
Grundingrediensen i opskriften på et sommerhit? Firserreferencer. Og disco.
Den har Jensen Sportag fanget med sit remix af “Wait In the Dark” fra Memory Tapes nyudgivne plade Player Piano. I 2009 var det Classixx, der med remixet af Phoenix’ ”Lisztomania” ramte en sand guldgrube af P3-airplay. I år kunne Jensen Sportag gøre det – med catchy guitarriffs, dansabel bas og pokkers dynamiske, upbeat trommer er discoeuforien komplet, men egentlig tager vokalen stikket hjem for mig, og efter blot en gennemlytning sidder omkvædet fast. Som single er remixet længder bedre end den noget sløve original, der til gengæld gør sig godt på den generelt skuffende plade.
Så hop i sommerkjolen/shortsene, smut ud på cyklen og find vand/venner/grill/rosé frem og lad evighedsferie-fornemmelsen oversvømme dig.
Memory Tapes – Wait in the Dark (Jensen Sportag Remix)
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/07/Wait-in-the-Dark-Jensen-Sportag-Remix.mp3]
Memory Tapes – Wait In The Dark
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/07/Wait-In-The-Dark.mp3]