Den salte fornemmelse i luften fra tangdyngerne langs havet og den lille lykke i de fire smut fra stenen, du lige har sendt ud i det krusede vand. Duften fra et ny-plukket æble og smagen af solmodne brombær. Vi har nok alle et sted eller en ting, vi vender tilbage til, enten i tankerne eller fysisk, når vi skal finde ro. Et sted hvor tid, forandringer og bekymringer er irrelevante i momentet. Du er bare til, som en del af det hele, og for blot en stund er alt, som det skal være.
Det var den fornemmelse, som jeg sad tilbage med efter at have lyttet til “Enghave Lys”, der er første udspil fra Henrik Lindstrands soloalbum “Leken”. Med “Enghave Lys” lader Henrik Lindstrand klaveret være centrum, og derigennem opstår et meget smukt og enkelt udtryk, som giver plads til at dvæle, og lader musikken tale for sig selv.
Henrik Lindstrand er måske bedst kendt her i Danmark som guitarist og keyboardspiller i Kashmir, men han har også komponeret musikken til flere film; blandt andet danske “Steppeulven” fra 2015. “Leken” er Henrik Lindstrands første soloalbum; et album med inspiration fra den svenske skogssjö han voksede op i nærheden af – Lindstrand fortæller:
“’Leken’-søen har en særlig plads i mit hjerte. For mig er den en slags metafor for et lille sted, hvor der er rart at være. Et frirum og en plads hvor det er ok at trække stikket. Det nye album er stærkt inspireret af dette sted.”
“Leken” udkommer fredag den 6. oktober. I forbindelse med udgivelsen kan du opleve Henrik Lindstrand på Jazzhouse torsdag den 12 oktober.
FRYGT EJ! Sommeren 2017 er IKKE slut endnu, specielt ikke hvis du på lørdag drager mod vestegnen, hvor en ny, dansk festival ser dagens lys…
Lørdag den 26. august afvikles For Evigt Hip Hop-Rødovre . Her skal 18 kunstnere over 13 timer nok få understreget bredden og drøjden på den danske hip hop scene, med både internationale, upcomings og mere etablerede navne på programmet. Det er nok ikke en hemmelighed, at hip hop-genren ikke har fyldt så meget her på Regnsky, og personligt er jeg også total newbie i forhold til lørdagens lineup, men altså… SÅ MEGET DESTO BEDRE GRUND TIL AT SMIDE GOURMET HOTDOGGEN, lette den bleghvide-indierumpet og kaste sig ud i nye musikalske eventyr!
I lørdags havde jeg sat den danske rapper Annelise og hendes producer Milad Genius i stævne for (forhåbentlig) at blive lidt klogere på den gode gamle som nye hip hop-musik. Annelise Lenander er selv på programmet, så vi fik os både en snak om Annelise og hendes musik, men også om hip hop generelt. Til slut kom Annelise og Milad med deres bud på en “tour de hip hop” i Rødovre på lørdag.
Annelise Lenander er født og opvokset i Bramming. Hun har altid sunget, og som 17-årig flyttede hun til København for at lave musik. I 2013 blev hun kontaktet af Carlos fra Mund De Carlo, der ville have hende med på deres nye album som backup-rapper. Annelise faldt hurtigt ind i det kreative musikfælleskab Struglaz med base på Nørrebro i København, og det er her, vi sidder i dag og får en snak om hip hop, fælleskaber og den uendelige kærlighed til musikken.
Hvordan begyndte Annelise som selvstændigt projekt?
Annelise: “Efter at have spillet sammen i noget tid ville Carlos gerne inkorporere mig mere i liveshows’ne. Derfor lavede vi “Frisk Fiks“, som faktisk endte med at blive min første soloudgivelse. Så tog det fart på; vi syntes selv, “Frisk Fiks” var blevet mega god, så vi lavede sgu noget mere. Vi fik prøvet en masse ting af og blev mere sikre på, hvem vi er, og hvad vi gerne vil med Annelise.”
Er der noget, du gerne vil formidle med din musik?
