The New Norway

The New Wine

For et par uger siden blev festivalen By:Larm afholdt i Oslo, Norge. By:Larm er Nordens største branchefestival, og det er her de store tendenser i selvfølgelig hovedsagligt Norge, men også Sverige, Danmark og Finland kan spores.
Denne gang var der særligt fokus på et band – det netop pladeaktuelle The Whitest Boy Alive, der skønt 75% af bandet stammer fra Tyskland, præsenteredes som et norsk band – måske fordi hovedmanden, lydarkitekten og den noget nær ikoniserede Erlend Øyes baggrund ligger i Bergen. Bergen er Norges befolkningsmæssigt næststørste by, men musikalsk set ubetinget den, med størst talentmæssig begavelse.

The Whitest Boy Alive – Intensions
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/02-intentions.mp3]

Det hornbrillebærende vidunderbarn, der fik sit gennembrud som ene del af duoen Kings of Convenience med 2004-albummet Riot In An Empty Street, har defineret den stil, det på årets festival viste sig som en gennemgående tendens.
Disse bands fra denne nye bølge kommer hovedsageligt fra Bergen og omegn, og hvad de kommer i fjeld-vandet er ikke godt at vide. Lyden er inspireret af den, som The Whitest Boy Alive præsenterede på debuten “Dreams”, og nu viderefører på “Rules”: en blanding af funky guitar, detaljerige jazzede trommespor og Øyes behagelige stemme ubetinget i forgrunden. Alt sammen præsenteret med en tilbagelænet afslappet elegance, der behageligt osede af overskud og coolness.

The Whitest Boy Alive – Burning
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/the_whitest_boy_alive_-_burning.mp3]

Men det band, der på By:Larm oplevede den største omtale fra aviser, er endnu på det stadium, hvor det er usikkert, hvilket pladeselskab, der skal udsende debuten. De har ingen fysiske udgivelser bag sig, men kan allerede skrive over 100.000 visninger af myspace-profilen på visitkortet.  Også stammer de fra Bergen. The New Wine, hedder de, og som en rapporter fra Gaffa bemærkede, kunne det lede tankerne hen på ordsproget om gammel vin på nye flasker. The New Wine spiller nemlig deres instrumenter ligeså tilbagelænet og præget af overskud som The Whitest Boy Alive, og Erlend Øye har forlængst erklæret sig som hardcore fan og også optrådt med bandet live. Det er med god grund, for de glimrende melodier står i kø – bare lyt til “Revolving Cylinder”, hvis håndklap og tacky keyboardtema umiddelbart fængsler lytteren, eller den lidt mindre dansable “Locked Position”, der er et glimrende eksempel på bandets fænomenale evne til at skabe elegante sammenhænge i numrenes elementer.
Jeg håber bandets efter sigende glimrende liveoptrædener på By:Larm fortsætter til de, som support for The Whitest Boy Alive, besøger Århus og København i slutningen af april

The New Wine – Revolving Cylinder
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/the_new_wine-revolving_cylinder.mp3]

The New Wine – I Had To Tell You
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/i-had-to-tell-you.mp3]

The Whitest Boy Alive
The New Wine

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Vinnie Who @ Stengade, Roskilde og Start!

Vinnie Who

Vinnie Who er noget af det aller mest lovende i dansk musiks undergrund. Det statement har vi på Regnsky i et godt stykke tid turde ytre højt, og nu ser det ud til, at resten af musik-Danmark begynder at være enige. Fra på lørdag og henover sommeren spiller Vinnie Who udover opvarmning for Who Made Who også på diverse festivaler.

Live får Vinnie Whos musik for alvor liv, og med forventninger om en intens koncert, vendte jeg lørdag aften snuden mod Nørrebro og Stengade 30 for endnu en gang at få bekræftet hypen.
Koncerten på Stengade præsenterede et band, der nu er så sikre i samtlige numre, at der er plads til at eksperimentere. Det første, der overvældede mig fuldstændigt ved koncerten var lyden. Jeg har aldrig oplevet et så nuanceret, bredt og luftigt lydbillede på Stengade, og det klædte Vinnie Whos lyd at fremstå så krystalklart. Disco er en festgenre, og Vinnie Who skabte med sine catchy melodier og flotte arrangementer soundtracket for den perfekte fest.

