DXD-R 003

DXD-R 003

I efteråret 2007 udkom DXD-R 002 – en kompilation udpeget af DØD-duoen, som blandt andet bød på numre fra Copyfokking, Albertslund Terror Korps og DØD selv. Albummet bød på en lang række af kunstnere fra den danske undergrund, og udgivelsen blev fejret ved at turnere Danmark rundt i selskab med Turboweekend, The Floor Is Made Of Lava og Soundvenue Tour. DXD-R 002 blev en stor succes og der gik ikke længe før oplaget på 300 udgivelser blev revet væk.

I morgen udkommer DXD-R 003, godt og vel et halvt år efter at jagten på numre begyndte. I går aftes modtog vi her på Regnsky en promo-pakke, og denne gang ser det ud til at lyden har bevæget sig væk fra undergrunden – i stedet består DXD-3 003 af en perlerække af de mest populære danske aktører lige nu, i selskab med franske, islandske og argentinske kunstnere.
På albummet kan man blandt andet høre kunstnere som dOP/James Braun, MHM One, Det Sejler I Effekter og Tomboy & Fredski under et helt nyt alias.

Vi har af Martin Høgild alias James Braun fået den store ære at bringe et enkelt nummer fra den kommende udgivelse til streaming, som en lille smagsprøve på hvad der er i vente på DXD-R 003. James Braun har lavet et flot remix af franske dOP, som her på Regnsky allerede har fået opmærksomhed. Nummeret har også medvirket på DØDs Unga Bunga-mix.

Her fra Regnsky kan vi i hvert fald konstatere, efter en gennemlytning af DXD-R 003, at der er grobund for endnu en stor succes!

dOP – Panik (James Braun Swing It Mix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/02-02-panik-james-braun-swing-it-mix3.mp3]

I anledningen af udgivelsen vil der selvfølgelig også blive holdt et stort release party. Dette sker på Dunkel og her vil flere af kunstnerene, som er med på pladen, være tilstede som djs og fyre den af hele natten.
Line-up er som følger:

Fuldstændig Mortensen
Magnus
Trolle&Rosenstand
James Braun

Det vil selvfølgelig også være muligt at erhverve sig DXD-R 003, som kan købes for sølle 20 kroner.

DXD-R 003 Flyer

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Memories of the Dubworld

Jokke Ilsøe

Hvor danske elektroniske kunstnere som Anders Trentemøller, Buda og T.O.M. nærmest er blevet hvermandseje herhjemme og har klaret sig succesfuldt med album-udgivelser, er Jokke Ilsøe et mere ubeskrevet blad indenfor soloudgivelser. Alligevel må Jokke Ilsøe opfattes som en erfaren herre; i over 25 år har Jokke Ilsøe været DJ og siden 1998 har han arbejdet sammen med ovennævnte kunstnere, første gang med Trentemøller og T.O.M. i dj-gruppen Trigbag.  
Efter 10 års erfaring som producer for forskellige projekter som blandt andre Rainbow Bakery med Trentemøller, True To Nature med T.O.M. og Bujok med Buda er Jokke Ilsøe “omsider” klar med sit første soloalbum.

Albummet hedder “Memories of the Dubworld” og albumtitlen kunne sagtens være en indikator for, at det erfaringerne af de 25 år som dj og 30 år som musikalsk aktiv der danner rammerne for albummets lydbillede. Fra “Memories of the Dubworld” har vi her på Regnsky fået lov til at lægge titelnummeret samt Garten op til download. Hvis man er interesseret i mere af Jokke Ilsøe kan man besøge iTunes, hvor man både kan erhverve hele “Memories of the Dubworld” samt en tidligere Ep.

Jokke IlsøeGarten
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/jokke-ilsoe-garten.mp3]

Jokke IlsøeMemories of the Dubworld
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/jokke-ilsoe-memories-of-the-dubworld.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Atoi & Kasper Bjørke are neighbours

Atoi

I dag, mandag, udkommer den danske kvartet Atois debutalbum, Youth Machine. Der har allerede været flere muligheder for at udforske albummet, heriblandt via deres MySpace-profil, hvor nu fire af numrene ligger til fri streaming, i selskab med et par remixes.

Et remix der dog ikke er at finde på bandets MySpace er nummeret Neighbour, som har fået en elektronisk opkvikker af Kasper Bjørke. Det er ikke mere end halvanden uge siden at Kasper sidst blev omtalt på Regnsky i forbindelse med duoen Filurs opsamlingsalbum. Hans remix af Neighbour er at finde på en remix-EP, hvor også kunstnere som Copyfokking, MHM One og Ormen kommer med deres bidrag af forskellige nye numre.
EP’en, som består af syv numre og blandt andet andet kan erhverves via iTunes, synes jeg bestemt er værd at tjekke ud.

