det så småt tid til at fejre vores 10 års jubilæum som musikblog.
I den forbindelse er vi på udgik efter en udvidelse af skribentstaben og efter nye kræfter, som kan løfte Regnsky mod nye højder ved at gøre det, som alle medlemmer af bloggen brænder for: Dele ny musik og musikalske oplevelser med andre nysgerrige øjne og ører.
Om os:
Siden Regnsky blev stiftet i 2009, har bloggen været en sandkasse for fri leg og frie rammer til at udtrykke sig på tværs af genrer og udtryk. Det er ud fra denne formel, at vi skriver om den musik, der tænder en ild i os, og som fortjener at blive udbredt til flere mennesker. Vi skriver om musikken, som om vi anbefaler den til en nær ven, og på den måde ender vores sprog og historier ikke sjældent med at blive meget personlige og indlevende.
I øjeblikket styres Regnsky af Morten Bruhn, Peter Storgaard, Rasmus Stegmann, Eva Laksø og Mirja Bonné. Vi ligger aldersmæssigt fra midten til slutningen af 20’erne og er enten uddannede i journalist- eller musikbranchen – og for de fleste af os startede det hele med denne lille blog (læs meget mere om Regnsky på dette link).
Desværre har vores fem skribenter ikke altid tiden til at give musikken den opmærksomhed, den fortjener, og vi er derfor på udkig efter to-tre nye skribenter, der kan komme med nye ideer, indspark og indlæg til bloggen. Det er værd at nævne, at Regnsky skrives fra personligt engagement og ikke har nogen indtægter – derfor er det også ulønnet at skrive/fotografere for Regnsky. Til gengæld kan vi tilbyde et opbakkende miljø, muligheden for at lære at formidle kunst og kultur til tusindvis af læsere samt – ikke mindst – muligheden for at dække flere koncerter og festivaler.
Om dig:
Foruden en naturlig interesse for musik har vi ikke nogen håndfaste forventninger til dig. Måske er du netop begyndt på eller overvejer at starte på en videregående uddannelse, måske klør det i dig at prøve din formidling af på et højere niveau, eller måske vil du bare gerne have et sted at dele musikalske opdagelser med andre. Og selvom samtlige fem Regnsky-skribenter for øjeblikket har base i København, er der i udgangspunktet ingen krav til geografi.
Fotograf:
Som noget nyt ønsker vi også at få flere egenproducerede billedserier ind på vores blog. Derfor søger Regnsky en fast fotograf, der har lyst til at arbejde fortællende og journalistisk med sine billeder. Vi forventer, at en Regnsky-fotografs opgaver sjældent bliver at supplere billedmateriale til de øvrige skribenters artikler, men i høj grad at levere selvstændige og fotojournalistiske stemningsreportager igennem sin egen tilstedeværelse ved koncerter og festivaler.
Er du interesseret i at komme med på bloggen, skal du senest mandag d. 6. august kontakte os på morten@regnsky.dk, hvor du i mailen bedes skrive lidt om dig selv og dit forhold til musik. Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål til bloggen eller skribenternes arbejde på Regnsky. Vi glæder os til at høre fra dig, og håber at du vil…
