I morgen lørdag giver newzealandske Kane Strang koncert i KB18 i Kødbyen på Vesterbro i København (og på Atlas i Aarhus på mandag). Kane Strang er en 24-årig ung mand fra universitetsbyen Dunedin i det sydlige New Zealand. Han gjorde sig først bemærket i hjemlandet for fire år siden, da han udgav debutalbummet “Blue Cheese”. Tidligere i år udgav han så opfølgeren “Two Hearts And No Brain”, og det er anledningen til, at han nu kan opleves to gange i Danmark de kommende dage.
Når man siger newzealandsk musik herhjemme, vil de fleste nok først og fremmest tænke på Lorde – og hvis man er lidt mere dedikeret – på Ladyhawke og Kimbra (Ja, hende fra Gotyes megahit fra 2012). Men der er faktisk langt mere musik at dykke ned i fra det helt fantastiske land far, far away.
Det var blandt andet noget af det, jeg talte med Kane Strang om forleden.
Du er en helt ny artist for de fleste i Danmark, så hvordan vil du beskrive din musik for de uindviede?
“Jeg vil sige, at jeg laver høj singer-songwriter musik med nogle catchy elementer.
Hvad vil du gerne med din musik?
“Jeg laver musik af mange grunde. Det er sådan, jeg har mødt de fleste af mine venner og en masse andre inspirerende mennesker. Jeg er samtidig afhængig af den følelse, du får, når du finder på noget interessant. Der findes virkelig ikke noget som den følelse.”
Tidligere i år udgav du et nyt album, “Two Hearts and No Brain” – hvad ville du gerne med det album?
“Jeg ville gerne lave noget mere raffineret og poleret, når nu jeg endelig havde muligheden for at optage i et studie med en producer. Inden da havde jeg mest lavet en masse lo-fi ting på mit værelse, så jeg følte, at det var det, jeg ville. Mest af alt håber jeg, at andre mennesker kan relatere til mine tekster.”
Hvis du selv kunne vælge dit publikum til din koncert på KB18, hvordan skulle de så være?
“Jeg elsker, når folk danser og synger og alt det, men i virkeligheden vil jeg gerne bare have et publikum, som har en god aften og passer godt på hinanden. Og så må de meget gerne komme og sige hej henne ved merchandisebordet før eller efter koncerten.”
Jeg vil følge den opfordring op med en generel opfordring til at tage ind og høre Kane Strang. Han er fantastisk dygtig, og hans tekster ér vitterligt værd at lytte til. Til slut bad jeg ham om at komme med sine bud på tre endnu mere upcoming artister fra hans hjemland, som vi bør kende herhjemme. De kommer her – med min egen lynbeskrivelse i parentes:
Pixels (lo-fi lækkerhedspop):
October (elektronisk dommedagspop):
Earth Tongue (støjrock med ekstra støj):
