Københavnske Haven Festival er årets mest hypede nye skud på festivalstammen, og kaster man et hurtigt blik på programmet, er det ikke svært at se hvorfor. Navne som Iggy Pop, Bon Iver, Beach House og naturligvis værterne fra The National springer straks i øjnene, og det er kun toppen af det himmelske isbjerg, Haven på forhånd ligner.
Men det er ingen af disse navne, der står øverst på min ønskeliste. Det gør derimod en 37-årig amerikaner fra Omaha, Nebraska. Conor Oberst kendes nok bedst som forsanger i den legendariske trio Bright Eyes, som desværre har ligget stillet i cirka seks år. Så på jomfruudgaven af Haven kan han i stedet opleves på egen hånd i sit soloprojekt. Og det er heldigvis også vanvittigt lækkert.
Den hyperproduktive Conor Oberst udgav i marts sit ottende solo studiealbum, “Salutations”, og omdrejningspunktet er som altid – og ligesom det var tilfældet i Bright Eyes – den helt eminente historiefortælling, hvor hvert ord får tillagt så stor betydning, som handlede hele verden om bare dét ord. Jeg synes egentlig, at den gode Conor skal have lov til at tale for sig selv, så jeg vil derfor anbefale, at man bevæger sig mod Refshaleøen tidligt fredag, da Conor Oberst åbner hovedscenen, Meadow, allerede klokken 15.15.
Den anden artist, jeg glæder mig til at høre, er uden tvivl Justin Vernon og resten af Bon Iver. På nærmest magisk vis har jeg formået at undgå samtlige Bon Iver-koncerter på dansk grund indtil nu, så nogen vil mene, at det er på tide, at jeg får den oplevelse, når Bon Iver indtager Meadow-scenen klokken 20.15 lørdag aften som den sidste af The Nationals fornemme gæster.
Det siger altså lidt om programmet, at jeg føler mig nødsaget til at anbefale Bon Iver, for let’s face it: I ved jo godt allesammen, at det er en koncert, I bør tage til. Men programmet er ganske enkelt så spækket med velkendt kvalitet, som alle har optrådt i Danmark et utal af gange, så faste festival- og koncertgængere ved langt hen ad vejen godt, hvad de kan forvente af musikprogrammet.
Så er det ligesom op til en selv, om man vil tage de positive eller negative briller på og klistre enten tillægsordene “kvalitetsbevidst” og “stilsikkert” eller kalde programmet “lidt for sikkert” og “forudsigeligt”. Mit bud er nok, at vi ender et sted midt imellem, hvor det flyvske begreb smag kommer til at spille en afgørende rolle.
Når vi snakker om smag, så handler alt på Haven Festival ikke om musikken. I fin ånd med tidens andre nye festivaler, navnligt Heartland og senest Komos Festival, og vel egentlig også de lidt ældre som Northside Festival har Haven valgt at lægge fokus på den komplette festivaloplevelse. Med andre ord: Der er kræset for maden og for øllet. Medarrangør Claus Meyer spiller naturligvis en nøglerolle her, men programmet byder også på internationale slagtere, der laver mad over bål, stenovnsbagte surdejscalzoner (nej, det bliver fandme ikke mere hipster københavnsk end det) og naturligvis hotdogs og burgere med alverdens gæsteoptrædender.
Det bliver spændende at se, hvordan den purunge festival har løst det, for Heartland har sat niveauet højt for, hvordan en oplevelsesfestival bør være. En ting er sikkert: Jeg glæder mig til at opleve det!