På Start! Festival, der løber af stablen 4-6. juni, har Vinnie Who fået tildelt spilletid kl 22:15, og det er uden tvivl det bedste tidspunkt for bandet, som forhåbentlig kommer ud til et bredere publikum her. Også koncerten på Roskilde giver forhåbentlig en stor mængde omtale til bandet, der på trods af titler som Soundvenue Selected, Ugens Band på Bandbase.dk og utallige koncerter, endnu ikke har opnået sit fortjente gennembrud. 
Og ligepræcis menneskerne var det eneste, der manglede før stemningen og totaloplevelsen var helt i top på Stengade. Som Niels Bagge udtrykte det til BandBase, da de spurgte, hvad man kunne forvente af Vinnie Who live: “Man kan forvente at se unge drenge, som sveder og vrikker med hofterne.” Det lever Vinnie Who 100 % op til, men det ville være givende for liveoplevelsen, hvis publikum var opsatte på samme fest som bandet er.

Vinnie Who – The Fall
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/the-fall.mp3]

Vinnie Who – Feeling Gloom
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/rise-with-you.mp3]

Myspace

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

HARDSHIPS!

jenny wilson

Jenny Wilson har på sit andet soloalbum smidt fløjshandskerne. På debuten “Love & Youth” præsenterede Jenny Wilson sig uden bandet First Floor Power for første gang, til stor glæde for os med hang til klaverbaseret indiepop. Debuten lå i fin forlængelse af FFP’s 2. album, og de fine fine tekster om forelskelse, sko, sommer og ungdommens naivitet gik hånd i hånd med melodier så smukke, at det blev 2005’s velsagtens fornemmeste forårs-soundtrack.
For en uges tid siden kom opfølgeren så – præcis 4 år efter debuten.

Hvor Wilson på “Love & Youth” fokuserede på den enkle popmelodi, har pausen bragt inspiration fra andre dele af musikens verden med. Ofte er vokalen blot ledsaget af et enkelt beat eller et klaver, og jeg må indrømme at det lidt rå, nedbarberede udtryk var lidt af en kamel at sluge, når jeg egentlig godt kan lide indiepop, som vi plejede at få den serveret. Fokus ligger mere på instrumenterne som individuelle enheder i numrene, end som en tilsammen svimlende helhed. Det fremstår først mere som en interessant end en god idé, men som pladen trænger ind under huden på lytteren, åbenbarer popmelodier som den catchy, straight-forward “Anchor Made Of Sand” eller den dansable og organiske “Pass Me the Salt” sig.
Fornyelsen gør glæden ved “Hardships!” større, end hvis Jenny Wilson havde fortsat i sporet fra “Love & Youth”, og kombinationen af elementer fra R’n’B og soul og den hvide indiepop giver det bedst tænkelige resultat – et sprødt, frisk album.
Og endnu engang er Jenny Wilson – nu i fornyelse – den overlegne kandidat til prisen for “Bedste Forårs-Soundtrack”.

Jenny WilsonPass Me The Salt

[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/09-pass-me-the-salt.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Culture Box afterburner

regnsky culture box

Fredag kl 00, Culture Box i København. Regnsky DJ-team spiller settets første nummer – Kid Kishore’s “Hej Lollipop”. Det blev starten på en aften, der forhåbentlig bliver den første af mange.
Settet bestod hovedsageligt af artister vi tidligere har givet opmærksomhed her på bloggen – bl.a. havde vi næsten-premiere på Tiga nummeret “Love Don’t Dance Here Anymore”, som Morten tidligere skrev om.

Her på Regnsky havde vi glædet os til at opleve Daedalus (som Lærke også have på sin top ti liste over 2008), og var omtrendt ligeså ærgelige over hans problemer med vejret  i USA som de, der forgæves tog til Culture Box. Tilgengæld gav aflysningen ekstra plads til Regnsky i kælderen, da Karsten Pflum blev rykket op i den store sal, og Danmarks sødeste musikblog spillede et 3 timer langt set, der holdt dansegulvet igang med en cocktail af blippende electronica, håndklapvenlig disco og det indimellem.

Regnsky kan ikke vente til næste gang, vi sammen piller ved knapper – d. 9.4. på Dunkel i København, hvor vi vil præsentere Danmarks bedste undergrund. Sæt kryds i kalenderen!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Daedelus tonight!

Flyer af PernillePernille

I aften gæster amerikanske Daedelus København, hvor han vil spille et live set på Culture Box. Vi har tidligere skrevet om selv samme Daedelus, og vi er derfor rigtig spændte på at opleve ham live. Udover Daedelus vil det også være muligt at opleve Dj-sets fra Carl Emil, der er manden bag Elektroniske Tirsdage og Rumpistol samt en liveoptræden fra Karsten Pflum. Men for at det ikke skulle være nok, så har vi her på Regnsky fået den store ære at optræde med et DJ-set i kælderen, mens Karsten Pflum vil spille efterfølgende!

Vi er rigtig spændte og topmotiverede til, forhåbentligt, at skabe en god aften. Vi vil derfor selvfølgelig også opfordre alle fra hovedstadsområdet til at kigge forbi. Vi håber vi ser jer i aften!

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?