I den næste månedes tid vil Kasper Bjørkes remix af Neighbour ligge til fri download her på bloggen, hvorefter den stadigt vil være at finde som stream. Remixet er meget interessent og efter også at have hørt den origniale udgave af Neighbour er det spændende, hvor lille lighed der er at spore mellem de to udgaver. Atoi må sandsynligt ikke være det nemmeste band at arbejde med som remixer grundet deres meget avantgarde-poppede lyd og det er derfor et utroligt flot stykke arbejde Kasper Bjørke har lagt i nummeret.

Atoi Neighbour (Kasper Bjørke Remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/07_neighb1.mp3]

Slutteligt skal det også siges – til dem, som er i hovedstadsområdet på onsdag – at der fra klokken 20 vil blive holdt et releaseparty for Youth Machine på Jolene Bar, hvor blandt andet Choir Of Young Believers vil være tilstede for at spille Atoi-covers, mens Kasper Bjørke, Opiate og Ormen vil agere pladevendere.

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

The Late Parade

The Late Parade

Er man en flittig lytter af P3’s Det Elektroniske Barometer eller Soundvenues “chart” High 5 har danske The Late Parade på det seneste ikke været til at komme uden om. På Det Elektroniske Barometer blev The Late Parade for første gang testet i søndags med We Will Walk Straight Through This Wall, deres første udspil fra deres kommende debutalbum In Chase of Red Beads, som udkommer 11. maj. Samme nummer topper på nuværende tidspunkt Soundvenues High 5, så man fristes til at sige at det lover godt for The Late Parade.

Det meste af efteråret gik for bandet på at lave albummet i selskab med Ebbe Frej fra epo-555, et album hvis lys har ændret sig en del i forhold til deres debut-EP, som udkom oktober, 2007. Lydbilledet er stadigt præget af Rune Vigils høje vokal, sammensat med et meget specielt og følsomt univers. Som Troelz, der spiller på keyboard i bandet også selv tidligere har forklaret til Gaffa:

Det er et eventyrunivers, som er spundet over konkrete følelser. Når man spejler det over på et abstrakt plan, så bliver det måske nemmere at tale om. Hvis man lige kan fange lytteren og give en fornemmelse af, hvad vi vil med det, så er vi nået langt. 

Til nummeret We Will Walk Straight Through This Wall er der også lavet en musikvideo. Videoen er lavet dokumentarinstruktøren Kasper Torsting, der tidligere har instrueret Popstar-Jon-filmen “Solo” og Kashmir-dokumentaren “Rocket Brothers”, samt filmklipper Martin Wehding (“Solo” og “Blå Mænd”). Musikvideoen virker ved første øjekast som en meget simpel idé med temaer som alkohol og sex, men videoen har også meget dybere temaer og ifølge bandet symboliserer videoen “efterstræbelse, savn og skrøbeligt håb”. Videoen kan ses her:

We Will Walk Straight Through This Wall

Slutteligt har vi også fået lov af Good Tape Records, bandets pladeselskab, til at lægge det første udspil fra det kommende album ud hér.

The Late ParadeWe Will Walk Straight Through This Wall
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/we_will_walk_straight_trough_this_wall.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

It’s bigger than hip hop

Diplo (by Todd Cooper)

Amerikanske Wesley Pentz, bedre kendt som Diplo, har på det seneste fået en masse omtale i blogosfæren og det er ikke uden grund. For tiden er Diplo måske at regne for en af de mest populære dj’s og producere overhovedet og i mandags udkom Diplos anden udgivelse herhjemme. Albummet hedder “Decent Work for Decent Pay: Collected Works: Volume One” og det er et album bestående af en lang række remixes af store navne som Daft Punk, Hot Chip og M.I.A. samt numre med Diplo som producer, både for kustnere som Bonde do Rolê og med sig selv i kunstnerens rolle.

Albummet ligger op til en lækker fest med masser af god baile funk som man kender Diplo og her på Regnsky vil vi da heller ikke snyde jer for en smagsprøve på Decent Work for Decent Pay – her er tre numre fra albummet.

Bloc Party Where Is Home (Diplo Remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/where-is-home-diplo-remix.mp3]

Diplo Newsflash (Feat. Sandra Melody)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/diplo-newsflash-featuring-sandra-melody.mp3]

Dead PrezHip Hop (Diplo Remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/hip_hop_diplo_remix.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?