Sjældent har et band anmeldt sig selv så passende, som Band of Horses præsterede under deres koncert på Haven Festival. Anmeldelsen gik således:
“At every occasion I’ll be ready for the funeral.”
Det er egentlig ret ærgerligt, at jeg står tilbage med fornemmelsen af, at jeg lige har været vidne til et band, som gravede sin egen grav. Stærkt hjulpet på vej af en helt absurd dårlig lyd under størstedelen af koncerten.
De åbnede koncerten med klassikeren “Is there a ghost?”, men det var næsten ikke til at høre, hvis man ikke vidste det, for den i øvrigt vanvittigt veloplagte forsanger Ben Bridwells vokal druknede fuldstændig i den samme mudrede lyd, der plagede Conor Oberst under de første par numre.
Forskellen her var bare, at det fortsatte nærmest ind til det, der skulle vise sig at blive temasangen for koncerten: Megahittet “The Funeral”, som var bandets næstsidste nummer. Og som sammen med “The General Specific”, der ligeledes stammer fra gennembrudsalbummet “Cease to Begin”, blev det de to største og nærmest eneste højdepunkter i en koncert, som nok hurtigt vil gå i glemmebogen for det talstærke publikum.
Jeg vil dog ikke være alt for negativ, for Band of Horses fortjener absolut ros for deres tilstedeværelse på scenen. Jeg har sjældent set et band være så smilende og åbenlyst glade for at være til stede, og deres sætliste sad også lige i skabet med en overvægt af de velkendte nyklassikere fra førnævnte gennembrudsplade. Det gør det så bare endnu mere ærgerligt, at forholdene ikke kunne matche begejstringen.
Da jeg gik fra koncerten, hørte jeg en pige sige, at de lige “manglede de sidste 10 procent”. Jeg vil nok snarere sige, at de manglede de første 90 procent. Eller for at sige det på Band of Horses’sk:
“We’re reeling through an endless fall.”
