Metronomy @ Rust

metronomy

Torsdag på Spotfestivalen 2007. 3 engelske bands åbner Voxhall som festivalscene. Dead Kids, der hverken er blevet mere eller mindre kendte på 2 år, starter aftenen med det, der velsagtens blev festivalens mærkeligste koncert. Det betyder, at den overgik As In Rebeccamarias funktionsløse sæbebobbelblæsende ninjaer. Og det skal der en del til.
Men mest af alt, førte de første dele af aftenen til hardcore undren over, hvorfor Spotfestivalen havde valgt at fokusere på middelmådige engelske bands.
Det gjorde Spotfestivalen måske fordi de kunne se, at aftenens 3. act, Metronomy, i 2007 havde det, som Spotfestivalen hvert år kigger efter: kvaliteter til at blive det næste hype-victim.

Metronomy-hypen kulminerede i juni sidste år med pladsen som mest lyttede kunstner på hypemachine med nummeret “Heartbreaker”, der med sit catchy omkvæd, analoge synthfigurer og komprimisløshed blev et hit af Hot Chip-lignende dimensioner på dansegulve Europa over.  Ligesom “Heartbreaker”, blev den efterfølgende single “A Thing For Me” hele efteråret danset godt igennem.
Det får danskerne først mulighed for nu. Rust har skudt hype-papegøgen, og torsdag d. 5.3 spiller Metronomy, et halvt år efter gennembrudspladen “Nights Out” udkom i Danmark. Metronomy har ry for at spille koncerter med lige dele falset-vokal, trippende synth og de kantede guitarriff, der er så karakteristiske for discoinspireret electropop ano 2008-2009.

Og ligesom for 2 år siden, har Metronomy også denne torsdag aften følgeskab af 2 andre engelske upcommingbands, nemlig det lidt mere albumaktuelle Sky Larkin og Johnny Foreigner. Sky Larkin udsendte debutalbummet “The Golden Spike” for en måneds tid siden, og spiller indierock som vi har hørt den de sidste år – med kor, lettere forvrængede guitarer og fokus på omkvædet. Men mon ikke Metronomy endnu engang bliver aftenens hit?

Metronomy – Heartbreaker
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/05-heartbreaker.mp3]

Metronomy
Sky Larkin

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Junior Boys

Junior Boys

Det er efterhånden godt tre år siden, Junior Boys udsendte album nummer to, This Is Goodbye, der bød på singler som “Double Shadow”, der roterede flittigt både på klubber og i indiehjem verden over. Også i Danmark blev releasen vel modtaget, og af Soundvenues anmelder, Peter Bølling-Ladegaard fik den 4 stjerner, samt denne anbefaling med på vejen:

“Her er tale om velkomponerede og fængende melodier fra rytmemageren Matt Didemus’ hånd, der sammen med Jeremy Greenspans lette og veltilpassede vokal rammer mere end præcist.”

Nu har Junior Boys så endelig offentliggjort datoen for tredje album – “Begone Dull Care” – d. 24. marts i hjemlandet Canada og 7. april i resten af verdenen. Men allerede mandag præsenterede Soundvenue 1. singlen “Hazel” på deres High5 liste, og på Junior Boys pladeselskab Dominos site kan yderligere et nummer, “Parallel Lines”, høres i fuld længde – “Parallel Lines”, de to lægger sig godt i stil med de to foregående plader. Lyden er strømlinet og med en kølig distance, der er typisk for elektronisk musik, men samtidig også blød, poppet og indbydende.

Og selvom pausen siden “So This is Goodbye” har været lang, har Junior Boys i mellemtiden ikke været dovne. Samtidig med, at den ene del af duoen, Matthew Didemus, har indrettet sig med familie i Berlin, har Junior Boys remixet, dj’et og Jeremy Greenspan har med sin svævende og lette vokal bidraget som vokalist på forskelige, hovedsageligt elektroniske projekter.
Og selvom det ikke har været helt dårligt, er det nu godt at have en ny Junior Boys i udsigt.

Junior Boys – Parallel Lines
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/juniorboys-parallellines.mp3]

Junior Boys på myspace

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

The Rumour Said Fire

The Rumour Said Fire

Københavnske The Rumour Said Fire toppede i september Soundvenues toneangivende High5-liste, men har stadig ikke opnået det store gennembrud. Det kunne nu godt være tæt på, for bandet skriver iørefaldende og veloplagte sange, der sender tankerne mod det nye årtusindes populære (canadiske) indierockbands.
Skønt The Rumour Said Fire endnu ikke er signet til et pladeselskab spiller de d. 9.4.2009 som “special guests” til Morningside Records labelnight på Loppen i København sammen med Shout Wellington Air Force og Larsen & Furious Jane.
Netop Shout Wellington Air Force er musikalsk tæt beslægtet med The Rumour Said Fire. Men hvor Shout Wellington Air Force numre har et umiskendeligt popsnit og sigter efter en mere folkinspireret poplyd, går The Rumour Said Fire rockvejen, og på et nummer som “Me Me Me” er guitaren skramlet og tør, som en punkguitar spillet uden vrede.
Generelt er The Rumour Said Fires musik er eksempel på, at “no limits” kan være et glimrende motto – eksempelvis på “Love For The Tortured”, der bevæger sig gennem den amerikana-inspirerede guitarintro, det  ellers 2/4 dele ordinære 1. vers båret af en legesyg guitar/bas-konstruktion, til den hymnelignende slutning. Ufattelig stærkt, med så mange lag, at det er en sand skam at høre musikken gennem en computer – og da The Rumour Said Fire er et virkelig dygtigt liveband, kan det kun anbefales at tage til en af gruppens ganske velbesøgte koncerter.