Annelise: “Jamen, “Kvinde” fx handler rigtig meget om at vælge sine kampe og hvile i det. At turde være sig selv, udtrykke sig, gøre det du er bedst til og tro på det! Jeg tænker nummeret “Kvinde” som sådan den indre stemme, du ville ønske, kunne komme og sige gode ting til dig selv en gang imellem. Sådan: “Nå ja, det skal jeg lige huske.” Det er også et nummer, jeg selv kan bruge.”
Hvad kan hip hop i forhold til andre genrer?
Milad: “Der er jo lidt forskel på hip hop og rap. Hip hop er en hel kultur, en historie med en masse forskellige elementer som breakdance, MC, DJ, grafitti, der alle har en super fed historie bag sig. Rap er et slags kunstmedie, hvor du virkelig kan nå at sige meget og på den måde virkelig få nogle budskaber igennem. Men altså generelt er hip hop en ligeså bred genrebetegnelse, som hvis du bare sagde “rock”.
Hvis man skulle sætte et genre mærkat på Annelise, hvad ville det så være?
Annelise: “Jamen, jeg laver hip – POP.”
Hip – pop?
Annelise: “Ja, fordi det er meget catchy, og det er meget poppet og R&B’et på en eller anden måde. Altså mig og Milad er jo KÆÆÆÆMPE popfans! Vi er nogle værre “popduller” begge to, he. Vi kan virkelig godt li’ det. Samtidig er vi også vilde med orientalske beats, så vi har næsten altid nogle trommer, beats eller toner i baggrunden, som har sådan lidt mellemøstlige vibes.”
Hvad kan vi forvente fra Annelise de næste par måneder?
Annelise: “Der er masser af nye ting på vej med Annelise, og vi skal også ud og spille en masse. Her på lørdag kan du jo høre os på Forevigt Hip Hop, men også den 30. september har jeg, Manus Bell og Lady Smitha GRANDE finale på vores PÅ TVÆRS TOUR på Stengade.”
Hvad enten du er nede med hjerneeksploderende Cypher Crews, beats og hardcore gadeslang, eller som mig blot er nysgerrig og eventyrlysten, er jeg sikker på, der er lagt op til en vild en på opleveren på lørdag til Forevigt Hip Hop-Rødovre .
Her får du Annelise og Milads “hip hop-guide” til, hvad du skal opleve på lørdag.
Kl. 10.30 Marwan – en vild lyriker og ærlighedspoet direkte fra ghettoen, og så er du godt varmet op til…
Kl. 11.45 hvor gruppen Binær, som består af Trepac og Mund De Carlo, går på. Fordi de er de dygtigste og skønneste hjemmedrenge og har lavet det vildeste og mest rimtastiske samarbejde set i DK! Og de har lovet samme setup, som de lavede på Vega, så der er med garanti lovet et killer show!
Kl. 13.30 er det blevet Pede B’s tur. En af de skarpeste sangskrivere i landet, og så fyrer han altid op for et publikuminkluderende show, efter denne koncert er du helt klar til resten af dagen!
Kl. 14.20 skal du høre Ham den lange. Med albummet “Dagbog fra en flytningelejr” der handler om tiden som frivillig i de græske flygtningelejre. Ingen andre på festivalen laver noget lignende!
Kl. 16.30 Nota Bene – fordi han er en af de hårdeste drenge i undergrunden!
Kl. 17.05 Freestyle rap battle – fordi det er så vanvittigt, at nogle mennesker rummer det sindsyge talent at lave sammenhængende rim og punch på stedet. Elbanovic vandt for DM i freestyle i lørdags for andet år i streg, og hvis man ikke lige kender til dén liga, så vil man blive dybt imponeret – 100% improviseret underholdning!
Kl. 17.40 Ingen Anden Lise end Annelise – selvfølgelig! ;-)
Kl. 18.50 Skal du til dansefest med den herlige og smilsmittende, dansefremkalende rapper Marvelous Mosell!
Kl. 21.15 Ukendt Kunstner – da de er to af mine store idoler, og sidst jeg så dem på Skanderborg 2016, lavede de festivalens mest gennemførte og sublime koncert! Direkte kunst!
Sidst men ikke mindst SU-FUCKING-SPEKT! De her drenge har været i gamet i “For Evigt” og formår stadig at stå på toppen. En Suspekt-koncert er nok det vildeste, jeg nogensinde har været til!
