Et syv mand stort band er sat i stævne. Spørgsmålene er forberedt, og koncerten netop overstået.
Regnsky er taget på Roskilde Festival, og vi vil hele festivalen igennem opsnuse obskure og mindre obskure koncerter og vurdere om “the orange feeling” overlever solidt hedeslag. Også interviewer vi selvfølgelig de bands, der får vores musikhjerte til at banke hurtigst.
Et af de bands er Cody. Kasper Kaae i forklædning, og med et 8-mand stort band bag sig, folder de intime, og ofte nedbarberede melodier sig ud, svøbt i det helt store instrumentantrag – dog altid doseret med måde og en fin og beundringsværdig balance mellem den tyste og storladne magi. Perfekt musik at vågne til, og tidspunktet 13:30 er da også vel timet med vejrguderne. Det er i hvert fald ret oplagt at have Cody som soundtrack til dagens første øl i hængekøjen.
Det er en velspillet og stemningsmæssigt varm koncert. Men har Roskilde Festivals publikum, der har ry for at være nogle rock-hungrende typer, mod på en samling unge mennesker med ondt i og noget på hjertet?
Regnsky: Har jeres genre det hårdt på en festival som Roskilde?
Cody: Overhovedet ikke. Vi tror faktisk, at Roskilde Festival er den eneste festival i Danmark, hvor publikum er så åbne overfor musik. Allerede da vi begyndte at sætte gear op, kunne man se folk samle sig og stå og tænke “hvad er det for en stor en?” når de kiggede på instrumenterne. Jeg tror faktisk folk var ret på, selvom vi i princippet kunne have spillet for 2 mennesker uden at opdage det. Det er jo vores allesammens drøm at spille på Roskilde!
At spille på Pavillion Junior er først og fremmest en kæmpe anerkendelse, og derefter er det et springbræt. Udover at nå et større og bredere publikum, håber vi mange bookere – både nationale og internationale har “opdaget” os, og koncerten derved er med til at åbne døre for os.
Regnsky: Gjorde I jer nogle særlige overvejelser omkring koncerten som en del af en festival?
Cody: Selvfølgelig prøvede vi at holde de helt stille numre ude af koncerten, for vi vil jo gerne holde folk vågne! Nogle gange spiller vi fuldstændig akustisk live, og vi prøvede stadig at tage den intime stemning med, men kombinere den med lidt gang i den. At spille i Brorsons kirken var enormt intimt, og publikums opmærksomhed var fuldstændig på os, men her var der folk der sang med! Det har jeg virkelig ikke oplevet før.
Tirsdag fik Cody mastereret deres egentlige debutalbum – langspilleren, der følger op på den yderst kritikerroste ep fra i vinters. Med ep’ens følelsesmættede rum kom Cody utrolig tæt på lytteren personligt – måske fordi Kasper Kaae som eneste mand stod bag lydbilledet.
Regnsky: Før i gik på scenen blev i præsenteret som et “musikerkollektiv”. Hvordan har det påvirket indspilningerne af det kommende album at have turneret med et større band?
Cody: Det har selvfølgelig været hårdt, at jeg ikke har måtte bestemme det hele! Vi har allesammen spillet med på den nye plade, det gør den måske mere nuanceret… men lyden er stadig den samme, bandet er stadig meget tæt på lytteren rent følelsesmæssigt. Efter at have fået den mixet en gang, var det alt for meget Choir of Young Believers swung med stor dramatik, hvilket var meget flot, men ikke det vi ville. Så i det nye mix er tætheden fra ep’en nu er kombineret med højere til loftet.
Cody udsender deres langspiller på Slow Shark Records medio september, og kan i den forbindelse ses live en del steder i landet. Check myspace for mere info herom.
Cody: Comfort and Rage
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/03-comfort-and-rage.mp3]