The Rumour Said Fire – Love For The Tortured
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/love_for_the_tortured1.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Cody

cody-cover

Hvorfor jeg ikke tidligere har bemærket Cody er et mysterium. Grunden til det ligefrem er et mysterium er, at Cody gennem det sidste års tid har spillet et væld af omtalte koncerter i København. Og det at være håndplukket af bands som de musikalsk beslægtede The National og helten Bonnie “Prince” Billy til supporttjanser, burde for undertegnede være mere end grund nok til at lægge ører til et band. Cody ligger sig genremæssigt op ad sangskrivere som Neil Young og Sparklehorse, og er af anmeldere blevet kaldt countryfolk, countryrock og  antifolk. De er ikke helt gale på den, for Codys musik bærer præg af utallige inspirationskilde.

Måske er Cody gået forbi flere par ører, fordi musikken som udgangspunkt opfattes som indadvendt. Den kræver tid før melodierne åbenbarer sig som enestående og individuelt stærke værker. Netop dette er en af ep’ens store forcer. Samtlige seks numre fremstår som individuelle præstationer, og viser nuancerede sider af Codys formåen. “Make You Return” er upbeat, med energisk fremdrivende guitarriff, hvor “Comfort and Rage” i et helt anderledes slæbende tempo viser Kasper Kaaes imponerende stemmes spændvidde, fra det helt dybe til det inderlige og lyse i den smukt forløste slutning, der bygges op af tyst slideguitar, violiner, banjo, orgel og horn. Kaae er fuldstændigt bevidst som sin stemmes egenskaber, og tør eksperimentere med den. I stil med pladens instrumentering, i hvilken der er lagt vægt på de forskellighedsskabende detaljer, spænder Kaaes vokal bredt. Den er gavmild overfor lytteren, og døren til Codys univers, der ellers har en tendens til at lukke sig om sig selv. For i Codys univers er der ingen tvivl om, hvem fokus er rettet mod – Kaaes stemme står i midten af lydbilledet, og instrumenterne smyger sig om denne og komplimenterer på smukkeste vis vokalen som numrenes samlingspunkt.
Det kunne gå fuldstændig galt. Men Kaae bærer det på smukkeste vis, og forener melodi og stemning, melankoli og skønhed, så imponerende, at jeg bukker dybt og takker for en helt igennem fremragende debut.

Cody kan opleves live på Huset i Magstræde i Kbh. på lørdag d. 14.2.

Cody – Comfort and Rage
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/03-comfort-and-rage.mp3]

www.myspace.com/codysongs

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

And it would have been a pleasure

decorate.decorate.

Mon Decorate. Decorate. forsanger Asbjørn Auring Grimm er begyndt at studere historie?
Under alle omstændighederne inspirerer historien til musik. Siden maj sidste år har han med varierende projekter ladt folk på myspace-turné dumpe ind i navne som “Well”, “Soviets in the Sky with Diamond” og nu også “Sowjets im Himmel”.
De to førstnævnte projekter præsenterede et udtryk markant anderledes end Decorate. Decorates. Her dominerede den akustiske guitar, fokus var udelukkende på vokalen og i særdeleshed teksterne, der i lighed med forbillederne i Bright Eyes og Hayden beskriver hverdagens historier, men med en inderlighed og personlighed, som mange kan misunde.
Nu har Grimm allieret sig med Klaus Hedegård Nielsen (Beta Satan, Tiger Tunes), det har givet en del mere kød på musikken. På “The Falling of a Neutron Bomb” marcherer trommerne akkompangeret af orgel, og udtrykket har generelt fået en hårdere kant og et nærmest militaristisk højstemt udtryk – og det klæder Grimms stemme.

Hos Decorate. Decorate. er udviklingen i mellemtiden til at overse. 1. singlen fra den kommende plade “Instructions” blev frigivet i mandags, og er som forventet den energiske livefavorit “Pleasure”. Guitarstøjen er markant og brusende, trommerne ligger jævnt, tungt og trampende, og desperationen er på en gang velkendt og fremmedgjort. “Pleasure” viser ikke den store udvikling hos bandet, men det er stadig fængende, dystert og umådelig velproduceret
Og lovende.

Sowjets im Himmel – The Falling of a Talking Neutron Bomb
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/03_q__i_observe_the_falling_of_a_talking_neutron_bomb.mp3]

Decorate. Decorate.

Sowjets im Himmel

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?