Det er fredag den 10. februar 2017, og jeg befinder mig på Nordatlantens Brygge til release-koncert af Eik Octobres nye EP “Lent”. De sidste par dage har den danske vinter vist sin ankomst med sne og frostgrader over byen, og hvad er så mere belejligt end at sætte sig ind i varmen og blive ledt med på en rejse i danske Eik Octobres melankolske univers.
Aftenen lagde ud med den unge færøske sangskriver Lea Kampmann som opvarmningsband. Med sin guitar og sine tre musikere præsenterede Lea en håndfuld perler i form af drømmende folkmusik med både færøske og engelske tekster. Her blev udvist et udtryk og et talent, som i sig selv kunne have udgjort et hovednavn, og hun var en sand musikalsk optur, som jeg helt bestemt tror, vi kommer til at høre mere til!
Efter Lea Kampmann indtog Eik Octobre scenen i form af den 25-årige komponist og musiker Emil Skovsgaard Christensen og hans strygerensemble fra EP’en. Vi har at gøre med instrumentalmusik, som udspiller sig fra Emils klaverkompositioner akkompagneret af strygerne i stemningsmættede klangfarvelader, der levende fører lytteren ud og hjem på en og samme tid. Emils musik lægger i høj grad op til fordybelse og eftertænksomhed. Det er uden ord, og alligevel er man med fra start til slut.
In a storm, One winter, why we fight og prelude er de fire numre vi finder på EP’en “Lent”, der er den første officielle udgivelse fra Eik Octobre. Emil er hjemme bag klaveret, og nøjsomt fører han sit publikum gennem de følsomme kompositioner i samskabelse med det særlige strygerensemble. Musikken er bevægende og vel doseret uden på noget tidspunkt at blive overprætentiøst, og lytteren inkluderes i de instrumentale kompositioner med træk fra filmmusikkens komponister som Dustin O’Halloran og Yann Tiersen.
Eik Octobres musik er levende, nærværende og melankolsk og passer perfekt som soundtracket til resten af din vintermåned (eller når tiden blot er til lidt eftertænksomhed). Så træk i din bedste groftstrikkede sweater, sæt et lys i vinduesskammen og kig ud på den frostklare himmel, imens du giver dig hen til Eik Octobres eventyrlige fortællinger, der starter, hvor ordene hører op.
EP’en Lent kommer ud på Spotify i løbet af de næste par dage, og indtil da kan du tjekke Eik Octobres musik ud på Soundcloud.
”Den 2. december ville dansk elektronisk musiks bedstemor være fyldt 92. I den anledning udgiver Dacapo den nye CD ‘EMP RMX 333 – A Tribute to Else Marie Pade’, hvor 11 kunstnere hylder Else Marie Pade, som døde i januar.”
Jeg faldt tilfældigvis over denne begivenhed på Facebook i sidste uge (tak FB) og fik i den anledning lyst til at dele den prøveartikel, som jeg lavede til Regnsky for snart et år siden. God læselyst og så ses vi måske til bobler, lagkage, flag og fejring i det gamle radiohus
Stjerner, strøm og æggesnaps
Komponist og musiker Else Marie Pade er kendt som en af de store danske pionerer inden for elektronisk musik. En genre som i dag er blevet så indlejret i vores musikkultur, at termen “elektronisk musik” sjældnere tages i brug, end hvis der er tale om ren akustisk musik. Siden det første stykke “elektronmusik” blev spillet i Danmarks Radio, har den elektroniske genre været i en konstant udvikling, flyttet sig og finder forsat nye veje. Den danske elektroniske festival Strøm er et godt eksempel på, hvor solidt genren står i dag, og festivalen kunne da også fejre sit 10 års jubilæum her i 2016 med et bredt udbud af diverse genrer og kunstnere inden for den elektroniske scene.
