Jamie FUCKING xx! Her kunne min anmeldelse af the xx på Roskilde Festival egentlig fint stoppe, for alle, der var til stede i regnen foran Orange Scene, ville forstå budskabet til fulde.
Det var en vaskeægte magtdemonstration, vi var vidne til i går aftes, hvor the xx slog fast, at dygtige musikere sagtens kan tilpasse musikken til tid og sted uden at gå på kompromis med sine kunstneriske værdier og kvaliteter. Trioen havde klogt ladet Jamie “xx” Smith styre slagets gang, og det gjorde han med så sikker hånd, at det nærmest var uforståeligt. For han skabte fandme stort set hele skidtet live!
Det virker til, at årets Roskilde Festival har været stopfyldt med artister, som nærmest har lagt hele pakken klar på forhånd, så der bare skal trykkes play på den obligatoriske Macbook Pro. Men ikke Jamie FUCKING xx. Dette var en præstation præget af både overskud og overlegenhed. Overskud til at improvisere og det overlegne talent til nærmest at spille trommer, klaver og lege med synths på samme tid. Alt imens han styrede tempoet efter forgodtbefindende som en anden general. Og hey, findes der nogen, der er bedre til at spille trommer i slowmotion?
Inden min Jamie xxgasme tager overhånd, må jeg også lige nævne, at hverken Romy Croft og Oliver Sim måtte stå tilbage for maestroens genialiteter. Romy Crofts guitarspil var on point, Oliver Sim var mere udadvendt og charmerende, end jeg har oplevet ham tidligere, og i fællesskab komplementerede de hinanden og Jamie som tankelæsende trillinger. Særligt bandets brug af breaks var dybt imponerende. Timingen var absolut perfekt hver evigt eneste gang, og det vidner om et band, der virkelig gjorde sig umage for at være den bedste udgave af sig selv. Og det var de.
Jeg har efterhånden set the xx en del gange, men aftenens optræden var uden tvivl den bedste, jeg endnu har været vidne til. Fra den faste åbning “Intro”, som flød lækkert over i “Crystalised”, over til lejligheden ekstremt dansable udgaver af “VCR” og “Fiction” til Jamies eget megahit “Loud Places” dominerede the xx Orange Scene i en sådan grad, at jeg faktisk ikke kan huske at have haft så stærk en oplevelse på den legendariske scene. Det hele orkestreret af Jamie FUCKING xx!