Else Maries Pades inspiration til sine banebrydende værker, stammer fra hendes barndoms fantasiverdener og drømme. Grundet sygdom levede hun et isoleret liv gennem en stor del af sin barndom. Lydene var hendes primære kontakt med livet uden for lejligheden i Århus, hvor hun boede med sine forældre. Hendes fantasi og kreativitet fejlede dog ikke noget, og om aftenenerne lå hun og lyttede til stjernerne, som sludrede og månemanden, der oplyste den sorte nattehimmel. Lydene blev hendes venner, som hun fandt på eventyr og historier ud fra, og det var både de udefrakommende lyde fra gaden og lydene i hendes eget hoved, hun brugte i sin drømmesymfoni om engle, dæmoner og stjerner. De musikalske fantasier blev sidenhen grobunden og drivkraften for hendes revolutionerende musikalske karriere.
Første gang jeg selv hørte Else Marie Pades lille stemme, en stemme som er præget af en halsoperation, og derfor har en helt særlig lyd (næsten som en dukkestemme), var i radioprogrammet Besøgstid på P1. I starten af interviewet fortæller Else Marie Pade om forskellige lyde, og da hun bliver spurgt om sin yndlingslyd, udbryder hun klukkende: ”Jaaa… Den er så sjov, for det er at røre æggesnaps i en kop”. Herefter beskriver hun, hvordan denne dumpe lyd forbinder hende med barndommens tryghed og tilføjer om yndlingslyden at den: ”så oven i købet var noget som smagte godt!”. Her, blot fire minutter inde i interviewet, var jeg solgt til denne dame med den sjove stemme. En dame, der trods sin høje alder, og et liv præget af krig, sygdom og isolation, alligevel evner at have øje for de gode ting, og som med lidt tryllestøv, en saks og et spolebånd kan forvandle almindelige lyde til eventyr og musik.
I 1951 så Else Marie Padde muligheden for at indfri sine musikalske fantasier fra barndommen, da hun i et radioprogram for første gang blev præsenteret for “konkretmusikken”. Konkretmusikken byggede blandt andet på begrebet akusmatisk musik brugt af Pierre Schäffer (ophavsmanden til “musique concrète”) om lyde og musik, man ikke ser blive til, men blot hører. Her var altså tale om musik skabt til at blive spillet gennem højttalere, fremfor til at blive opført af musikere. Else Marie Pade fik herefter kontakt med Karlheinz Stockhausen og Pierre Boullez i studierne på Darmstadtskolen, og med sin stilling i Danmarks Radio blev udforskningen og eksperimenterne med den elektroniske musik en realitet. I arbejdet med klangfarver, serialisme og tonebearbejdelse kunne Else Marie Pade nu skabe stemmer til stjernerne, havfruerne og universet, som før ellers kun havde eksisteret i hendes eget hoved. I august 1955 præsenterede hun det første danske stykke elektronmusik “En dag på Dyrehavsbakken”, som var en tv-collage bestående af billeder og lyde i form af elektronisk og konkret musik. Trods en umiddelbar succesfuld modtagelse af værket, blev senere præsentationer slet ikke mødt med samme åbenhed. Sidste del af 60’erne gik produktionen i stå og lidt efter lidt svandt kendskabet til hende og værkerne.
I starten af 00’erne gryede en fornyet interesse for de danske rødder til den nu veletablerede elektroniske scene. Værkerne, som indtil da kun havde været tilgængelige som spolebånd, blev genindspillet og Else Marie Pade blev mødt med hyldest og anerkendelse fra folk i den nye generation af elektronisk musik.
Syv cirkler – et remix
Utopiske lyde siver ud af mine højttalere, og minder mig om vore dages lydkunstinstallationer eller en dystopisk film fra 70’erne… Jeg lytter til Else Marie Paddes “Syv Cirkler” fra 1958, et værk lavet ud fra syv toner i en seriel tilgang med gentagelser og forskydninger. I 2002 blev “Syv Cirkler” genindspillet og udgivet i fem nyfortolkede udgaver fra hver af de fem kunstnere Bjørn Svin, Hans Sydow, Jens Hørsving, Ejnar Kanding og Opiate, en udgivelse som dannede grundlag for kåringen af Else Marie Pade til en Steppeulv for Årets Idé i 2003. Holdes de nyere remixes op imod den oprindelige udgave, er det som om, at rytme indtager en større rolle. Dette er blandt andet tydeligt i Opiates remix. Her har han arbejdet med tilsætning af rytmiske strukturer, skabt gennem klikkende lyde frembragt med en CD-afspiller. Bjørn Svins udgave synes også at være en meget mere beat-præget version end den originale. Disse mere rytme- og beatprægede versioner er eksempler på den udvikling moderne elektronisk musik tog fra elektronmusik og frem, hvor rytme er blevet dominerende ift. opbygning og fremdrift. Strømninger, der beskæftiger sig mere med klangfarver og toner, i stil med den musique concrète, som Else Marie Pade blandt andet komponerede, er dog stadig aktuel, hvilket jeg oplevede på egen krop i 2015 til en koncert med Robin The Fog og Logos i Cisternerne under Strøm Festival. De eksperimenterede klart mere med selve lyden og akustikken. Koncerten var en kæmpe oplevelse, og kan i kort træk beskrives som 1,5 times lang underjordisk klangsammensmeltning. Jeg gik i hvert fald derfra i en tranceagtig tilstand, blæst omkuld af de lyd og sanseindtryk, som jeg havde været en del af.
Rytme, klang, serialisme, akustik… Tja, det er vist ikke helt til at sige hvor den elektroniske musik vil bringe os hen. Nogle elementer i musikken går tabt, imens andre kommer til og midt i dette kaos af larm, udvikling, sammenstød og fusioner, er en person som Else Marie Pade en reminder for mig om at turde være åben, give plads til fantasi og drømme, men også at turde give slip. Sidst, men ikke mindst, så lad os huske hinanden på at LYTTE, så kan det nemlig være, at vi en stjerneklar aften får øre på en sludrende Else Marie Pade, der blinker oppe på nattehimlen og sludrer med månemanden og de andre stjerner.
Vinden rusker udenfor. Huerne og vanterne er fundet frem, og der snøftes rytmisk om kap rundt omkring på læsesale og i togkupeer. Sengen synes pludselig mere lokkende end danseskoene, og du fanger dig selv i overspringshandlings-surfing på charterrejser og billige getaways… Jo, det er rigtig blevet efterår i Danmark, og jeg er nok ikke den eneste, som får lyst til at pakke mig ind og gå i hi, indtil solen og forårssneakers atter titter frem på Dronning Louises bro. Vintertiden rummer dog også andet end fastfrosne cykelgear og de alt for mørke morgener. Efterår og vinter indbyder nemlig til en anden fornemmelse for dybden, nærheden og det at dvæle i et rum, hvor det faktisk er ok at gå lidt i stå. Netop dette gjorde jeg i søndags, da jeg lyttede til EPén #1 fra den nye danske duo Youth in Blue. EP’en udgøres af 5 numre samt en kort intro. Lyden er folket med den gode melodi og lyrik som omdrejningspunkt. Med første nummer You pustes der liv i mit lille forsømte indie-hjerte, og mens bladende danser i deres gyldne klæder ude foran mit vindue, ledes tankerne hen på bands som Rumour Said Fire og Boho Dancer, der for mig har været med til at live op i de mørke vintermåneder i årenes løb.
Den forvrængede guitar og en stålsat rytme karakteriserer Kiss Me, der er EP’ens andet nummer, og med sit mere temperamentsfulde udtryk står dette nummer i fin kontrast tilYou, der næsten gik hen og blev en lille pop-ballade. På femte nummerI Wanna Be With You er Jesper Braae hoppet med på vokalen i en sød lille kærlighedsduet, der snildt kunne ligge på soundtracket til en amerikansk indie-film. Generelt bærer #1 præg af eksperimenteren med kontraster og genreelementer men uden at gå på kompromis med det gode håndværk. Hele vejen igennem er der en vellykket balance i instrumentering og opbygning. Amourose har noget drømmende, til tider næsten overjordiskt, over sig, i sine tekster og stemme, og sammen med Jesper Braaes velskrevede melodier mødes de på midten af indie-spektret i et enkelt poetisk udtryk. På tirsdag er det atter tid til at forsøde efterårsmelankolien, så garder dig med din uldne sweater og en spand varm kakao og gå vinteren i møde, når Youth in Blue inviterer til releasefest i Huset KBH.
Youth in Blue releasekoncert 18/10 i Musikcaféen kl. 18.30. Link til begivenheden her
